Juleepistler

Ørredbækgaard, 3. januar 2020

Kære familie og venner

2020 er indledt – i Australien hærger skovbrande, og Vitus er virkelig glad for, at det ikke er i år, han har planlagt at rejse rundt dernede. Hans hjerte bløder lidt, hver gang der er en nyhed om brande, der er ude af kontrol. Han og Valdemar læser til eksamen for fuld skrue i disse uger. Hannibal er på CISV Youth Meeting i Sverige; han er endnu ikke lykkedes med at komme ud af Europa … Christiane har afsluttet oprydningen efter nytårsaften for en flok venner fra 9. årgang, der godt gad at spise sammen med os, og næsten allesammen satte behørigt pris på Rasmus’ menu. Juleaften havde vi dejligt besøg af mormor, moster Lotte og i år også Philip og Louise. Christianes ønske om jul som ”i gamle dage” blev indfriet i en opdateret 2019-version.

2019 lagde knap så hårdt ud som 2018, der indledtes med brand på fabrikken i Hedensted. Det var rart. Årets skitur til Østrig var heller ikke i år ”fuldtallig” – Valdemar og Vitus måtte passe studierne, og det gav plads til hyggeligt selskab af Christianes veninde Sofie. Sofie havde været off piste i nogle år, så det tog lige en dag eller to at følge med Hannibal og Christiane, men Sofie kom hurtigt efter det. Midt på ugen var der et lille ”pusterum” med snestorm i et par dage, hvor det var begrænset, hvor stor en del af området der var åbent, men til gengæld VILDT sjovt at tosse rundt i for (såvel fysiske som mentale) teenagere. Forsommeren bød på fejring af farmor og farfars guldbryllup i superdejligt selskab af storfamilie og nære venner på campingpladsen Indelukket i Silkeborg, hvor det hele startede. Hyttelivet var et skønt afbræk i eksamensmåneden, men det var en meget våd lørdag, og alle blev våde, uanset om udflugten gik til kanoerne på Gudenåen eller gågaden i Silkeborg. I sommerferien var CISV igen på mange måder basis for os. Christiane var på Step Up i Cincinnati – byen hvor organisationen er grundlagt – og i Nørre Aaby var vores lokalforening værter for en tilsvarende Step Up. MANGE timer blev tilbragt som hjælpere i camp-køkkenet, og jeg drømmer stadig om en industriopvaskemaskine i bryggerset … I sensommeren gik turen en lørdag til Lyø, hvor skønne Anne-Marie er vokset op. Selvfølgelig skulle farbror Anders sige JA til Anne-Marie på Lyø.

Christiane (15) skimter dimissionen fra Nørre Aaby Skole i det nye år. Gymnasiet i Middelfart kan godt spænde hjelmen – til sommer kommer Christiane, og hun er KLAR. Hun er glad for at gå i skole, hun trives i høj grad med mange venner på årgangen, og de første ”rigtige” fester er i kalenderen. Christiane skiftede i efteråret fitnessabonnementet ud med jævnlige løbeture, men da den mørke tid kom, gik det helt i sig selv igen. Hun brugte sensommeren på at overveje, hvordan og hvor hun kunne få et fritidsjob, for hun er ikke nødvendigvis til sinds at gå i sine storebrødres fodspor og kunne bestemt ikke vente på et job i Dagli’Brugsen i Båring. Efter tre meget fine uopfordrede ansøgninger i lokalområdet, fik hun i starten af oktober job i Nørre Aaby Bageri – ja, dem med Danmarks bedste romkugler. Hun er svært tilfreds med, at det er helt på egen hånd, hun har skaffet sig et job, og at det ikke har noget som helst med hendes efternavn at gøre! Hun tager alle de vagter, hun kan, for hun har kun haft skodmobiler og brugte computere i ”hele” sit liv, og derfor er det på tide at anskaffe sig en iPhone og en MAC. Bum! Halvdelen af lønnen går dog ind på en bunden opsparing – sådan har det også været for brødrene, og når man som Christiane i den grad dyrker #ligestilling, er der jo ikke så meget at sige til det. Det betyder også, at garderoben ikke er blevet suppleret i helt det tempo, Christiane måske gik og drømte om, men når man også er #miljøbevidst og farmor er supergod til at spotte gemt guld i genbrugsbutikkerne, så er det måske heller ikke SÅ nødvendigt at købe nyt tøj flere gange om måneden. Men det er jo tilladt at surfe – så det gør Christiane … Meget!

Hannibal (16) er desværre blevet for gammel til musikskolens junior big band, men er til gengæld begyndt til sang sideløbende med bastimerne. Han har planer om at vælge musik som valgfag næste år i 3.g; han savner at spille i band med andre. Cyklen har det bedst i skuret, og Hannibal med bassen i bussen, men der ER også liiiige til den lange side med næsten 15 km i skole. Måske kan 3.g blive året, hvor Christiane og Hannibal cykler sammen i skole, hvem ved? I forsommeren søgte Dagli’Brugsen nye ungarbejdere, og det tog lige præcis turen i bil til Middelfart på passagersædet på vej til bas at skrive med Lone Brugsuddeler på Messenger – så var Hannibal ansat og startede ugen efter. Mødet med arbejdsmarkedet var ikke 100% kærlighed ved første blik for Hannibal. Bl.a. var de mange komplicerede Lotto-ordninger var en ordentlig mundfuld for Hannibal, som gerne vil gøre det så godt, men som af og til følte, at kunderne talte til ham, som om han ikke fattede noget som helst om Lotto (- og det gjorde han jo så heller ikke til at starte med …) Hannibal havde CISV-pause i sommerferien, men springer med deltagelsen i Sverige ikke helt over en CISV-tur i 2019, og til sommer sker det endelig: USA venter med en JC-plads på en børneby i CISV Greater Springfield. Europa er endeligt blevet for småt til Hannibal, og alle børnene på børnebyen kan godt glæde sig; Hannibal bliver en supersej JC, er vi sikre på. Han vokser lidt for hver uge med opgaverne og kan næsten ikke forstå, at han allerede er halvvejs gennem gymnasiet.

Vitus (20) sørgede for årets første deciderede spænding i familien: en lettere hektisk start med flytning til 4. maj Kollegiet. Han kom hjem fra et CISV Youth Meeting i Algeriet natten til d. 4. januar og skulle til eksamen d. 5. januar. Det viste sig, at depositummet til kollegiet ikke var gået igennem, så midt i eksamensstress toppede Vitus lige nervøsiteten med usikkerhed om sin boligsituation. Det løste sig heldigvis med et andet værelse, der var ledigt pga. mistanke om skimmelsvamp. Med Rasmus på arbejde i Jylland, og Valdemar centralt placeret på samme kollegium, blev værelsets skjolde forfulgt og taget i øjesyn. Det var ikke skimmelsvamp, og resultatet blev, at Vitus takkede ja til værelset på køkken 1. Lørdag d. 5. januar satte vi Vitus af på Trøjborg til skriftlig eksamen og kørte videre til 4. maj Kollegiet og malede hans nye værelse. Da Vitus kom hjem fra sin eksamen, satte vi møbler ind i behørig afstand fra de nymalede vægge, og så var han ellers (re)etableret i århusianske omgivelser få meter fra Valdemar. Herhjemme gik flyttedagen i kategorien ”vi hjælper hinanden”, men på Køkken 1 dukkede der et par uger efter et avisudklip op på Vitus’ køkkenskab (at finde sjove udsagn, der passer på ens medkollegianere, er en 4. maj-tradition): ”Curlingforældrene hjælper”. Vitus er som altid god til at engagere sig i de muligheder, livet byder på, og det har i år resulteret i, at han på køkken 1 er blevet køkkenformand. Det første studieårs slid bar frugt, da Vitus blev optaget på universitetets talentprogram på naturvidenskab. Kemishow er det bedste studiejob, Vitus kunne ønske sig, og vi glæder os sindssygt meget til at se Vitus på scenen til DM i Science-show i april. Norge trækker stadig med jævne mellemrum, og skønne Kaja og Vitus drømmer om, at Kaja måske kan få lov til at tage et praktikophold som farmaceut på et apotek i Danmark, så de for en periode kan være lidt tættere på hinanden – bl.a. når de dyrker deres fælles passion for at lægge puslespil.

Valdemar (22) og skønne Sif blev begge bachelorer i sommer. Til Valdemars store lettelse og forløsning blev et af hans mål i livet indfriet, da han søgte og blev optaget som ph.d.-studerende med start i november. Skuldrene kom lidt ned, og smilet var dejligt bredt. Sif er ligeledes startet på en ph.d., men nåede lige inden at bruge en del af efterårssemesteret på et studieophold på Cambridge University, hvor Valdemar selvfølgelig besøgte hende. Flot så han ud, da de sammen var til ”formal dinner”, og Sif berigede os med et billede af sin ”handsome” gæst. Valdemar og Vitus nyder gensidigt at være på samme kollegium; de bor nærmest diametralt modsat hinanden og ser langt fra hinanden hver dag, men de har hinandens ryg og er der for hinanden, når de har brug for det. Valdemar og Sif går dog rundt med planer om at flytte sammen, så Valdemars fælles kollegieliv med Vitus må vige for et fælles lejlighedsliv med Sif, når den rigtige mulighed byder sig. Sif trives heldigvis også meget på sit kollegium, så de har ikke travlt, men venter gerne på den helt rigtige mulighed – både med hensyn til sted, størrelse og pris. På kollegiet er Valdemar kasserer på Køkken 3 og en slags selvbestaltet formand for tennisklubben, hvortil Vitus også er blevet rekrutteret.

Rasmus gik i påsken i gang med et større projekt i haven, som har været længe undervejs, men som til gengæld er endt HELT fantastisk: udgravning og etablering af en ny, bedre og større havedam. Med en lejet minigraver var skæbnen hård ved gamle rødder på grunden, som måtte agere oplæringsrunde. Havedammen blev gravet – inklusive et pænt stort og dybt hul til det hjemmekonstruerede rensningsanlæg, der fulgte med, da jeg fik en dam i julegave i 2018. Stumper og dimser er bestilt hjem og indkøbt, og gamle blå plastiktønder fra fabrikken er savet til, så der nu er det vildeste og sejeste rensningsanlæg gravet ned ved siden af søen, samtidig med at regnvand via nedløbsrør og nedgravede rør ned gennem haven sørger for, at vandet i dammen holdes frisk og forhåbentligt algefrit (når han lige får helt styr på det …) Rasmus, Vitus og Valdemar byggede en trappe ned gennem slugten ved sommerhuset i Lønstrup hos mormor, og mormor kvitterede med havebord og -stole til at have stående ved dammen. Efter vi også indkøbte guldfisk og vandplanter, er det blevet en helt fantastisk oase i den nederste del af haven, som vi bruger mere end nogensinde før. Mens gravearbejdet stod på i påsken, benyttede Rasmus også lige lejligheden til at flytte lidt jord på den gamle terrasse foran stuen; det har været vores ønske, siden vi flyttede ind i 2003, at få udjævnet de to niveauer til ét. MEN – Rasmus skulle ikke grave dybt, før husets gamle trappe ud i haven i helstøbt ikke-bevarelsesværdig udgave dukkede frem. Det tog ca. en halv time at udtænke en ny model for en træterrasse, der skal være i niveau med stuen og stå på pæle ud mod haven. Det er vores store håb, at den bliver realiseret i løbet af 2020, men vi må se, hvad året bringer. På fabrikken startede året med et par svipture til Schweiz og Skotland for at undersøge muligheder i forbindelse med reetablering af de brændte linjer på fabrikken. I løbet af ca. en uge var de første printpladeproduktioner i gang igen, og året har i et hæsblæsende tempo været virkeligt travlt med genopbygningsplaner. Heldigvis er det også meget spændende at være medansvarlig for, at få produktionslinjerne bygget op på en måde, der forhåbentlig ender med at blive bedre og – hvem ved? – mere fremtidssikker end de, der brændte. I august kulminerede forårets mange, mange timers arbejde med en arbejdsrejse til Hong Kong og Kina, hvor Rasmus og chefen, Henrik, var på rekognosceringstur for at se på linjerne, INDEN de med evt. fejl blev skibet til Europa derude fra. Ud over et par fabriksbesøg bød turen også på et par dages oplevelser i Hong Kong. De to måske største oplevelser var en tur på vandski i Hong Kong Bay og de heftige demonstrationer, der var på sit højeste i netop den weekend, Rasmus var der, hvorfor vi fulgte særdeles godt med i nyhederne herhjemme i den uge, vi hyggede os alene. Rasmus var ikke topimponeret over standarden på især det nye software; fejl har der været nok af – også i løbet af hele efteråret, hvor kinesere på skift har været på fabrikken for at implementere hard- og software. Kommunikationen er VIRKELIG svær, og Rasmus’ tålmodighed har gennem hele året været sat på voldsomme prøver. BAMOK og Tømmerflådelauget lever i bedste velgående og gør livet lidt dejligere for lokalområdet.

I foråret sagde jeg ja til posten som næstformand i CISV Danmark, og jeg har brugt året på at vikle mig ud af en masse roller i CISV Fyn & Sydjylland for at få tid til det landsorganisatoriske niveau i foreningen. Odense Kammerkor havde ”desværre” to sopraner på barselsorlov, så i efterårsferien var jeg på den skønneste kortur til Island med Uffe, Camilla og tre minibusser fulde af skønne, velsyngende sangere. Vi var på de skønneste udflugter i et usædvanligt oktobervejr uden sne på vejene, så de tre minibusser var i sandhed turbusser i det nordøstlige Island og området omkring Reykjavik. Havbad, vandreture, udslukte vulkaner, lavalandskaber så langt øjet rakte, de vildeste, smukkeste og mest larmende vandfald, får allevegne, hvalsafari – og … Rikke til hest (‼) på en halvdagsudflugt på islandsk hoppe i tølt op og ned ad bjergskråninger og hen over vådområder. Endnu engang måtte jeg bare være helt utrolig taknemmelig for de oplevelser, jeg har fået på korture – og med musik i det hele taget gennem hele livet. Turen var et lille åndehul i et ellers alt for travlt efterår på gymnasiet, hvor vores vicerektor havde fået nyt job i august, og vi derfor i en periode, der føltes næsten uendelig, var på ekstra arbejde i resten af ledelsen. I december er vores nye, seje vicerektor, Thomas, tiltrådt, så nu håber vi på at kunne sænke skuldrene lidt, og at vi får et roligt og ”normalt” forår på skolen.

Vinterferien går – SURPRISE – endnu engang til Königstour i Dienten. For første gang i fem år bliver vi fuldtallige, men vi sender Valdemar og Vitus med tog direkte fra Aarhus, så det er ikke helt som i gamle dage i Multipla’ens storhedstid. Til gengæld glæder vi os virkelig meget til at være sammen alle seks – det bliver helt sikkert skønt!

Godt 2020 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, 2. januar 2019

Kære familie og venner

2019 er skudt i gang – ni tøser fra 8. kl. havde en fest ovre på loftet, mens vi havde hyggeligt selskab af naboerne inde fra skoven. Vitus er på fjerde år i træk på camp med CISV – denne gang er han på Youth Meeting i Algeriet, men det er i samme tidszone, så vi fulgtes ad ind i 2019. Selv om det er Nordafrika, er det anderledes nok … Vi fik en mail forleden med et heads up på, at vi måske får til opgave at arrangere alternativ flyrejse hjem. Der er to timer og tre kvarters mellemlanding i Algiers på vej hjem, men indenrigsflyet på vej derned var tre timer forsinket, og de lokale har fortalt, at indenrigs tidsplaner vist ikke altid bliver overholdt. Det er lidt spændende, fordi Vitus skal hjem til en skriftlig eksamen på universitetet i Aarhus. Det går nok!

Juleaften havde vi ud over mormor i år også hyggeligt selskab af moster Lotte. Et af aftenens højdepunkter må siges at være, da vi dansede om juletræet, og mormor blev udstyret med Rasmus’s gode pandelampe for at kunne læse salmeversene i sanghæftet. Hannibal var så heldig at vinde mandelgaven, som mormor er den glade giver af. Derfor er nyttige mandelgaver for alle aldre i fokus, og i år var ingen undtagelse: en dåse skoimprægnering til alle skotyper.

2018 blev på mange områder et oplevelsesrigt år for os alle. Vi lagde hårdt ud med en vandvarmer, der gik og efterfølgende rørskader, så det ene badeværelse var ukampdygtigt i alt for lang tid. I det hele taget har året været præget af kontakt til forsikringsselskabet med stort og småt. Den største sag var dog, da lynet slog ned på Christianes Blå Mandag, og vi var sat ud af kraft på bl.a. printer, komfur, emhætte og WiFi. Heldigvis var sommeren lang og varm, så med gasgrill og udekøkken gik det endda, selv om sagen trak ud i månedsvis. Status er nu, at vi mangler at forhandle den sidste kompensation, så vi kan få købt et nyt fjernsyn.

Mens Vitus var på den sydlige halvkugle, og Hannibal på efterskolen, havde vi selskab af Valdemar på ski, hvor han og Christiane nød hinandens selskab meget både på pisten og på afterski i lejligheden. Her blev bl.a. skitsen til Christianes Award Show til hendes konfirmation til. Selve konfirmationsfesten blev på alle måder en milepæl – det var sidste runde med dette overgangsritual, og det kunne godt mærkes, at ungerne er blevet større og i alle faser af et sådant arrangement tager fra og hjælper meget til. Det var en stor glæde og fornøjelse at opleve. I sommerferien var CISV Fyn værtsforening for en Børneby, som blev afholdt i Nørre Aaby. Vitus var med i staben, og vi var i ca. tre af de fire uger forbi camp’en dagligt med stort og småt. Rasmus elskede køkkenets walk-in køleskab (den tørre, varme sommer taget i betragtning ikke mindst), og jeg ønsker mig brændende en industriopvaskemaskine i bryggerset … Vi var også værtsfamilie ad tre omgange – den sidste var da den kinesiske delegation og et par forældre boede her i fire dage og brugte Vitus og mig som guider til at se Legoland, Aarhus og Odense. Hvem ved, om vi får gjort alvor af et genbesøg i Guangzhou engang i de nærmeste år?

Christiane (14) strålede og sprudlede i foråret til sin konfirmation. Vi holdt festen dagen efter selve konfirmationen, så jeg havde fået den store ære at sætte håret til kirken, mens det måtte i professionelle frisørhænder på festdagen. Vi øvede dagligt i en uge op til, og guderne skal vide, at Christiane var tålmodig, men krævende, og at jeg var utrænet, men kunne lære den særlige fletning, som det endte med. På dagen for festen var vi glade og stolte over at se Christiane tage taler i egen hånd og mund og stå ved ord og budskaber – hun er ikke nogen kuet lillesøster, tværtimod. Som Valdemar ynder at sige ”We trained her well” … Med bordet fyldt med veninder og familie og venner i hele aulaen på gymnasiet omkring sig, fik vi hende sammen sendt godt ind i næste livsfase. Christiane trives i 8. klasse – så meget, at hun ikke kan overskue at skulle sige farvel til Nørre Aaby Skole til sommer, så efterskoleopholdet er udsat til 10. klasse. Hvis altså hun har lyst … Efter at vi har ledt med lys og lygte og også har fundet en efterskole, som hun er meldt ind på til 10. klasse, ved hun stadig ikke helt, om det ender med 10. klasse eller gymnasiet direkte fra 9. klasse. Hun har også brugt efteråret på at overveje, om det stadig er hot at ride, men nu er hun nået frem til, at det ikke er så hot, og hun er stoppet her til nytår. Nu er der så kun serierne på Netflix tilbage … Hun er dog også meget flittig med lektier og skolearbejde, så der bliver bl.a. brugt tid på at øve tysk på Duolingo hver dag. Motivationen er brudt ud i lys lue, og hendes ambition er p.t. at læse jura (selv om uddannelsesvejlederne gør store numre ud af at lave forløb og orientere om erhvervsuddannelserne). I påsken var Christiane på et Youth Meeting i Manchester, og i sommeren var hun inviteret til Færøerne sammen med Freja, som hun tidligere har rejst med i CISV. 2018 blev også året, hvor to store drømme gik i opfyldelse! I efterårsferien var tre generationer af piger på tur til New York, hvor vi nok ledte efter de perfekte sko i ca. 20 butikker, og Christiane fik overtalt Hannibal til at flytte værelse, så hun nu har to – det ene med walk-in-closet. Hun fik overbevist Rasmus om, at det var sjovere at lave det end at male stuen og andre ting, vi stadig lige mangler i underetagen… Til sommer tager Christiane på Step Up camp med CISV til Cincinnati i USA – lokalforeningen, hvor det hele startede, så der er en helt særlig aura omkring camps lige netop der.

Hannibal (15) er startet i 1.g på Middelfart Gymnasium. Vi var meget i tvivl, om han skulle rustes lidt ekstra med endnu et år på efterskole i 10. klasse, men hans kontaktlærer på efterskolen fik os overbevist og sendt Hannibal hjem til gymnasiet. Her går han nu i 1.x i naturvidenskabelig studieretning og bliver beriget med samme matematik- og dansklærer, som Valdemar havde. De er stadig lige inspirerende og motiverende, så det er bestemt et hit! Garageloftet har allerede lagt lokaler til to fester, og Hannibal har lært at vaske gulv … Cyklen står så fint ude i cykelskuret, og bussen kører hver dag lige fra grunden. Hannibals hovedpude indeholder magneter, men alligevel lykkes det hver dag lige præcis at nå bussen. Han snakker nu om at begynde at cykle til foråret og at søge job, så verden udenfor teenageværelset kan måske få ham yderligere op i gear. Hannibal var i år endelig (!) blevet gammel nok til at komme med til Comedy Aid 3. juledag, og det var lige noget for ham! Showet blev genset 1. januar til stor begejstring, og Hannibal glæder sig allerede til at komme med næste år igen. I sommerferien var Hannibal på Step Up camp i Italien med CISV – endnu en fantastisk oplevelse. Det var varmt i Norditalien, men det var det jo også i Danmark. Til sommer er der CISV-pause for Hannibal, så der bliver nok skruet op for køkkenvagterne til den unge mand; payback-time! Efter Hannibal flyttede hjem igen, har han genoptaget basundervisningen og Junior Big Bandet i musikskolen, og han går og drømmer lidt om at købe en kontrabas også. Han har også planer om at begynde til sangundervisning i musikskolen næste år, så musikken har stadig et godt og solidt tag i ham.

Vitus (19) havde i årets første måneder en fest Down Under! Han var i Melbourne, da Wozniacki vandt sin Grand Slam, men Vitus havde mest travlt med at snappe billeder hjem af øl og drinks på vandrerhjemmet, hvor han boede med nye venner efter Seminar Camp’en var slut. Det blev til samlet set 2 1/2 måneder i Australien med bl.a. fire dages togtur tværs over landet, vandreture i naturreservater og dykning på Great Barrier Reef, hvorefter han fortsatte med 1 1/2 måned på New Zealand; det meste af tiden i en lejet bil gennem uendelige smukke landskaber. Inden Vitus i august flyttede hjemmefra, nåede vi en fantastisk billedaften, hvor han fortalte om sine oplevelser. Tænk at være 19 år og have modet og lysten til at rejse ud helt alene på den måde uden en egentlig plan, men at forfølge sine ideer og ønsker og få så store oplevelser med hjem! Et par gange havde han brug for støtte og gode råd, men det føltes også meget betryggende, at han ud over jævnlige beskeder hjem til os også med næsten daglig forbindelse til skønne Kaja i Norge havde en kontakt til den hverdag, han skulle hjem til igen. Efter stabsrollen på børnebyen i juli var Vitus mere end klar til at flytte hjemmefra, så i midten af august pakkede han værelset ned og med traileren fyldt satte vi kursen mod Skjoldhøjkollegiet som base for kemistudierne. Der har Vitus boet i efteråret, men lige inden jul pakkede vi læsset igen, og det står nu på traileren i garagen til på lørdag, hvor vi triller til tilbage til Aarhus; denne gang til 4. maj kollegiet, hvor Vitus har været heldig at få værelse fra 1. januar. Valdemar bor på Køkken 3, og Vitus nu på Køkken 4, så de er tæt på hinanden og alligevel med hver deres hverdag. Vitus elsker kemistudiet og er her i efteråret blevet ansat på Kemishow, så nu kan man være heldig at opleve de to brødre for fuld udblæsning i samme show. Det var lidt af en drøm, der gik i opfyldelse for ham.

Valdemar (21) går efter denne termins eksaminer i gang med sit bachelorprojekt. Han har været heldig at få netop det projekt, han allerhelst ville skrive, så han er lykkelig. Som en del af et talentudviklingsprogram, han er med i, er han endda så heldig, at han der skal skrive endnu et bachelorprojekt, så foråret bliver travlt, men godt. Valdemar var i april måned med på Kemishow-holdet, der vandt DM i Science Show. Vi var i Aalborg og se finalen, og helt og aldeles upartiske og neutrale kunne vi konstatere, at det var yderst fortjent. Valdemars søde kæreste, Sif, var på scenen, og Valdemar havde kitlen fuld af tegninger over, hvordan kolber mm. skulle placeres inden showstart, så dyrebare sekunder ikke gik tabt med at lede efter remedier. Det var tydeligvis en KÆMPE forløsning for ham at være på vinderholdet – jeg tror ikke, jeg har set ham så glad og lettet, siden han blev student. Valdemar stortrives med studielivet i Aarhus og glæder sig til at få Vitus som køkkennabo fremover. De to har i julegave givet os andre gavekort til restaurant KOMA (kollegiemad), så det har vi store forventninger til. I det hele taget er der ikke langt til Aarhus for en kulturel oplevelse – det er bl.a. blevet til store oplevelser i Musikhuset fra Stand Up til symfonikoncert (Sifs første nogensinde, men hun var begejstret), og der er carte blanche til at invitere os på oplevelser. Initiativet vil blive vekslet til en oplevelsesbillet; det er win-win for alle parter og hyggeligt at komme tilbage til Aarhus i ny og næ. Til juni skal hele familien mødes på Train, når det legendariske funkband Tower of Power turnerer. Det bliver helt sikkert en stor aften.

Rasmus og de fingernemme i BAMOK brugte foråret på at ”gå til campingvogn”. Den er blevet virkelig flot og går under navnet Baglokalet. Dagen efter Jan Gintberg havde optrådt i BAMOK, rullede Baglokalet op på Byvejen og bød på fredagsøl og god ferie, som en tak for sidst-hilsen. D. 1. december stod vi klar med Baglokalet foran Brugsen, hvor BAMOK havde købt 250 friskbagte rundstykker, der blev delt ud med ønsket om en glædelig december. Det kan noget helt særligt at være aktiv i et lokalsamfund! I Tømmerflådelauget fik de et legat af LIP Fonden, som skal bruges til at bygge en krabbefiskerbro som supplement til tømmerflåderne Basse og Bertha. Det er også blevet til et flot, rustik bord- og bænkesæt, og til laugets julefrokost indledte de med at lave stumtjeneren ”Butler” i vandkanten til byens havfruer, der lige manglede et sted at hænge håndklæder og tøj. På PRI-DANA i Hedensted er året startet hektisk ud! Kl. ca. 2:15 nytårsnat stod der pludselig to betjente fra Fyns Politi midt i entréen, og (heldigvis) inden jeg nåede at blive bekymret for Valdemar i Aarhus eller Vitus i Algeriet, fik de fortalt, at Rasmus skulle ringe til sin chef, fordi fabrikken var i brand. En af produktionslinjerne er helt nedbrændt, og det giver selvsagt lidt udfordringer i en produktion, hvor processerne består af op mod 10 skridt, og nummer fire, syv og ni er sat helt eller delvist ud af kraft! Vi afventer stadig teknikernes svar på, om årsagen kan bestemmes, men det er selvfølgelig nærliggende at tro, at det kan være en vildfaren raket, der har ramt taget.

CISV Fyn har i de senere år haft vokseværk, og det tager vi nu konsekvensen af på vores generalforsamling om et par uger, hvor vi skifter navn til CISV Fyn & Sydjylland. Vi har efterhånden godt fat i medlemmer i Sydjylland også, og vores Børneby i sommer forløb uden problemer med at skaffe frivillige hjælpere. Både som værtsfamilier og i køkkenet var der nok opbakning til, at vi ikke manglede hænder. Til sommer skal vi afholde en Step Up for 15-årige. Det er også et stort program, men dog et lidt mindre set up. Vi er heldige, at det bliver i Nørre Aaby igen, så vi kommer til at køre derover en del. I efteråret var jeg på CISV-kursus i Israel, og selv om vi på selve kurset var indkvarteret langt ude på landet bag lås og slå, fik jeg suppleret med to dage i det centrale Jerusalem med to gode CISV-veninder. Det var en kæmpe oplevelse, og sikke meget vi nåede på to dage med sightseeing i Jerusalem og Betlehem. Juletræet var i år pyntet med en Betlehemsstjerne og et Jerusalemkors i håndudskåret oliventræ, og det var også lidt særligt at synge alle julesalmerne i år som vikar i kirkerne. Jeg var også indbudt som sopranvikar til at synge et par koncerter i december med Odense Kammerkor, der har fået Uffe Most som dirigent. Det var skønt at synge dejlige korværker sammen med Uffe og Camilla igen, ligesom det var fuldstændig fantastisk – musikalsk og socialt – da vi arrangerede gensyn(g)sweekend med Akademisk Kor Aarhus tilbage i september. Vi var ca. 45 sangere, der i den grad fejrede Uffes 60-års fødselsdag, og vi finder helt sikkert på en lignende anledning til at ses igen om få år.

Vinterferien byder igen i år på Königstour i Dienten. Valdemar har meldt afbud pga. obligatorisk undervisning, så vi ved ikke helt endnu, hvor mange vi bliver, men vi krydser fingre for, at Vitus kan komme med. Til juni har farmor og farfar bedt os sætte kryds i kalenderen til en guldbryllupsweekend i Søhøjlandet, så det bliver helt sikkert skønt!

Godt 2019 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, 1. januar 2018

Kære familie og venner

Det er på høje tid! 2018 er skudt i gang – her hos os forholdsvis stille og roligt, men det er nok mest fordi, vi ikke kunne høre de syv tøser fra 7. kl. ovre på loftet. Christiane og veninderne gav den fuld gas, mens vi tog den helt med ro i sofaen. Vitus kom først ind i 2018 – hele 10 timer før os andre i Melbourne, hvor han er på CISV Seminar Camp. Det er tredje internationale nytårsaften i streg for ham og Hannibals anden; han er på Youth Meeting i Nordsjælland. Valdemar lovede at passe på sig selv i Aarhus …

Juleaften var vi alle en sjælden gang samlet om spisebordet – og igen med mormor som hyggeligt selskab. I anledningen af at mormor havde lavet rigelig risalamande, så der var til en runde mere, fiskede vi en ”Til Rasmus Fra Rikke”-pakke ud fra juletræets fod, smuttede en ny mandel og sendte skålen rundt til anden runde. Rasmus, der var den egentlige vinder af mandelgaven i den rigtige runde, var ikke 100% tilfreds med den juleleg, og mormor, der vandt mandlen i anden runde, forbarmede sig over ham og gav ham gaven tilbage. Så med hele to mandelgaver vundet i 2017 er der statistisk et stykke tid til, at Rasmus har noget at lade os andre høre igen …

2017 blev igen et rejserigt år – vi fristes til at sige som CISV-sædvanligt. I sommerferien var vi inviteret til Fanø med farmor og farfar og storfamilien, men der blev også plads til en helt og aldeles forrygende efterårsferie i Athen med rundrejse i Grækenland for Rasmus og jeg. Med en god blanding af kolleger og ægtefæller fyldte vi en bus fint op og var på rundrejse til bl.a. Delphi, Olympia og Mykene. Personligt har jeg drømt om at besøge alle oldtidsminderne, siden jeg selv læste til old-eksamen i 1989, og ud over behørigt at beundre vel nok samtlige interessante vaser, søjler, bronzehjelme og ruiner, der overhovedet er værd at se på, fik vi toppet oplevelsen med et lille ”Middelhavscruise” til Aegina med strand-/badetur inden hjemrejsen. Vi var på hele rejsen kyndigt og professionelt guidet af en af mine old-kolleger, og alt i alt var det en fuldstændig fantastisk tur, som bliver svær at komme efter. Men mon ikke der blandt kollegerne er skabt grobund for en gentagelse til nye rejsemål med passende intervaller?

Hangen til det internationale slog igennem, da vi i maj måned så et facebook-opslag fra en anden international forening, ICYE (International Cultural Youth Exchange), der manglede en værtsfamilie til Jafeth fra Costa Rica. Jafeth på 21 skulle arbejde i et år på Båring Skole som frivillig, og opslaget kaldte nærmest på vores familie, følte vi. I forbindelse med Jafeths ankomst til Danmark, skal jeg love for, at vi fik indblik i, hvordan vi i Danmark tager imod nye borgere. Systemet er bestemt ikke i udgangspunktet inkluderende – fx er samtlige breve og formularer fra allerførste øjeblik KUN på dansk. Jafeth kunne meget få engelske ord, og vi taler ikke spansk, så fra første øjeblik var vi udfordrede. Udfordringerne med at kommunikere blev i løbet af et par måneder for store – trods danskundervisning og arbejde i Båring Børneunivers med 0-12- årige blev det klart, at Jafeths mål med opholdet var at lære engelsk for at komme videre i Costa Rica på pilotskolen. Vi havde ikke troet det muligt, at man kan arbejde i vuggestue, børnehave, skole og SFO uden at lære sproget, men med mangel på motivation er al ikke-læring mulig. Vi måtte derfor afbryde samarbejdet i slutningen af november, efter Jafeth selv havde bedt om, at foreningen fandt en ny værtsfamilie, der ikke stillede samme kontante krav til at lære dansk. Det var umuligt for os at have en gæst i huset i et år, og uden et fælles sprog kunne vi ikke lære hinanden at kende på en måde, hvor Jafeth kunne blive en integreret del af familien, som ellers var hele intentionen med at være hans værtsfamilie.

Christiane (13) er teenager for fuld udblæsning og har i omegnen af 50 streaks, der dagligt skal passes på Snap’en. På trods af alderen er Christiane fornuftig, omgængelig og velovervejet, og hun flyttede i år til 7. klasse på Nørre Aaby Skole, hvor hun stortrives med det faglige og ikke mindst veninderne. Christiane havde en decideret KRISE nogle dage i foråret, da det i al sin grumme alvor gik op for hende, at skoleskiftet betød, at hun som den eneste i den nære venindekreds skulle på Nørre Aaby Skole. Heldigvis fulgte Mia i august hurtigt efter til Christianes klasse, og i løbet af meget få dage stod det klart, at forårets sorgkrise kunne pakkes langt væk. Man har lov at tage fejl, og det er Christiane ikke ked af at indrømme. Hun drømmer om, at 2018 bliver året, hvor hun får Hannibal flyttet ind på Valdemars gamle værelse, så hun kan få Hannibals værelse som påklædningsværelse, det næstbedste efter et walk-in-closet. (Rasmus nægter fortsat at lave direkte gennemgang i væggen.) Dream on – vi skal først være færdige med diverse småprojekter i underetagen … Christiane er vedholdende til ridning og har nu fået halvpart på Davidson. Det er en glimrende ordning, hvor hun udover rideundervisning to gange om ugen på rideskolen må ride hver weekend. Der følger meget god læring med at skulle vedligeholde udstyr, mens det hårde arbejde som fx at muge ud bliver ordnet af rideskolens ejere. I januar skal vi på besøg på Baunehøj Efterskole, hvor der ud over ridning som profilfag også er fag med design og internationalt udsyn, så vi håber, det er stedet for Christiane. CISV bragte Christiane og Hannibal til Trento i Italien på en Interchange-oplevelse med de jævnaldrende Francesca og Tomasso. Opholdet bød bl.a. på en weekend i Venedig med deres to værtsfamilier, og tilbage i Danmark var et af højdepunkterne en kæmpe vandkamp i haven på Tomassos fødselsdag. Som om sommeren ikke var våd nok i forvejen … Til påske rejser Christiane på et Youth Meeting i Manchester, og ellers går der ikke en dag uden at tænke spændt på den store konfirmationsfest til april og den rejse, som mormor inviterer på – forhåbentligt til New York i efterårsferien.

Hannibal (14) nyder livet på Faxehus Efterskole i 9. klasse. Helt fri for voksne, der ”hjælper” med påmindelser om tandbørstning, sengetider etc., og det kan godt være en udfordring at styre det helt selv. Hannibal bruger mange kræfter på at være en del af et elevhold med 100 forskellige, sprudlende, engagerede og kreative unge mennesker. På de lange togture hjem er Hannibal nu ved at være inde i rutinerne med at checke ud med Rejsekortet, og i 2018 bliver togskinner noget, der kun skal køres på; dem på tænderne bliver fjernet i løbet af foråret. Kontrollerne hver 6.-8. uge i Fredericia er pænt langt væk fra Faxe Ladeplads, så det bliver dejligt at kunne lægge dem bag sig. Hannibal har sin egen bas med på efterskolen, hvor han har musik som valgfag. Vi har endnu til gode at høre musikholdet underholde, men vi var til en ”forestilling” lige inden jul, hvor eleverne på skolen havde lavet 17 forskellige scenarier rundt omkring på skolens område, der illustrerede FN’s verdensmål. I januar skal han med efterskolens naturvidenskabelige studieretning til Chamonix på skiferie, og på vejen hjem slår de et smut forbi CERN, verdens største fysiklaboratorium. Vildt nok – og til resten af familiens store misundelse, måske på nær Christianes. Lige nu er Hannibal sammen med unge fra Brasilien, Indonesien, Holland og Italien på et CISV Youth Meeting på Nordsjælland, og til sommer skal han på programmet Step Up i Padova i Italien. På trods af at passet endnu ikke har været udenfor Skandinavien og Italien med CISV, bliver det selvfølgelig igen en kæmpestor oplevelse. ”Ombygningen” skrider frem, og måske er Step Up lige det sidste skub, der skal til for at få forvandlingen til et pragteksemplar af en dansk, ung verdensborger med check på alt til at lykkes fuldt ud.

Vitus (18) blev student i juni og har brugt efteråret på at arbejde som vikar på et par af de nærliggende skoler. Opsparingen bliver, når Seminar Campen i Melbourne er slut d. 18. januar, brugt til to måneders rundrejse på egen hånd. I ugerne og især dagene op til afrejsen 1. juledag var Vitus lidt ramt af rejsefeber, som smittede lidt … Da vi sendte ham afsted fra Middelfart Station, var det med velmente ord om, at nu er det nu, han skal bruge alt det, vi, skolen og CISV har lært ham. Vi ved, det rækker, og vi glæder os til at høre fra ham, når han får sin mobil udleveret igen og får anskaffet sig et lokalt SIM-kort, så vi kan kommunikere med ham. Vitus var JC (juniorleder) på en Børneby i Trondheim i sommer, og det gav ham mod på at blive juniorstab på CISV Fyns børneby til sommer. 2018 kommer til at slutte på et Youth Meeting for 19+-årige i Tunesien, og så har Vitus fået ekspederet besøg på alle tilgængelige kontinenter, inden han fylder 20. Vitus har i løbet af efteråret tilbragt to uger i Bergen, hvor hans norske kæreste, Kaja, studerer farmakologi. Kaja kommer oprindeligt fra Trondheim og har også besøgt os et par uger i løbet af efteråret. Takket være sidste års mange timer med SKAM, kan vi forstå det meste af, hvad Kaja siger, hvis hun taler langsomt … Vitus fik ikke ligefrem ros for at få en kæreste i udlandet, men han har fået en hel del ros for valget af Kaja, og at hun ikke kommer fra USA – eller det, der er værre (=længere væk). Når Vitus kommer tilbage fra sin dannelsesrejse ved påsketid, genoptager han vikararbejdet og har så planer om at flytte til Århus til sommer. Han søger ind på kemistudiet, og han glæder sig til at bo på kollegium og håber meget, at han med oldefædrenes dokumenterede modstandsarbejde kan være heldig at få plads på 4. maj Kollegiet, der ligger centralt, stemningsfuldt og billigt lige i periferien af Universitetsparken.

Valdemar (20) trives meget som studerende i Århus. Valdemar blev optaget på universitetets talentprogram for naturvidenskab. Talentsporet, der indledes på 2. studieår, er for studerende, der er ”mere end almindeligt ambitiøse, har et personligt drive og nyder at udfordre sig selv”, og de egenskaber kan vi godt nikke genkendende til hos Valdemar. I foråret var Valdemar heldig at få et værelse på 4. maj Kollegiet, og han nyder i sandhed kollegielivet med fx fællesspisninger i Køkken 3. Valdemars nytårsforsæt for 2017 var et miljø-/klimaforsæt om ikke at købe oksekød, og det er lykkedes ham at holde. På kemistudiet er han med som frivillig i fredagsbar- og festforeningen Alkymia, hvilket bl.a. gav mulighed for en december-skiferie i Zillertal, så formen er i top til Dienten i uge 5 med Christiane og os. Juleaftensdag sad hele familien klinet til skærmen, da han og en studiekammerat, Anders, med stort skærmtække leverede et superunderholdende og sprudlende Kemishow på Ramasjangs børneprogram Mens vi venter. Kemishow vandt i foråret danmarksmesterskaberne i Scienceshow for tredje år i træk. Vi fulgte med på livestreaming, men når titlen skal forsvares i Aalborg i starten af april bliver det helt sikkert med hele familien inklusive mormor på tilskuerpladserne som klakører. I CISV er Valdemar fortsat med i CFA-udvalget, der afholder den nationale camp i efterårsferien, og til påske skal han være stab på sit første rigtige program – et Youth Meeting i Roskilde. Payback-time is about to start!

Rasmus nyder livet som frivillig i flere forskellige foreninger. Først og fremmest i BAMOK, der som seneste påfund har indkøbt en campingvogn, de er ved at istandsætte – fx med henblik på billetsalg o.l. BAMOK’s bar og udstyr bliver i forbindelse med årets to koncerter jævnligt udbygget, og i forsøget på ikke at falde tilbage i vanens rille bliver der til hver koncert tænkt lidt nyt under mottoet ”Hos BAMOK får du hver gang lidt mere, end du forventer”. Lokaludvalget har haft Rasmus som formand i snart 10 år, og med Middelfart Kommunes målsætning om at lægge flere beslutninger ud til borgerne overvejer Rasmus så småt, om det skal være en konkret anledning til at bringe stafetten videre til nye kræfter. Tømmerflåderne Basse og Bertha er hevet på land af Tømmerflådelauget, og vores egen tømmerflåde, Francesca, blev i juli som en del af et større nabosamarbejde flyttet fra gårdspladsen til stranden, hvor den med et hjemmelavet betonklodsanker lå ca. 100 m ude i vigen og ventede og ventede på den danske sommer. Nu ligger den solidt fortøjret på stranden og venter på en bedre sommer næste år. I forsommeren var Rasmus med Tømmerflådelauget på Windsurferkursus ved Ringkøbing, så nu er der også godt styr på SUP (Stand Up Paddle), og Rasmus er begyndt at mumle noget om en havkajak som ny udfordring.

Jeg har netop lavet regnskab for CISV Fyn og lagt budget – herunder for den Børneby, vi skal holde til sommer. En Børneby er CISV’s kerneprogram og uden tvivl det største. Med den vækst i medlemmer, som vi har haft i de senere år, glæder vi os til at byde velkommen til børn fra hele verden. Ca. halvdelen af værtsfamilierne er allerede fundet, og vi retter snart blikket mod at rekruttere bemandingen til køkkenet. I 2018 sender vi igen mange delegationer ud på de forskellige programmer. Det bliver til ca. 34 børn, så også som kontaktperson på Børneby- og Youth Meeting-delegationerne kommer der nogle mødeaftaler i kalenderen. I det landsdækkende Youth Meeting-udvalg, der sender 16+-årige ud på Youth Meetings på individuelle rejser uden leder, er der også lidt at se til i løbet af året – glimrende suppleret af min udvalgsmakker, Lene. Klasseforældrerådene er en saga nu, og efter ca. 10 års arbejde for og i bestyrelsen i Gymnasielærernes Musiklærerforening er jeg udtrådt af bestyrelsen. I denne uge mødes jeg med den nuværende bestyrelse mhp. overdragelse af opgaver, jeg har varetaget, og så bliver der så småt tid til, at CISV kan komme til at fylde endnu mere? Skønt er det, at der også efterhånden er tid til at dyrke gamle venskaber op igen, og en weekendtur med skønne Astrid i Aarhus er i kalenderen i foråret.

Christiane og Valdemar bliver de eneste børn, vi tager med på Königstour i år – og vi tør kun håbe på lige så fantastisk godt skivejr, som vi havde sidste år. Vi så bogstaveligt talt ikke en sky i 6 dage med ægte kejservejr. Christiane nyder lige nu tanken om og udsigten til at være enebarn herhjemme frem til påske. Normalt er hun slet ikke den, der holder sig tilbage i søskendeflokken, men det bliver nu alligevel rart og sjovt at se, hvordan hun kommer til at folde sig ud i det tomrum, der opstår i de næste måneder.

Godt 2018 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, 2. januar 2017

Kære familie og venner

2016 har på mange måder stået i CISV’s tegn i vores familie. Vi har alle været ude at rejse med CISV i år – nogle mere frivilligt end andre. Valdemar og Vitus kom hjem fra Brasilien d. 12. januar, og knap var de hjemme, før Christianes Børnebys-delegations mødtes første gang for at forberede turen til USA. Foråret gik bl.a. med uddannelsesweekends for deltagere til Børneby (Christiane, USA), Junior Counsellor (Vitus, Filippinerne), Youth Meeting (Hannibal, eksotiske Aalborg) og Seminar Camp (Valdemar, Spanien). Da juli oprandt, og alle unger skulle af huse, skulle forældrene have nydt sommeren og hinanden i Torup i en uge i juli. Vi var værtsfamilie for delegationer fra Costa Rica og Filippinerne, hjalp med at søsætte Step Up Camp’en på Sydfyn og var på vej til Torup, da Vitus ringede efter 14 helt fantastiske dage i Filippinerne og trist fortalte, at han havde haft et lille intermezzo med en dum myg og nu var indlagt i Manilla. Vi endte derfor efter 16 timer (ny sommerhusrekord i Torup) med at kikke hinanden i øjnene med et “Er vi det rigtige sted?”-blik, kørte hjem efter pas og vacciner og rejste ud til Filippinerne for at hente Vitus hjem efter 5 døgns indlæggelse med Dengue-feber. Det er dejligt at have en god forsikring i ryggen, når man fra det ene øjeblik til det andet føler, at man hænger der i neglene og hverken ved ud eller ind.

Der var meget langt til Filippinerne, og det var en kolossal øjenåbner at tage rejsen derud og reflektere over, hvad det er, vi skubber vores seje unger ud af reden til. Fremmede lufthavne, myndighedspersoner, visa-regler, indtryk fra andre kulturers hverdag – og i Filippinernes tilfælde en fattigdom, som vi godt nok kender fra film og TV, men som pludselig bliver utroligt nærværende. Vi priser os lykkelige over, at vores børn siger ja tak til mulighederne, og vi sender dem fremover afsted med fornyet vilje, kærlighed og respekt. Netop nu er Vitus på camp i Oslo, Valdemar i Bologna og Hannibal og Christiane i Helsinki. Alt er godt, og verden bliver et fredeligere og bedre sted engang i fremtiden – det må den blive! Her i 2017 er CISV’s verdensomspændende tema Human Rights. Vitus skal være Junior Counsellor på en Børneby i Aalborg, og Hannibal og Christiane skal på en Interchange-oplevelse til Italien. Selv skal jeg på (organisatorisk) uddannelsestur til Østrig og måske Belgien – så CISV giver også andre muligheder for at forældres pas bliver luftet lidt ind imellem.

Christiane (12) er lige præcis den mindste i familien. Christiane går i 6. klasse og er derfor nu i den ældste klasse på Båring Skole. I 2017 bliver Christiane teenager, men det er kun kalenderen, der ikke følger med tiden – Christiane er længe foran dåbsattesten. Christiane trives med skolen, veninderne, iPad’en, nye indretninger på værelset, ridning og klubben Pluto. Hun sætter selv cyklen bag på bilen om morgenen, når hun kan køre med mig, men ellers går hun også gerne hjem fra skole. Hellere gå de næsten 3 km end at skulle vente på bussen længe efter, hun har fået fri. Selv om Båring for vores familie er verdens navle, har dem, der planlægger offentlig transport, ikke helt det samme blik for busafgange her. Christiane er velbevandret ud i Snap Inc. og Instagram og har tilbragt de sidste mange uger med at dap’pe. Ingen ældre end 50 bør bruge ordet SWAG, så Christiane er blevet udfordret i et væddemål med Rasmus om, hvorvidt han kommer til at sige det, når han er fyldt 50 … Rasmus har en påmindelse på mobilen – som helt sikkert er skiftet ud mere end en gang til den tid, hvorfor Christiane lever i håbet! CISV gik i den grad i blodet på Christiane, da hun rejste til USA i sommer! Det levede op til ALT, hun havde på sin USA bucket list – hvilket ud over shopping også indbefattede den vildeste limousine-tur. Her i december overskred hun egne grænser, da hun i december besøgte CISV-veninden Olga med toget alene til Valby. Hele tre indkøbscentre i København fik besøg, men det blev nu ikke helt så vildt som i USA, hvorfra der var 92 læbepomader med hjem i den 11 dage forsinkede kuffert. STOR gensynsglæde!

Hannibal (13) går på sidste år i 8. klasse på Nørre Aaby Realskole og begynder så småt at se fremad mod efterskolelivet. Hannibal blev konfirmeret Bededag og blev behørigt fejret ved en stor fest. Hannibal havde med afdæmpet forventning set frem til festen og det at være midtpunkt for underholdningen, men han overlevede, og han syntes, det var sjovt og hyggeligt. I juli blev rejsegaven fra mormor indløst til en skøn uge i London. Lårene har næsten taget form efter computeren, og han skal konstant mindes om lektier og sengetider for at computeren ikke gror fast i den position. Hannibals togskinne-projekt i over- og undermund går fint – vi er så småt begyndt at håbe på, at processen kan være til ende inden han til august drager til Faxehus Efterskole. Kontrollerne hver 6.-8. uge i Fredericia er pænt langt væk fra Faxe Ladeplads. Hannibal spiller still going strong en solid, grounded bas i musikskolens Junior Big Band. Vi kører gerne afsted som fanklub og nyder hver gang at opleve ham i en for Hannibal meget selvsikker rolle med sin nye bas, han fik i konfirmationsgave. Den unge mand derinde i ombygningen er ved at dukke frem fra støvet – og resultatet bliver et pragteksemplar, tør vi godt love! (Måske bliver 2017 i øvrigt det år, hvor Hannibal finder ud af, hvad alle de andre i Big Bandet hedder?)

Vitus (17) går i 3.g og hviler på en skøn måde i sig selv. Gymnasielivet lakker mod enden, huen er bestilt, og her op til jul blev den store skriftlige opgave afleveret. Fagene var fysik og kemi og emnet Antabus. (Man ønsker ikke at vide, hvordan ideen til det emne opstod … Men det var noget med et alternativ til en opgave om sprængstoffer.) Vitus er kæreste med Rebekka og er blevet formand for SFU i Middelfart og for elevrådet på gymnasiet, så han bruger meget tid på at være et engageret, velovervejet, idealistisk og demokratisk ungt menneske. Episoden med Dengue-feberen sendte Vitus’ levertal og overskud til tælling, så langt hen i oktober-november gik han tidligere i seng end tilbage i 3.-4. klasse. Gymnastikken blev valgt fra i fritiden – og med skriftlige afleveringer i et ekstra A-fag og en krop i underskud, har det været en moden og god beslutning. Vitus arbejder som ungarbejder i Dagli’Brugsen og som Demokratiformidler i Middelfart Kommune. CISV tager også meget af Vitus’ tid – ud over rejserne er der uddannelsesweekends og bestyrelsesarbejde på Fyn. Da vi hentede ham i Filippinerne og var ude på campen efter hans bagage, rørte det os utroligt dybt at se, hvilket indtryk han havde gjort på 11-årige børn fra hele verden. Der kom en 11-årig finsk pige hen og sagde “Are you Vitus’ mother? Thank you for sending him”. Afskeden var hjerteskærende at bevidne og kan ikke rummes af ord, men gjorde os forældre meget, meget stolte af Vitus! Hvis man læser årenes juleepistler igennem, har der ikke altid været tegn i sol og måne på, at Vitus Banditus i den grad skulle vokse sig til at gøre en forskel i verden. Men det gør han – det forstår vi og sætter pris på. Vitus har netop fået bevilget en Seminar Camp i januar 2018 i (Dengue-fri) Australien, så hans sabbatår efter gymnasiet skal bygges op om det fixpunkt.

Valdemar (19) er fløjet fra reden. Få timer efter hjemkomsten fra Youth Meeting i Rio kørte jeg ham til Brandbjerg Højskole, hvor han gav den gas i forhold til musikken, det af være højskoleelev – og senere i løbet af foråret i forhold med Nina. Valdemar fik sammen med gymnasiekammeraten Jesper tilbudt kollegielejlighed i Aarhus i juli, og vi nåede lige at se den, inden vi drog til Østen og Valdemar fløj til Spanien med CISV. Han flyttede adressen i juli og flyttelæsset i august, og han nyder for vildt studielivet i Aarhus og på Kemisk Institut. Alt i alt tre gange i 2016 er det lykkedes at sidde alle seks og spise aftensmad sammen – den ene var juleaften. Valdemar er gennem en længere optagelsesprocedure blevet ansat på Kemishow på Aarhus Universitet – lidt af en drøm er der gået i opfyldelse. Erfaringerne fra barndommens køkkenbordsforsøg, diverse sprængninger i haven, hjemmelavet “øko-fyrværkeri” mv. kommer nu mangefold igen. Det viste sig nemlig til Valdemars store glæde, at det er et lønnet studenterjob. Det går ellers meget fint med at leve af en SU (så længe der ikke er 90 mandater, der ændrer ordningen) uden at tage lån, så med indtægt fra en kemisk legeplads, kommer der sikkert lidt mere kulør på studenterlivet. Vores bidrag til studenterlivet er lidt madrester, hvis han kikker forbi i skoven, og saxofonundervisning på Aarhus Musikskole. Det går rigtig fint – så fint, at Valdemar har fået sin sag for i en saxofonkvartet. Det betyder meget, at “tilskuddet” på den måde går til noget berigende, som ellers ikke kan prioriteres i SU-tilværelsen.

Rasmus har travlt i disse dage med registeret over medlemmerne i BAMOK – billetsalget for medlemmer til aprilkoncerten med Dúné er gået i luften, så der skal helst være styr på medlemmerne, når bestillingerne vælter ind. BAMOK’s bar og udstyr bliver i forbindelse med årets to koncerter jævnligt udbygget, så barchefen skal trykke nye drinkskort – senest til Patrick Dorgan-koncerten, hvor en hjemmelavet isknuser fik debut. Det er også blevet til en tur til Arena Fyn en sen torsdag aften for at hamstre brugte konferencetæpper til Multisalen. Lokaludvalget kom i vælten i forsommeren, da Båring blev nomineret som finaledeltager i Årets Landsby 2016 – en konkurrence indstiftet af Landdistrikternes Fællesråd. Byen stod gennem en længere periode på den anden ende, og det kulminerede en lørdag i august, hvor dommerpanelet blev kørt rundt efter en yderst stram minutplan for at vise vores perle på Fyn frem. Rasmus var i nyvasket bil chauffør til lejligheden, og Båring fik kæmpet sig ind på en flot andenplads – men det havde nu været sjovere at vinde prisen … For en måneds tid siden fik vi for alvor slået hul på vores kunstprojekt, så den første mundruger-Gumozo er flyttet ind på taget. Rasmus og Steffan Herrik havde gang i lange stiger og var godt bundet fast i seler, inden vi kunne holde fernisering. Kom forbi og hils på den!

På gymnasiet udfordres vi til stadighed af de gentagne 2%-besparelser hvert år. Vi er blevet en uddannelsesleder mindre i vores ledelse, så jeg mærker tydeligt, at der skal løses flere opgaver. Men de er også sjove. Noget af det nye, det har ført med, er arbejdet med information og kommunikation. Det har bl.a. bragt mig på kursus i Sociale Medier målrettet gymnasier. Vildt spændende og sjovt – og med mange lignende opgaver i CISV Fyn, Gymnasieskolernes Musiklærerforening og BAMOK mærkes en overførselsværdi meget tydeligt. CISV Fyn griber stille og roligt om sig. I 2016 sendte vi 30 11-19-årige børn og unge rundt i verden. I 2017 skal vi sende i alt 40 ud til livsforandrende oplevelser. Derudover er jeg i et af de landsdækkende udvalg ansvarlig for at sende 16+-årige ud på Youth Meetings på individuelle rejser uden leder, men som oftest med en rejsemakker. Klasseforældrerådene bliver færre og færre – nu er der kun Christianes tilbage. Suppleret med forældreforeningen, Middelfart Gymnasiums Venner, og et delt barselsvikariat i nabosognene som kirkesanger, går tiden alt i alt fint, men stærkt. Fx var der i december drøn på kalenderen med 11 gudstjenester. Skønt er det, at der også efterhånden er tid til at dyrke gamle venskaber op igen, og en weekendtur med skønne kvinder er i kalenderen i foråret.

Hele familien tager sammen på ski i februar i Hochkönig i Ski Amadé i Østrig. Valdemar tager med – og vi glæder os til at sidde om bordet alle seks mange dage i træk! I år har vi lejet penthouselejligheden i det selvsamme hus, som liften starter fra, så forventningerne til ugen og forhåbningerne til godt skivejr er helt i top – Königstour er vidunderligt smuk i kejservejr. I sommerferien er hele storfamilien inviteret til Fanø af farmor og farfar, så selv om der er Roskilde Festival for Vitus og Valdemar i dagene op til, at Vitus skal på Børneby som Junior Counsellor i Aalborg i umiddelbar forlængelse, og at Hannibal og Christiane skal rejse til Italien på Interchange dagen efter sommerhusugen, skal alle nok komme afsted med rent tøj, og gruppebilledet af storfamilien på Fanø skal nok blive taget!

Godt 2017 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, 1. januar 2016

Kære familie og venner

2015 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for Båring-banden. Vi havde gerne været foruden at skulle til begravelse midt i marts – men morfar havde kæmpet længe og rigeligt, og det var godt for ham at komme videre, selv om det ind imellem var svært at forstå, at lægerne ikke kunne gøre mere og gøre morfar rask. Vi tog en smuk afsked på en fin forårsdag – Valdemar akkompagnerede på orgel, Vitus på trompet, og Christiane læste sit afskedsbrev op med mormor ved sin side. I august måtte vi på den igen – denne gang sagde vi farvel til oldemor, der havde levet et langt og fantastisk liv. Smukt så det ud, da de seks oldedrenge bar kisten ud. Mormor har holdt jul sammen med os – en stille og rolig jul, hvor der også var tid og rum til at fælde en lille tåre et par gange. Vi var kun fem til at dele anden og flæskestegen – Valdemar og Vitus var ikke til megen hjælp i den forbindelse, for de rejste d. 20. december til et CISV Youth Meeting i Rio de Janeiro frem til d. 11. januar. I sommer var vi værtsfamilie for en brasiliansk delegation, der skulle på Step Up Camp i Odder, og da forældrene skrev “If you ever come to Brazil, you are welcome….”, gik der ikke lang tid, før det var planlagt, at Valdemar og Vitus fik en uge ekstra på den sydlige sommervarme halvkugle. De har slået deres folder 3 dage i hovedstaden Brasilia, har holdt juleaften i et beach house ud for São Paulo (spillet fodbold på stranden, stukket sugerør i tropefrugter og brugt næsten nok solcreme) og set São Paulo inden de mødtes med de øvrige deltagere på campsite i Rio 3. juledag. 25 deltagere fra ti lande har bl.a. fejret (alkoholfrit) nytår i deres seks respektive tidzoner fra Japan til Costa Rica. Seje verdensborger-drenge som vi er vildt stolte af!

Et af årets helt store oplevelser var uden tvivl vores sommerferie på Bornholm. Farmor og farfar havde inviteret hele familien en uge på Søllingsgaard i Svaneke, og vi var ikke sene til at booke en ekstra uge derovre. Vejret var ikke specielt sommerligt, og solskinsøen levede ikke helt op til sit navn, men det var fantastisk oplevelsesvejr, og efter en solid gang googling blev et 14-dages oplevelsesprogram (med ungernes betegnelse “mor-ferie”) hurtigt sat sammen. 5-6 koncerter, et utal af smukke vandreture/naturoplevelser, hovedspring fra klipperne med Sune, badevand uden vand-, brandmænd & krabber og ikke mindst ture med naturguiderne står stærkt på nethinderne – og så lige den sidste dag med Tovbanen.dk, hvor mange grænser blev overskredet. Farmor og farfar snakker allerede om en gentagelse i 2017 på en europæisk destination – vi rydder gerne kalenderen og vil nyde at være sammen med storfamilien igen.

Christiane (11) er for måske sidste år den mindste i familien. Det er meget realistisk, at hun overhaler Hannibal og/eller mig i 2016 – der er fart på! Hun er meget bekymret over, at hun nu er i største størrelse tøj i H&M, som er leverandør til yndlingstøjet i klædeskabet. Christiane går i 5. klasse og er startet i byens ungdomsklub Pluto. Hun elsker at gå til ridning med bedsteveninden Emma og at være sammen med pigerne fra klassen efter skoletid. Christiane er kommet på buskort-ordningen i familien, som betyder, at penge til buskort udbetales med lommepengene, og hvis man cykler, sparer man buskortet. Her i den mørke tid bliver Christiane sat af om morgenen, når jeg kører på arbejde, og hvis vejret er til det, går hun tit de ca. 2 km hjem fra skole. Det er en frisk tur – og skæpper på bankkontoen. Christiane og Emma hygger sig med deres YouTube kanal med Slikmonstrene, og Christianes “sceneskræk” forsvinder som dug for solen, når man “skærmes” for publikum. CISV er ved at gå i blodet på Christiane – hun var igen i år på CFA camp i efterårsferien og havde i december veninden Olga fra Valby på besøg. Hun glæder sig nu helt vildt til sit første CISV-eventyr på Børneby i Mississippi, USA, når sommerferien starter. Christiane drømmer om et få walk-in-closet når Valdemar flytter hjemmefra – hun har en teori om, at Hannibal flytter værelse, og at Rasmus laver hul i væggen. Dream on…

Hannibal (12) startede i 7. klasse på Nørre Aaby Realskole og er faldet rigtig godt til på sin nye skole. Han nyder især tirsdage, hvor han kan sove lidt længere – der er nemlig Præst på skemaet. Hannibal skal konfirmeres Bededag og holder stor fest lørdag d. 23. april. I løbet af de næste par måneder vil han i den anledning blive tvunget ud af Minecraft’s favntag for at være med i planlægningen. Hannibal har netop overtaget oldemors elevationsseng, så nu kommer det for alvor til at høre til sjældenhederne, at computeren står på skrivebordet. Hannibal har opdateret sin ugeplan på døren, og ved lørdag står der “Rydde op” – vi er fristede til at skifte hans tusch ud med en permanent marker… Hannibal har fået installeret togskinner i over- og undermund – en proces der forventes at vare to år. Indtil videre er det uproblematisk, men kontrollerne hver 6.-8. uge er i Fredericia, så det kommer til at blive praktisk, at Hannibals skole er nabo til Nørre Aaby Station. Hannibal spiller bas og er fortsat meget glad for musikskolens Junior Big Band. Han er også tilmeldt et hørelærehold her henover vinteren – det synes han er hyggeligt og sjovt. Vi afventer, at Hannibals “ombygning” er ovre, så vi kan komme i kontakt med det pragteksemplar af en ung mand, der venter på verden derinde et sted.

Vitus (16) er nu halvvejs gennem de tre gymnasieår og lever det søde gymnasieliv! I maj måned var han med til at stifte SFU i Middelfart, og knap var Folketingsvalget udskrevet, før Vitus hang i lygtepælene og førte valgkamp på gader og stræder. Han er også i formandskabet i Middelfart Gymnasiums elevråd, og han er aktiv gymnast på ungdomsholdet i Brenderup og som træner i Båring. Vitus arbejder stadig i Dagli’Brugsen og sover i øvrigt en del i sofaen om eftermiddagen, hvis han ikke er nået helt op på sit værelse efter al den aktivitet – man er vel teenager. Vitus’ evne til at engagere sig kom også i spil i forsommeren i forbindelse med en kampagne fra Ungdommens Røde Kors om ensomme unge. Vitus’ klasse deltog og vandt hovedpræmien: billetter til Tinderbox i Odense. Det var en kanongod oplevelse for 1.x at gå på sommerferie sammen på festivalen. Vitus var juniorleder i CISV på årets CFA camp i efterårsferien og har ansøgt om at blive JC (Junior Councillor) på en Børneby til sommer. Vi havde håbet lidt på, at efter Indien i 2013, Mexico i 2014 og Brasilien i 2015, kunne Danmark eller Sverige være fint i 2016 – og så blev Vitus tildelt en Børneby i Filippinerne. CISV er i sandhed gået verdensborgeren Vitus i blodet – han er suppleant til den fynske lokalforenings bestyrelse, men det mest tidkrævende er uomtvisteligt hver eneste dag at holde styr på ca. 15 armbånd efter brusebadet.

Valdemar (18) har i 2015 været igennem sit hidtil mest skelsættende år. I Kemi-OL nåede han helt til finalerunden i et til tider hektisk forløb. På skiferien i Østrig måtte vi køre ham til lufthavnen i Salzburg for at komme hjem til 2. runde, men højdepunktet var nu gallafesten på Middelfart Gymnasium midt i 5. runde. Fra toget (forsinket) kom ind på perronen til Valdemar efter et bad og omklædning på Middelfart Marina stod med champagne i glasset sammen med de smukke unge mennesker i den lyserøde isbil, gik der kun imponerende 22 min. Valdemar blev student Sct. Hans aftens dag og strålede som en ubekymret sol i hele studenterugen. Et langt skolelivs mere eller mindre selvbestaltede forventningspres blev i den grad udløst, og denne 100% sorgløse, festlige periode i Valdemars liv var en kæmpe oplevelse og forløsning – for os alle. Roskilde Festival blev næste milepæl, og Valdemar havde forberedt sig godt og nåede vist nok 28 koncerter. Han og klassekammeraten Thor havde konstrueret et tørreskab og tørrede hjemmefra kød, så de ikke kom til at gå ned på proteiner. Det er skønt at se den innovative kreativitet, der udfolder sig i studentergenerationen. I september blev Valdemar (endelig) 18 år og blev fejret behørigt af mange gode folk. Denne dag var på flere måder skelsættende – nu måtte han arbejde som folkeskolevikar. Det har han gjort i løbet af efteråret og har tjent til sit højskoleophold på Brandbjerg Højskole, hvor han starter d. 12. januar – morgenen efter hjemkomsten fra Rio. Kørekortet kom i hus i starten af december, og “Båring Skov Taxa”-regnearket til beregning af tilbagebetaling af det fulde beløb er udarbejdet – og allerede brugt flittigt. Valdemar og Nicoline er så småt begyndt at se fremad mod studenterlivet sammen i Århus til efteråret – Valdemar skal (selvfølgelig…) læse kemi og matematik.

Rasmus sidder i disse dage og fører dagligt register over medlemmerne i BAMOK. D. 3. januar går billetsalget for medlemmer til foreningens 10 års fødselsdagskoncert i pinsen med Barbara Moleko i luften, så der skal helst være styr på medlemsregistret, når bestillingerne ruller ind. Bestyrelsesarbejdet i BAMOK er hyggeligt og kun i forbindelse med årets to koncerter særligt tidskrævende for barchefen. I Lokaludvalget er der kommet nye kræfter til de sidste par år, men det er fortsat med Rasmus som formand. Høringsfrister, dialogmøder o.l. med Middelfart Kommune er en fin beskæftigelse for Rasmus, der til stadighed undrer sig over politikkers ikke-målbare mål og lignende forvaltningstiltag. Det måske mest skelsættende for Rasmus er dog, at han nu gør mig selskab i Christianes klasseforældreråd – fordi vi har lovet klassen en reprise i Kragelund i Kristi Himmelfartsweekenden (og det var Rasmus, der for en gangs skyld var med til forældremødet denne gang).

På mit arbejde er vi ikke gået fri af den nye regerings sparekniv på uddannelsesområdet. Som professionel i uddannelsessystemet er det trist at være vidne til systemets retorik og lovbehandling. Det bliver hårde år, men vi håber at kunne undgå fyringer. En af årets store oplevelser var, da min fantastiske matematikklasse, 3.x, deres parallelklasse 3.y, en god og værdsat kollega og Valdemar (på afbud, da en elev var flyttet skole kort forinden) var på studietur i Barcelona. Programmet var i udstrakt grad studier af Gaudí’s anvendelse af matematik i sin arkitektur, og jeg havde glædet mig til at have elever med siden mit Gaudí-kursus i 2012. Kulminationen indtraf i Sagrada Familia, hvor en elev spottede, at Matematik-Mor stod og tudede over den smukke, bjergtagende matematik. En anden elev overvejede kort, om det var blæsten? Det var det ikke. Mon ikke det er en af de oplevelser, eleverne husker i fremtiden? Jeg tager den med mig. CISV Fyns bestyrelse er en lille hyggelig bestyrelse med ca. 4-5 møder om året for Valdemar, Vitus og mig. Vi stod for det praktiske, da CFA campen blev afholdt på Den Rytmiske Efterskole i Båring, og til sommer skal vi sende 22 11-15-årige børn og unge rundt i verden. I 2012 og 2013 sendte Fyn fire ud, så det har været en spændende udvikling. Barselsvikariatet som kirkesanger udløb i adventstiden, men alligevel blev det til seks vikartjenester rundt omkring i juledagene.

Hele familien tager i februar på ski i Østrig. Valdemar skal med højskolen på ski i uge 6, og vi andre kører ugen efter til Hochkönig, hvor vi har fundet en lejlighed ved pisten i Dienten. På den tomme plads i bilen skal Vitus have en klassekammerat med. Helle og Anders med storfamilie og venne-familie er i samme uge i Wagrain, så for gammel pistekærligheds skyld finder vi nok på alle at mødes en dag i Wagrain-området og har inviteret dem en solskinsdag på Königstour. Til sommer kommer de fleste pas på tur ud i verden. Christiane skal på Børneby i USA, mens Vitus er JC i Filippinerne. Hannibal (og jeg) får i konfirmationsgave en tur til London af & med mormor, og Valdemar skal på en tre ugers Seminar Camp med CISV i Spanien i juli. Rasmus tager på sine daglige ture til Jylland det meste af sommeren, og mormor bliver 70, så på et eller andet tidspunkt håber vi, at alle kan mødes på samme tid.

Godt 2016 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, januar 2015

Kære familie og venner

“Hvornår kommer julebrevet om din familie?” spurgte en pensioneret kollega til vores julefrokost på gymnasiet – og konstaterede “Nå, ligesom sidste år!” til mit svar, om at det nok ville blive et nytårsbrev i 2014/2015. Det tager vi nu ikke så tungt; vores familiekrønike ændres ikke væsentligt af at komme i uge 1 i stedet for uge 51. Vi håber også, at de, der sætter pris på at læse med, er lige glade for en uge 1 udgave. De sidste 2 uger har vi for alvor haft travlt med at gøre projekt nyt køkken klar – juleanden var første måltid mad i den nye ovn, og nytårsaften holdt vi en mindre, officiel indvielse, inden vi gik til Anne og Poul og fejrede nytåret i Båring i meget gode venners selskab. Det er en streng proces at undvære køkken i tre måneder – men resultatet er supergodt, og vi glæder os til at vise det frem live! De fynske kor-eksil-sangere med familier kommer til nytårsfrokost – vi bliver 24, så vi får se om indretningen holder til lidt festmappesang.

2014 har i vores familie på en måde været i rejsernes tegn. Vitus var på ski med Ringe Efterskole, vi andre tog til Wagrain med onkel Anders, fætter Philip og kusine Louise. Foråret var belagt med CISV-aktiviteter, der mundede ud i, at Hannibal som den første drog ud i verden på en måneds Børneby i Norge. Et par uger efter drog Vitus af sted på sin anden Step Up Camp – denne gang i Mexico – og dagen efter Hannibals hjemkomst kørte vi til CISV Haus i Hamburg og afleverede Valdemar til en måneds oplevelser for livet som Junior Councillor på en Børneby. Jeg havde lovet Christiane, at hvis alle tre drenge skulle ud at rejse, ville vi tage på en pigetur, så i starten af juli havde vi 5 aldeles vidunderlige storbyferiedage sammen i hjertet af København og hos Kirsten og Thomas i Hareskovby – i den hede danske sommer var det ikke mindst et hit med deres swimmingpool i haven. Tagline for den ferie blev #vindihåret – på trods af at Christiane hårdnakket mente, at det var en shoppingtur, og at jeg fandt for mange kulturelle påfund nær Strøget…
Vi var i en weekend værtsfamilie for 4 skønne 11-årige tøser fra Brasilien, USA, Sydkorea og Jordan, og Christiane gav den max gas på engelsk!
I efterårsferien var alle 4 unger på CISV Camp i 4 dage, hvorefter vi efterlod de to store drenge alene hjemme og indfriede den (desværre) sidste 10 års rejse i familien. Christianes 10 års rejse med Hannibal og os gik til Barcelona. Jeg bilder mig ind, at noget at min matematikbegejstring over Gaudis arkitektur blev formidlet og til dels hjernevaskede de tre rejsefæller. Vi fik selvfølgelig også set Xavi, Neymar og Messi score på hjemmebane og badede på Barcelonas skønne strand.

Christiane (10) skyder i vejret og har profiteret af, at der i starten af året var lidt ekstra plads i familien med Vitus på efterskole. Christiane har bedt om at blive fritaget for opvasken – det føles ikke rart at være sidste i rækken, når der strengt taget ikke er mere opvask end 2-3 kan klare. I stedet gør hun rent på badeværelser, fejer trappen e.l. – hun skal blot bidrage med noget nyttigt for familien, så længe opvaskeholdet stadig er i gang. Christiane elsker at gå til ridning, og er for en lægfamilie at se dygtig til det. På galopholdet giver hun den gas på Flicka, og fik også til efterårets stævne en fin 1. plads i en af rækkerne. En af overetagens smarte indretninger er børneværelsernes døre med spejl i fuld størrelse. Det er noget, der passer vores tweenie – så kan man også studere sig selv, mens man lægger neglelak – det er mindst lige så sjovt som at se fremmede gøre det på Youtube. Den ny skolereform bød dels på en nedlagt SFO2 og dermed adskillige legeaftaler i hverdagene og dels et blæserorkester i samarbejde med Musikskolen. Fra efterårsferien har Christiane derfor spillet trompet, og vi forsøger os med noget hjemmeundervisning på klaver, som hun bestemt har talent for, men meget hellere vil undervises i af mor end en uddannet musiklærer. Vi får se, om det kan blive anderledes om et år eller to. Christiane har markante meninger – også om det at være fan af One Direction. Det kræver en veludviklet psyke og argumentets magt at trænge igennem familiens advarsler og meninger om kvalitetsmusik, men hun står på mål for sine idoler og var nær blevet begravet i merchandise juleaften. Måske er også det anderledes om et år eller to…

Hannibal (11) er i skrivende stund til reunion med sin Børneby-delegation. CISV har været godt for ham – han hviler meget i sig selv, og deltagelsen i årets CISV gav dels selvtilliden og dels det engelske tale- og skriftsprog et nævneværdigt boost. Han skriver med jævne mellemrum mails med sin gode ven Alex i Canada og små beskeder på Børneby-gruppen på facebook, som er et smart medie, når nu deltagerne fra 13 lande kommer fra mange forskellige tidszoner. Hannibal går stadig til elbas og blev af Musikskolen meldt til et junior Big Band, som de startede op i dette efterår. De holdt deres første koncert i slutningen af oktober, og det var en stor oplevelse for både Hannibal og os tilhørere. Hannibal trives meget med at bruge bassen i sammenspil, så alle chaufførturene til Middelfart og Nørre Aaby hver torsdag køres nu med fornyet energi. I gymnastikforeningen er han fortsat hjælpetræner og går selv på et hold, der har Vitus som træner – det synes de vist begge er meget hyggeligt. 6. klasse er sidste år på Båring Skole, så vi er p.t. i gang med meget grundige overvejelser om, hvilken skole Hannibal skal fortsætte på efter sommerferien. 6. klasse glimrede ved en formidabel opsætning af Frode og alle de andre rødder i november måned – Hannibal havde en bærende rolle, som vi havde store forventninger til efter at have overhørt ham øve replikker med Christiane som regissør. Alle forventninger blev til fulde indfriet – der var ikke mange tørre øjne på familierækkerne! Morfar, som desværre ikke kunne være med, havde fået lavet en statuette til Hannibal for bedste skurkerolle. Den pryder nu Hannibals vindueskarm og giver anledning til dagligt at sende morfar en tanke på rehabilitetscenteret.

Vitus’ (15) afsluttede sit efterskoleår med maner. Til afslutningsopvisningen var han BADET i tårer, og det var næsten ikke til at holde ud at se på. Det var næsten heller ikke til at få ham med hjem, for i løbet af den efterfølgende afskedsseance fandt han og Astrid fra parallelklassen endelig ud af at kysse hinanden. De var de sidste, der forlod skolen – og er stadig kærester. Allerede et par dage efter sidste efterskoledag var der reunions rundt omkring på Fyn og Sjælland, så Vitus var heldig at komme med Christiane og mig i Tivoli på vej hjem fra København. Midt i juli rejste Vitus så til Mexico på Step Up med CISV. Der gik ikke mange dage, før vi på campens Instagram så Vitus i swimmingpoolen med tøser på de brede skuldre. Campens navn var Piñata Funky, og det så totalt funky ud! CISVs kulturmøder, der rykker, er bare lige Vitus, og han fik også i evalueringerne meget ros for engagement og deltagelse. Han var med andre ord klar til at starte i 1.g og møde ca. 28 naturvidenskabeligt ligesindede og selv være med til aktivt at gøre en indsats for at få fællesskabet til at lykkes i de tre vigtige gymnasieår. Indtil videre går det strålende – Vitus trives med klassen og de fleste lærere, og han har også lovning på en fest på garageloftet, der desværre ikke kunne holdes i efteråret, hvor festrummet var indtaget til opbevaring i forbindelse med projekt nyt køkken. Vitus spiller efterhånden en sikkert klingende trompet, og springevnerne bliver vedligeholdt og udbygget i Brenderup på ungdomsholdet. I april fejrede vi Vitus i et brag af en 15 års fest. Vitus nød meget at have ca. 80 mennesker omkring sig til at fejre netop ham, og ikke mindst de 13 efterskolekammerater, der var rare at have i ryggen på sådan en dag. Endelig fik Vitus også arbejde i Dagli’Brugsen efter sommerferien, så lommepengene er sikret gennem gymnasietiden.

Valdemar (17) skimter enden på 3.g og nyder kærestelivet med Nicoline. I marts måned var han og tre fra klassen med i den internationale finale i A-lympiaden i Matematik i Holland, og selv om de meget gerne ville have vundet, måtte de tage til takke med en sejr i B-delen og en samlet 6. plads. De behøvede heller ikke selv være overdrevent stolte, for deres lærer og alle forældre trak det gennemsnit godt og grundigt op! De afventer p.t. svar på, om finaledeltagelsen er i hus igen i år, og nu i januar skal Valdemar deltage i 2. runde af Georg Mohr og Kemi-OL igen. Han giver den gas og profiterer af at møde ligesindede og lære nyt stof. I december skrev Valdemar Studieretningsprojekt om fremstilling af hindbærsmag – en direkte følge af mulighederne med det hjemmelavede destillationsapparat. Det lykkedes, og det var bestemt med en (bi)smag af hindbær, men det bliver nok ikke til den helt store masseproduktion af hindbærshots på gamle slatter. Udvikling og optimering er mere interessant end masseproduktion. Valdemar skiftede i foråret arbejdsplads til DagliBrugsen i Båring og har investeret i nye højttalere, der hjælper vinyl-lyden godt på vej, når Pink Floyds guitarriffs skal rekonstrueres på egen guitar. Fodboldholdet har Valdemar sagt definitivt farvel til efter et par oplevelser med hoften og skulderen, der gik mere eller mindre af led. I stedet har forberedelsen af et træningsprogram i idrætsundervisningen udviklet sig til fast træning i Fitness-center. Det er en stor fordel i de mørke måneder, hvor de daglige 28 km på cykel med Vitus ikke længere forbrænder kalorieindholdet i gymnasiefesternes ølkonsumering.

Rasmus kører i den lille hvide Panda til PRIDANA A/S i Hedensted og sætter stor pris på udvidelsen til tre spor på E45 omkring Vejle. Han er fortsat formand i Lokaludvalget og bestyrelsesmedlem i BAMOK , og netop på denne årstid er der arbejde i at opdatere medlemsregisteret – d. 5. januar går billetterne til Magtens Korridorer i forsalg – der er vist ingen, der regner med at der bliver billetter til overs til billetsalget åbnes for ikke-medlemmer et par uger efter. Rasmus’ efterår har budt på mange arbejdsomme timer i køkkenet – hjulpet på udvalgte tidspunkter af farfar – bl.a. da døren skulle udvides ind til stuen. Vi ser frem til at nyde Rasmus’ kokke- og bageevner nu hvor rammerne er indrettet til det.

På mit arbejde er vi fortsat i en spændende udvikling med at implementere den berømte og berygtede OK13 og vores egen måde at gøre tingene på, som både ledelse og personalet tager fælles medejerskab over. Selv om vores rektor nu har halvandet år på kontoret bag sig, er vi stadig i et positivt flow – i hvert fald set fra min stol. CISV Fyns bestyrelse er en lille hyggelig bestyrelse med ca. 3 møder om året for Valdemar og mig – bl.a. holdt vi BFF (Bestyrelsens Firma Frokost) i starten af december. “Kultlederen” Sune er blevet “onkel”-adopteret i familien og kommer her heldigvis ofte. Vi nød at have ham som gæst i juledagene (og udnyttede hans arbejdskraft til at samle skuffer mm. for at få køkkenet nogenlunde færdigt). Det er en skam, at hans forældre ikke skal udenlands igen næste år, men det er farmor vist glad for – hun har nysgerrigt spurgt og med tilfredshed erfaret, at vi ikke nødvendigvis har planer om altid at holde juleaften hjemme. Kirkesangertitlen er p.t. et barselsvikariat på luksusbetingelser; ingen hverdage, og jeg siger ja til de søndage, kalenderen tillader. Forældrerådene i Christianes og Hannibals klasser er stadig hyggelige, og vi har en skøjtetur under planlægning med Christianes klasse. I maj måned havde vi hendes klasse med til Kragelund – på næsten alle måder en succes, men de blev godt nok skuffede, da de efter at have gået 3 km kom frem til et lukket friluftsbad pga. renovering. Vi måtte love at lave en tilsvarende tur i 5. klasse.

Hele familien tager om et par uger på ski i Østrig i velkendte Wagrain, men i en ny lejlighed. For første gang skal vi rejse alene som familie, men alle unger er færdiguddannede gennem 8-10 år hver på skiskole, så det bliver dejligt at kunne tage på ture i området og de nærliggende skiområder, som liftkortet også gælder til.

Godt 2015 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, januar 2014

Kære familie og venner

Ferien er næsten slut – og det trænger sig på med at få skrevet årets kapitel i vores familiekrønike. Juleaften er afholdt i Bukkerup, men næste år har vi lovet ungerne, at det bliver her på matriklen. Det er også ved at være på høje tid, hvis det skal nås, inden de begynder at flytte hjemmefra…

2013 var i meget høj grad ombygningsår, men vi er til gengæld meget, meget tæt på målet. Indendørs er overetagen taget fuldt i brug, og med ungernes elektriske instrumenter og Valdemars nye hifi, er vi især glade for de lydisolerede døre. Rummene er trods alle skråvæggene rummelige og velindrettet, så der er fuld valuta for alle rummeter. Vi er med andre ord ved at dukke op til overfladen igen efter ca. 2 års ombygning, så nu håber vi meget, at vi kan genoptage et mere socialt liv – og at I stadig hænger ved og har lyst til at komme og se os og de nye herligheder. Vi tyvstartede i efteråret med gymnasiekliken, og Valdemar har det sidste halve år benyttet festloftet nogle gange – senest til at fejre nytårsaften. Spændende om det bliver sidste gang, han kommer til at rydde op efter en fest deroppe med en løvrive…

2013 blev også året, hvor CISV blev vores nye “kult”. Vitus og Valdemar var begge på Step Up Camps i sommer, og i efterårsferien var alle 3 drenge på en kort camp i Ålborg. Da CISV Fyn lokalforening i realiteten var underdrejet pga. mangel på bestyrelsesmedlemmer, er Valdemar og jeg gået ind i genrejsningsarbejdet. Det går foreløbigt så godt, at vi til næste sommer sender 3 delegationer af sted til Norge (11-årige), Mexico (14-årige) og Nykøbing Falster (15-årige). Mødet med foreningen har også bragt en ny, god og nær ven til os alle 6. Sune, der til daglig er lærer, er gået ind i vores hjerter med træsko på, og han går til tider under pseudonymet kultlederen herhjemme. Vi kan slet ikke få armene ned over CISV konceptet og glæder os til mange udviklende oplevelser for vores børn ude i verden i de kommende år og for os selv som frivillige, når Fyn i fremtiden skal modtage børn fra hele verden til større og mindre camps.

Vores Gumozo-kunstprojekt skal snart for alvor til at indledes. Vi var så småt ved at påbegynde det, da Bodil kom i vejen. Vi har nogle gange joket med, at drengene måske i teenage-årene ville kravle ud/ind af vinduerne, men at de nye ovenlysvinduer skulle bestiges af Bodil, kom nu alligevel lidt bag på os – og især Valdemar, der i fuld firspring kom ned fra sit værelse, da det knagede, bragede og ruskede i hele tagkontruktionen ved klatretræets kollision med murværk og tag. Vi var lykkelige over vores nye faste undertag – det reddede formentlig kvisten fra et større sammenbrud. Nu afventer vi besøg af en proffessionel træfælder, der skal fjerne de 2 stammer, der pryder facaden og fælde resten af den skamferede tuja. Derefter kan vi konstatere omfanget af skader på tag og kvist og få det udbedret.

Christiane (9) vokser og vokser – i højden og med opgaven at blive et selvstændigt individ, der kan lukke munden på drenge og unge mænd i familien. Og det gør hun af og til så eftertrykkeligt! Kort før jul havde Christiane en forhandling med Valdemar om at købe hans iPod Touch brugt. Det var en dygtig og veludført forhandling (fra begge parter), og især var Christiane dygtig til at få forhandlet 10 dages opvask-fri med i prisen. Christiane begyndte i februar til ridning efter en lang overtalelsesproces. Jeg turde ikke komme i nærheden af de store dyr, så Christiane skal klare det hele selv. Det gik fint i mange måneder på ponyerne Yoyo og Fie, indtil Christiane kom på galophold og var dygtig nok til en større hest. Nu rider hun på Silla, som er så stor, at Christiane har svært ved at læne sig op af hende og rense baghove. Så jeg (og Rasmus) har nu prøvet at rense hove… Christiane er ved at vågne op som tweenie. Christiane ELSKER, når tøj mm. er funky, og når garderoben skal fornys med (arvet eller nyt) tøj, er hun stilsikker uden at tøve. Hun har vundet en halskæde i en tegnekonkurrence og behovet for smykker vokser. Christiane har fået engelsk i skolen og lapper engelsklektierne i sig – Jeppe, den nyuddannede lærer, kan nogle tricks med motivation og giver bl.a. film, Youtube-videoer og nedskrivning af citater for. Genialt! Tværfløjten er pakket væk, men i skolebandet spiller Christiane en del bas, så hun snakker om at gå til det fremover. Ellers er det veninder, svømning og gymnastik – og selvfølgelig ridning, hvor det første ridestævne indbragte en 4.- og en 2. plads.

Hannibal (10) har som nytårsforsæt selv at finde sin mobil og iPod, når de er væk. I løbet af året har de været væk mange gange. Jeg har fx fundet mobilen efter ca. 1 måned i et par bukser, der ikke var smidt til vask, i en jumpsuit på vej ud af vaskemaskinen (mobilen overlevede og virker stadig), mens iPod’en blev fundet på skrivebordet lige ved siden af computeren og senest på Valdemars værelse. Hannibal arbejder på at automatisere at lægge begge til opladning HVER aften, så det maksimalt er en dags gøren og laden, der skal trævles baglæns. I sommerferien var vi på Hannibals 10-års tur til Paris. Det var en sand fornøjelse at rejse med de to yngste, og vi nåede et action-præget og alsidigt kulturelt program fra Disneyland over Eiffeltårnet til d’Orsay, La Defence osv. osv. osv. Hannibal skal også i næste sommerferie rejse – det bliver på Børneby Camp med CISV i Norge i 4 uger. Det bliver spændende, synes Hannibal – og han glæder sig også meget til at tale engelsk med børn fra 7-8 andre lande i verden. Hannibal valgte at begynde til elbas, og vi har været så heldige, at han og Valdemar spiller ved samme lærer i umiddelbar forlængelse af hinanden. Det har været godt for Hannibals musikglæde og praktisk, at de kan skifte, når det er naturligt i løbet af de 45 min undervisning, de har tilsammen. Hannibal fortalte stolt efter sidste time, at han har slået begynderrekorden med at nå at spille flest julesange – vi håber, engagementet bider sig fast. Hannibal spiller også i skoleband og er blevet hjælpetræner i gymnastikforeningen på holdet med indskolingsdrenge. Det trives han med (og er vist også helt tilfreds med, at det kan erstatte selv at gå til springgymnastik). Hannibal er måske i gang med sidste år til svømning og er erklæret foreløbig “udlært” på ski.

Vitus’ (14) går på Ringe Efterskole og har travlt med at frigøre sig fra hjemmet! Vitus har på alle planer haft et år i RIVENDE udvikling og med mange rejse-oplevelser! I påsken var han med Ungdomsskolen i Paris og havde den storslåede oplevelse, at hans kuffert ikke ankom før sidste aften. Det tog Vitus i stiv arm, og vi var glade for vores rejseforsikring, og at Vitus havde et Mastercard med. Vitus havde shoppet fine ting, og forsikringen refunderede alt. I maj måned skulle Vitus på dannelsesrejse til Rom med mormor og morfar. Morfar blev desværre forhindret i at rejse pga. kemobehandling, men jeg kom med i stedet, og vi havde en fin oplevelse 3 generationer sammen – selv om Vitus ikke lagde skjul på, at rejsefællerne på pariserturen var en del sjovere… I juni tog Vitus så for alvor ud i verden, da han rejste en måned til Pune i Indien på Step Up Camp med CISV. Forårets 5 planlægnings-weekender i den danske delegation bar i høj grad frugt, og Vitus voksede kolossalt med den sociale opgave i løbet af foråret og på selve campen. Han var totalt klar til en drømmestart på Ringe Efterskole i august. Mens Vitus spillede i cirkusorkester i Flik Flak, fik han dog en ret voldsom byld i knæet. Drømmestarten var i fare for at blive til noget af et mareridt, da bylden indeholdt multiresistente stafylokokker (MRSA) fra Indien og betød, at Vitus hverken måtte sove og bade sammen med nogen eller være fysisk aktiv. IKKE en fed start på en gymnastikefterskole!! Vitus og Ringe Efterskole håndterede det fantastisk, og selv et genudbrud i september måned kunne ikke knække Vitus. I en periode var der tæt på uendeligt mange maskinfulde sengetøj og håndklæder, men Vitus er nu erklæret rask og skal kontrolpodes til april. Derefter er han klar til en ny Step Up i Mexico i slutningen af sommerferien – han glæder sig til det, selv om han p.t. dyrker nuet på efterskolen og ikke skænker fremtiden mange tanker. Vitus glæder sig til 15-års festen, som vi afholder 5. april, og vi glæder os til at kunne hylde vores prægtige, unge (verdens)mand til en brag af en fest!

Juni måned er regntid i Pune – scan og se, om HOLD ANOTHER HAND deltagerne blev våde…..
Valdemar (16) går i 2.g og er nu halvvejs gennem gymnasietiden. Ud over faglige konkurrencer i matematik og kemi, giver Valdemar den bl.a. gas med kemiske eksperimenter… Han har netop sammen med Rasmus konstrueret et destillationsanlæg, der skal bruges til at destillere slatter fra fester. Sammen med en klassekammerat har han også et projekt i gang med at fremstille hindbærsmag, som skal hældes i det destillerede sprit/sprut. Det vil frembringe skønne hindbærshots til næste fest – et ædelt genbrugsprojekt ifølge Valdemar (og Rasmus der stolt og villigt vejleder). Valdemar tog i sommer af sted til El Gouna i Egypten med CISV 3 dage efter militærkuppet og Mursis afsættelse. Vi fulgte nyheder og Udenrigsministeriets rejsevejledning i døgndrift, og selv om vi aldrig var bange og utrygge (fordi vi vidste, at der ikke blev taget nogen chancer af hverken CISV Danmark eller CISV Egypten), var det GODT at tage imod delegationen igen på Odense Banegård i slutningen af juli. Det er IKKE uden en dyb og lang indånding, man sender sin 15-årige guldklump til et land i militær undtagelsestilstand i næsten 4 uger, og vi var i Paris i dagene op til afrejsen – afstanden føltes meget længere end et telefonopkald! Valdemar har ansøgt om at komme med på en Børneby til sommer som Junior Counsellor, og det bliver spændende at få at vide, hvor i verden han skal være legeonkel i en måned. Valdemar arbejder 2 eftermiddage om ugen, og den opsparede løn er bl.a. formøblet i hifi. Pladespilleren er så skøn og vinylerne så dyre, at Valdemar fik overtalt mormor og morfar til at forære ham en stak gamle LP’er, hvis vibrationer vi nu alle kan få glæde af, når der skrues op for musikken bag den lydisolerede dør… Også guitarforstærkeren skaber skøn lyd – og ikke kun med hovedtelefoner I denne mørke tid holder fodboldholdet vinterpause, men når foråret kommer genoptages den fysiske træning – og cykelturen til gymnasiet på 28 daglige km, som Valdemar tog alene helt frem til efterårsferien. Sejt!

Velkomstdans i El Gouna – scan og mor dig!
Rasmus og PRIDANA A/S i Hedensted er nu forhåbentligt tilpasset afsætningsniveauet af vestligt producerede printplader. Rasmus er fortsat formand i Lokaludvalget og suppleantpladsen i BAMOK er vekslet med en bestyrelsesplads her i efteråret. I disse dage rives billetterne til martskoncerten væk – medlemmerne har forkøbsret den første uge, så der er gang i indmeldelserne og opdatering af medlemsregister på daglig basis. Det er dog uden tvivl Rasmus’ arbejde på huset, der har præget hele året. Rasmus har flittigt, kompetent, samvittighedsfuldt og med stor tilfredshed stille og roligt færdiggjort rum for rum. Vi er alle stolte over det resultat, Rasmus har leveret, og vi er taknemmelige for bedsteforældre-hjælp på forskellige tidspunkter i processen – arbejdskraft, bagværk og rengøring! Rasmus eksperimenterer gerne – ikke kun i kolber, men også meget gerne med diverse brødopskrifter. Rasmus har også været testpilot på Aduros udvikling af måleudstyr med tilhørende app til deres brændeovne – den slags små, hyggelige projekter passer Rasmus rigtig godt.

Jeg trives med ledelse og undervisning på gymnasiet og færdiggjorde i november et lederudviklingsforløb, jeg med min gode kollega Mette har gennemgået de sidste 3 semestre. Mon ikke det i fremtiden resulterer i mere efteruddannelse som leder? Vores nye, fantastiske rektor, Susan, tiltrådte samtidig med vores vicerektor blev alvorligt syg, og det var på alle måder en barsk, hektisk, hård, men også spændende proces, vi sammen med Susan indledte. Vores vicerektor er vendt rask tilbage, og hele skolen er på mange måder i gang med en meget spændende udvikling. Mit samarbejde med Susan (og resten af ledelsen) er en stor glæde og fornøjelse, og jeg er fuld af forventningens glæde til mit arbejdsliv i fremtiden – OK13 ikke nævnt, men heller ikke glemt. Skolebestyrelsen er i forbindelse med etableringen af Båring Børneunivers lagt sammen med Børnehusets bestyrelse og hedder nu Fællesbestyrelse. I den kommende tid betyder det, at vi skal have ombygget skolen – en sag som har været sat i bero i årene med skolestrukturdebat. I CISV Fyn er det kassererposten, jeg har påtaget mig, og som kirkesangervikar siger jeg ja, når kalenderen tillader det. Det er der, jeg har mulighed for at synge i disse år, så det værner jeg om – og nyder roen og samarbejdet med forskellige præster. Forældrerådene i Christianes og Hannibals klasser er jeg med i, og til sommer skal vi arrangere en klasseweekend i Kragelund med Christianes 3. kl. med Rasmus og forældre fra klassen. I november stod jeg med skiundertøj, varm hue, refleksvest og kaffe udenfor et forsamlingshus og hyggede mig med Vitus efterskolekammerater til deres første fest – og jeg håber, det bliver varmere til resten af årets efterskolefester, når Festlige Forældre er på vagt igen.

Hele familien tager på ski i Østrig i år – Vitus allerede i den kommende uge og resten af os til februar. I år med fætter Philip, kusine Louise og onkel Anders. Destinationen er igen Wagrain, og vi glæder os til den nye svævebane, G-Link, der forbinder de to bjerges mellemstationer – måske er det slut med at spejde efter skibusser, så vi kan koncentrere os om at halse efter vores seje skibumser?

Godt 2014 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, januar 2013

Kære familie og venner

Ferien er for længst borte – den blev indledt med en vidunderlig, stemningsfuld Mads Langer koncert på Sct. Knuds Gymnasium og sluttede med en forrygende, dejlig Saybia koncert på Den Rytmiske Efterskole i Båring. I løbet af ferien blev det også til den årlige Comedy Aid tradition (Valdemars debut i år – ENDELIG 15 år!) og teaterkoncert Hey Jude! – vi bøjer os i støvet i næsegrus beundring over den uhæmmede kreativitet der lægges for dagen i Forum. Juleaften i Nørresundby er længe siden, Anne Grethes donerede frosne brunkageruller er bagt og spist, nytåret blev skudt ind i Vojens, der er snart pakket til skiferien i næste uge, og årets juleepistel er trods forsinkelsen vigtig for os – et slags kapitel i vores familiekrønike…

Årsag til forsinkelsen: 2012 har i udpræget grad været præget af en omsiggribende ombygning, som sluger al ledig tid. Vores sociale liv er sat på kraftig standby, og vil være det et langt stykke ind i 2013 også. Vi er færdige, når vi er færdige! Det er de seneste måneder stort set lykkedes os at indføre princippet, at alle yder efter evne og nyder efter behov. Ungerne har derfor hver især mere eller mindre faste opgaver, og hvor har Rasmus mange evner! Siden billedet her (hvor alle står i eget værelse) et par dage inden jul, er Vitus flyttet ind, og vores nye soveværelse mangler nu kun skabslåger, vindueskarme og de sidste småting.

Efter vi startede på ombygning af garagen i efterårsferien 2011, blev loftsrummet klar, og ungerne kunne flytte ind derovre i forsommeren. Derefter blev hele hovedhusets overetage revet ned, og de professionelle tømrere gik i gang 17. juni – midt i regnbyger, eksamenstravlhed og kaos. Midt i juli var der så nyt tag på, og Rasmus kunne gå i gang med at bygge. Der er 130 m2 i grundplan i overetagen, så det er i princippet et pænt parcelhus (på nær køkken), der skal laves. Især Torsten og Helle har været flittige hjælpere, men andre har også brugt halve og hele dage i overetagen af og til – ingen nævnt, ingen glemt, men TAK!

2012 blev også kendetegnet ved masser af fester! Barnedåb, 2 skønne familie-bryllupper i august, konfirmation og en hel del runde fødselsdage – vi er jo kommet i segmentet blandt nye 30’ere. Den for os festligste begivenhed må siges at være vores egen fødselsdagsweekend i april, hvor vi havde masser af familie, venner og kolleger omkring os til et brag af en festweekend. Vi ønskede os Herrik Gumozoer efter devicen “Hellere 10 fugle på taget, end 1 i hånden” – og vi håber, at 2013 bliver året, hvor det kunstprojekt kommer et stykke af vejen – nu har vi jo igen et tag, de kan sidde på.

Christiane (8) er høj, smuk og fræk og går i 2A. Hun er overhovedet ingen lille pige længere og ved godt, hvornår det er på sin plads at kræve sin ret overfor brødrene (og sin mor). Politibogens første sætning “nedtrap konflikten” vil i de kommende år blive gentaget på repeat inde i mors hoved… Christiane har et lille søvnbehov og kan drive os til noget nær vanvid om aftenen, når hun igen og igen kommer rendende over gården for at tisse eller kalder på walkie-talkien “Vil du ikke lige komme herover?” Heldigvis står hun fint op om morgenen og har styr på at pakke taske – og kan for det meste også hjælpe med at få styr på Hannibal(s ting). Christiane og Hannibal er simpelthen PERLEVENNER – det er en fornøjelse at se og høre dem være sammen og klukle. Christiane har haft lidt svært ved tværfløjtetimerne i lang tid – hun synes det er hårdt, og hun kommer til at svede. Men det er som om, det går den rigtige vej nu, og hun er i hvert fald glad for musik og rytmik i musikskolen. I sin neongrønne badedragt er hun ved at være en habil svømmer, der nu øver sig på udspring fra 1m vippe og skæver op til 3m vippen. Til springgymnastik er hovedet ofte nedad, så det går bedst med hestehale. Dem kommer der måske snart flere af – Christiane er netop blevet skrevet på ventelisten på den lokale rideskole, så nu skal hun ifølge Valdemar snart gå til hestning. Hun har ikke snakket om ret meget andet i et stykke tid nu, så hun glæder sig og håber, der snart bliver tid på et af begynderholdene.

Hannibal (9) elsker sine venner og SFO’en så meget, at han i løbet af efteråret løb sur i at tage bussen til trommer. Vi har aftalt, at han holder orlov frem til sommer. Så må vi se, om lysten vender tilbage. Han er heldigvis rigtig glad for at spille i skolebandet på Båring Skole. Hannibal og Christiane går også en hel del rundt og synger – og de synger godt! Hannibal og hans bedste ven Karl Emil er jævnligt sammen, og de forventer mindst at spise sammen og gerne at sove sammen tæt på hver gang. Hannibal ELSKER hættetrøjer og har fået at vide uendeligt mange gange, at hætten skal af ved bordet. Ud over at være en i særklasse opmærksom og kærlig dreng har han også en særdeles veludviklet humoristisk sans. Jeg foreslog for nylig, at vi beder Enemærke-bordbønnen “Christiane, husk ikke at smaske, Hannibal, husk at tage hætten af, Vitus, husk at sætte tingene ind midt på bordet, Valdemar, husk ikke at pille i alting, mor, husk at holde mund og spise.” Hannibal kommenterede prompte: “Så er det nok far, der skal sige det!” Den slags Hannibal-kommentarer er værdsatte i familien og frembringer anerkendende TØ-HØ’er fra familiens ældre hankønsvæsener. Ud over skolebandet tonser Hannibal rundt til springgymnastik og er ved at være en habil svømmer.

Vitus’ (13) personlige ombygning er også ved at tage sin endelige form. Der har godt nok været lukket pga. ombygning i lange perioder, men nu er det indre ommøbleret – og det virker som en yderst fornuftig indretning. Vitus går nu over i genren klassisk teenage-adfærd, der medfører, at ALT skal kunne klares indenfor et vingefangs rækkevidde og helst med minimale bevægelser. Han arbejder godt i skolen og herhjemme med lektier og projekter, og det er uden tvivl godt for Vitus’ trivsel, at Valdemar er tilbage i folden – de hygger sig med at diskutere MythBusters og Reddit, så vi føler os meget, meget gamle. Vitus tog i foråret en stor, moden og velovervejet beslutning om at fravælge konfirmationen. Det nemmeste er at følge flokken, men Vitus, der med skoleskift og åndelig ombygning i perioder havde det svært, kunne mærke indeni, at det ikke var noget for ham. Vi holdt ikke nogen nonfirmationsfest for ham, men sparer op til 15 års fødselsdag i 2014. Hvis konfirmationsvalget skal være reelt, skal der være en fest, og vi synes, det er vigtigt med en fest, der hylder et pragtfuldt ungt menneske i en brydningstid – et kulturelt overgangsritual. Vitus’ trompet klinger efterhånden flot, og igen i år var Vitus med i cirkusorkester i sommerferien – hvor er der langt til Odense Ø 2 gange dagligt… Vitus er også i år springgymnastiktræner – bl.a. for Christiane og Hannibal. Han har i september besøgt Ringe Efterskole og glæder sig utroligt meget til 9. klasse i springcenteret dernede i næste skoleår.

Valdemar (15) så vi meget lidt til i det første halvår – faktisk kun når efterskolen sendte eleverne hjem. Jeg var med til deres elevfester som forældrevagt – en så stor fornøjelse, at flere af forældregengangerne har lovet at lave en reunionfest for dem til foråret. Mod slutningen af året var Valdemars FULDE fokus på Kerteminde Efterskole, så vi var heldige, hvis vi vidste, hvornår han gik til eksaminer. Vi hentede ham hjem efter en meget stemningsfuld afslutningssceance, og så gik Valdemars liv ellers i sort! Ordet depression er ikke nogen overdrivelse, selv om det mest var moren, der foretog diagnosen. Valdemar syntes, det var urimeligt svært at flytte hjem på garageloftet uden nogen steder at kunne sørge i fred og uden noget sted til private ejendele, små søskende under ingen omstændigheder skulle pille i! Derfor byggede han i et selvterapeutisk forløb en hule i træerne på gårdspladsen (der ikke er færdig, men humøret steg). I august startede Valdemar i 1x på Middelfart Gymnasium og er i løbet af efteråret vokset i højden, indeni og med opgaven. Den stakkels dreng har dog en nysgerrig mor, der gerne vil vide, hvordan det hele foregår – fagligt såvel som socialt. I midten af december lykkedes det ENDELIG at få Valdemars nye værelse klar til indflytning, og DET er godt for Valdemar! Valdemar har fået fritidsjob som lagerarbejder i Duft og Natur og har bl.a. derfor netop købt en elguitar. Han går til guitar og orgel i musikskolen, og i musiktimerne på gymnasiet har han også fået spirende lyst til trommesættet, så Hannibals trommesæt får ikke lov til helt at holde pause, selv om Hannibal gør.

Rasmus og PRIDANA A/S i Hedensted tilpasser sig desværre stadig finanskrisen bl.a. med tvungne feriedage og løbende fyringer. Vi håber stadig, der bliver brug for flere printplader i verden, der ikke er produceret i østen. Legepladsen i Båring blev i oktober udvidet med 3. og sidste etape, så nu er der madpakkehus og klatrekuber til byens store børn og unge. Lokaludvalget har som det seneste været til møde med teknisk forvaltning om at få et nyt område bag skolen projekteret som byggegrunde. Teknisk forvaltning var til at tale med, så det bliver en udfordring i det kommende år – ikke mindst for at få konsolideret elevgrundlaget, hvis vi kort efter det kommende kommunalvalg igen skal ud i skolelukningsdebat. BAMOK lever og har det godt – senest er billetterne til næste koncert i april revet væk på under en uge. Medlemmer kan købe billetter til reduceret pris, så i disse dage må der påregnes lidt skærmtid med at ajourføre medlemsregisteret.

Jeg er startet i ny stilling som uddannelsesleder fra dette skoleår. Flere af opgaverne er “mine egne”, jeg har haft de sidste 3 år i administrationen, men nu følger mere ledelsestid og ledelsesansvar med jobbeskrivelsen. Vi er 3 nye uddannelsesledere, der er ansat i år, og vi står netop i et rektorskifte, hvor en ny rektor skal tiltræde til april. Det er spændende med en så stor udskiftning, der skaber muligheder og udfordringer, og jeg håber, at resten af kollegiet i løbet af det næste års tid vil kunne mærke en forandring i stort og småt. Jeg er stadig et par gange hvert semester ude som kursusinstruktør i web 2.0 værktøjer i undervisningen, og det sætter jeg stor pris på. Jeg har aldrig været begejstret for teori for teoriens skyld, men at arbejde med elevernes digitale dannelse og underviserens didaktisering af it-værktøjer er bare spot on mig. I september var jeg så heldig at komme på et kursus i Barcelona om matematik og arkitektur, så nu glæder jeg mig rigtig meget til at få elever med derned på et tidspunkt. Skolebestyrelsen står her i foråret overfor en kommunal udfordring med at etablere Båring Børneunivers – en “landsbymodel” med vuggestue, børnehave, SFO og skole på en matrikel og under en samlet ledelse. Efterhånden er jeg på vikarlisten i 8-9 kirker, men har sagt nej nogle gange henover efteråret, hvor overetagen har taget fokus. Forældrerådene i Vitus og Hannibals klasser er jeg med i, og til sommer lægger Kragelund for 3. år i træk lokaler til en klasseweekend – denne gang er det Vitus’ klasse, der skal på farvel-weekend.

Om en uges tid tager vi på ski i Østrig, og for at få plads til benene, vil vi i år for første gang undlade at medbringe al mad hjemmefra (og i stedet få plads til Valdemar igen…) Valdemar er gennem foreningen CISV optaget på en Step Up camp i Egypten 3½ uge til sommer, og vi venter i spænding på svar om en camp i Indien, som Vitus har ansøgt om deltagelse i. Det er nogle vildt spændende kulturudvekslingsprojekter, som lige er i vores ånd. Hannibal fylder rundt i maj – og ifølge traditionen udløser det en rejse for ham og Christiane. Hannibal vil gerne til Paris, så på et eller andet tidspunkt skal vi på forlænget weekend derned.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2013! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2011

Kære familie og venner

Udenfor er det vådt og gråbrunt og slet ikke lige så smukt som de seneste 2 år i skoven ved juletid. Men indenfor er der gang i ferien. Valdemar er kommet hjem på juleferie, og han og Christiane er gået i gang med at bage brunkager – venligst doneret af min kollega Anne Grethe i frosne stænger lige til at skære ud. Vitus og Hannibal hænger begge fast i de sædvanlige riller – foran fjernsyn og computer. 2011 bød for os på en forsmag på næste livsfase – Valdemar startede på Kerteminde Efterskole. Det er en forholdsvis stor omvæltning i vores familieliv; Valdemar er månedens gæst herhjemme, så vi nyder rigtig meget at få lov til at snakke med ham på bilturen til Kerteminde. Aftensmaden herhjemme rækker noget længere, men Vitus rykker nu også for alvor på voksefronten, så der går stadig noget foder til. Hannibal er vokset ud af bilsædet, og Christiane mangler lige 2 cm i at nå den milepæl.

Efter et yderst festfyldt 2010 og bevarelsen af vores skole blev der lige pludselig så dejligt “stille”. Vi barslede derfor med et for Båringegnen nyt koncept med en huskoncert i marts, hvor vi omdannede stuen til en lille koncertsal for Amalie Riis og Morten Kjær. Vi havde ca. 45 lydhøre tilhørere og fik en mindre fest ud af det efter koncerten. Næste huskoncert er netop faldet i hak forleden dag og bliver med en tidligere modtager af Sct. Knuds Gymnasiums musiklegat, Signe Vange. Skulle nogen trænge til et sidste lille skub til at komme i den rette julestemning, vil jeg på det kraftigste (an)befale en tur omkring YouTube, hvor Signe har uploadet Christmas Song til glæde for os alle.

En sen aften i starten af januar dumpede der i min mailboks en beskikkelse som censor i Nuuk ind. Efter en stort set søvnløs nat og ok fra familie og eksamensplanlæggeren på skolen, kunne jeg begynde at glæde mig til en meget fantastisk oplevelse. Et par dage før afrejsen holdt vi en fyraftensfredagsbar, så de sociale reserver til 13 dages solorejse kunne fyldes op. Jeg var så heldig, at beskikkelsen kun indebar 4½ dages censur på Midtgrønlands Gymnasie Skole. Jeg tilbragte en uge i Nuuk og så hvad der var at se til lands, til vands og fra luften. I pinsen nåede jeg både omkring den næststørste by Sisimiut og den tredjestørste Ilulissat med en fantastisk aftensejlads i midnatssolen til Isfjorden der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Inden hjemrejsen nåede jeg også omkring Kangerlussuaq med en udflugt ind på indlandsisen. Det er svært ikke at fortabe sig i beskrivelsen af alle oplevelserne deroppe fra, men udover hvaler, sæler, fuglefjelde, havørne, rensdyr, moskusokser og ubeskriveligt isblå isbjerge, var mødet med det grønlandske uddannelsessystem en kæmpestor faglig oplevelse. I musik hørte jeg østgrønlandsk trommesang på dialekt og i matematik stiftede jeg i den grad bekendtskab med elever, der gennem deres folkeskoletid har været udsat for manglende lærerkræfter, aflyste timer og sproglige barrierer. Det var meget svært at sortere i de over 1000 billeder, jeg havde med hjem deroppefra, men jeg har gjort et anbefalesesværdigt forøg i vores billedgalleri. Hvis der er en højere mening med noget, må det være, at jeg på dette sted i livet skulle skubbes godt og grundigt ud over kanten. Det var ekstremt grænseoverskridende for mig at skulle være alene i 13 dage, og at det eneste, jeg vidste hjemmefra, var, hvilke fly jeg skulle nå og en tur på indlandsisen. Alle andre oplevelser blev skabt på stedet og kunne ikke planlægges hjemmefra. Grænseoverskridende!

I efterårsferien gik vi for alvor i gang med et længe planlagt ombygningsprojekt, der i princippet handler om en restaurering af overetagen. Men vi er startet med at renovere 1. salen på garagebygningen – bl.a. for at ungerne kan genhuses der, mens overetagen ryddes. Helle og Torsten tilbragte en uges tid her, så der skete noget. Rasmus har fri mellem jul og nytår, og planen er stadig, at ungerne skal kunne sove deroppe til nytårsaften… Der mangler “bare lige” lidt – bl.a. lidt vægbelægning, en dør, et gulv og malerarbejde. Det bliver stedet, hvor alle unger i de kommende år(tier) kan invitere til fester med overnatning. Vi håber meget at påbegynde selve projekt overetage i løbet af foråret, så det kan stå færdigt inden skolestart i august.

Christiane (7) går nu i 1A og knokler med at lære! Hun skulle for nylig udfylde en selvevaluering og var på visse områder noget hård ved sig selv. Det må vi arbejde på at få pillet af hende hurtigst muligt. Christiane glæder sig meget til at få sit eget værelse ovenpå, for Hannibal gider ikke hjælpe, når de skal rydde op! Computeren på reposen bliver også flittigt brugt – ikke mindst her i december, hvor dagens afsnit af Nissebanden i Grønland kendes på forhånd, når vi sætter os til rette i sofaen. Men Christiane er god til at holde på sine hemmeligheder og tage hensyn til os andre og afslører ikke handlingen. Christiane er meget familiemenneske. Hun syntes, det var rigtig svært, da jeg var i Grønland i næsten 2 uger. Hun synes også, at det er rigtig svært, at Valdemar er flyttet på efterskole, og hun savner ham, så det gør rigtig ondt i maven mange dage. Når han er her, hænger hun ikke på ham, men når man er flokdyr, er det bare rart, at han er her. Christiane svømmer i år i det store bassin, og vi swimmoms hjælper hinanden med at få mandagen til at hænge sammen. Christiane går til musik, er startet i Musikskolen på tværfløjte og fik en begynderfløjte i fødselsdagsgave, som hun passer godt på. Veninderne elsker hun – og af og til de skiftende kærester…

Hannibal (8) hygger sig i 3A og husker som regel at tage bussen til trommer. Han fik et trommesæt i fødselsdagsgave, så nu står det i kontoret og bliver brugt, når han lige går forbi. Hannibals bedste ven Karl Emil har også et trommesæt derhjemme, så gad vide om de kan høre, hvad hinanden siger, når de er sammen? Under alle omstændigheder er de så gode venner, at de for længst lod os forældre forstå, at det ikke er et spørgsmål, OM de må spise hos hinanden på de faste tirsdagslegeaftaler, men at vi evt. kan snakke sammen, hvis det IKKE kan lade sig gøre. Hannibal er en meget opmærksom og kærlig dreng, der er indehaver af en sund og afbalanceret retfærdighedssans. Han er videbegærlig og undersøger ting med hjerne og fingre. Som 5. medlem i familien har Hannibal rigelige muligheder til at få sorteret indtrykkene til brugbar viden. Hannibal går ud over trommer til springgymnastik på et rent drengehold, svømning og musik og rytmik.

Vitus (12) har haft et godt, men krævende år. Lige inden sommerferien så Vitus et indslag i TV-Avisen om nogle drenge, der fulgte undervisning i matematik på højere klassetrin. Dette satte skub i en gammel tanke om at springe et år i skolen over. Efter samtaler med modtagende, afgivende skole og skolepsykologen endte vi med en svær, men rigtig beslutning, og Vitus skiftede i september fra 6A på Båring Skole til 7A på Nørre Aaby Skole. Efter en lidt turbulent start, hvor Vitus sov rigtig, rigtig meget (!), har Vitus nu fundet sig selv i den nye klasse og de nye fag. Biologien testes med godt og grundig gang i væksthormonerne, og fysikken bliver udforsket så rigeligt af de magneter, der er i sofaen hver eftermiddag! Geografien opleves via GPS-navigationen på mobilen, og de sociale kompetencer trænes fx via Tetris på facebook. Jo – man er lige om lidt 100% teenager, og i panden er et skilt, hvor der står “lukket pga. ombygning”. Det bliver spændende de næste år for alle parter… Vitus er blevet bidt af springgymnastik-trænerjobbet og har valgt at tage på Ringe Efterskole i 9. klasse, hvor han bl.a. kan tage instruktørkursus. Vitus hygger sig tirsdag aften med de gamle klassekammerater i ungdomsklubben Pluto i Båring og starter her i det nye år i Musikskolens Bigband med trompeten.

Valdemars (14) liv er helt forandret. Det er svært umiddelbart at se på ham, men der er ingen tvivl. Han er forelsket ♥ Emilie kommer fra Frederikssund og går i parallelklassen på efterskolen. De har været kærester siden efterårsferien, og de har begge besøgt hinanden på hjemmeweekends. Det var hyggeligt at have Emilie på besøg, og vi håber alle 5 herhjemme, at vi får glæden af deres besøg igen. Valdemar flyttede ind på et 2-mandsværelse på afdelingen Vesten d. 14. august, men i løbet af de første måneder, blev det lidt svært med værelseskammeraten, der har nogle personlige problemer. I slutningen af november resulterede det i, at alle drengene på Vesten rokerede rundt, så Valdemar nu er kommet på et nyt 3-mandsværelse, hvor han i den grad trives! Farmor og farfar kom på uanmeldt besøg med julebag og kunne vist nok ikke afgøre, om der rent faktisk er et gulv på værelset eller ej… Valdemar profilerer i høj grad af mødet med 130 meget forskellige unge mennesker og er meget vellidt derude. Det ved jeg fra den efterskolefest, jeg var med til som forældrevagt i starten af december. Hvis det gamle mundheld om børn og fulde er sandt, må det jo være dobbelt sandt, hvad man hører fra (halv)fulde efterskoleelever. Hvor er der mange prægtige unge mennesker til i dagens Danmark – det bliver godt i fremtiden også, når de tager over! På efterskolen har Valdemar lært at spille guitar, så han fik en i fødselsdagsgave og er allerede irriterende velbevandret i fingerspil og barreakkorder.

Rasmus og PRIDANA A/S i Hedensted tilpasser sig løbende finanskrisen. Således har Rasmus været eneste kemiker siden februar, og kort inde i det nye år er laboranterne reduceret til 2 i laboratoriet. I april indviede vi 2. etape af den flotte legeplads i Båring, og i det nye år bliver den måske udvidet med 3. og sidste etape, der bl.a. består af en bålplads og nogle klatrekuber til byens store børn og unge – fx efterskoleeleverne, der liver op i vores lokalområde. Lokaludvalget har i år fx været involveret i implementeringen af teletaxaordningen i vores område, og arbejder insisterende på at fastholde politikere og forvaltning på kommunens mange politikker, formuleringer og bevillinger. Som frivillige i BAMOK er vi begge aktive – de 2 årlige koncerter blokerer kalenderen i 3 dage, og Rasmus er webmaster på www.bamok.dk, mens jeg plejer BAMOK’s sociale netværk på foreningens side på facebook. Efter den noget uheldige start på Asperup Angels sidste efterår, er det godt at byggeriet dette efterår har holdt Rasmus godt i form – og havearbejdet giver i hvert fald i sommerhalvåret også sved på panden.

Jeg har haft et spændende år på arbejdet – også udover censorrejsen til Grønland. I foråret deltog jeg i et pilotprojekt om brug af web 2.0 værktøjer i undervisningen, og jeg blev efterfølgende rekrutteret som instruktør, da pilotkurset skulle udrulles i stor skala. Jeg har derfor haft 5 2-dages kurser her i efteråret og har foreløbigt 2 til foråret også. Det er skønt at komme rundt til topmotiverede kolleger, der kaster sig ud i udfordringerne, og det er meget idegenererende at se og høre om de undervisningsforløb, der er blevet gennemført med elever på mange skoler. Især har det været spændende at samarbejde med kursuskoordinatoren om det didaktiske indhold. Hun har formået at sætte tanker og en udvikling i gang, som helt sikkert i de kommende år vil ændre min undervisningspraksis. I forlængelse heraf er jeg så småt begyndt at udtænke et web 2.0 udviklingsarbejde til de grønlandske ungdomsuddannelser. Når Grønland først får åbnet for en internetadgang, der kan betales, vil der være hårdt brug for efteruddannelse på dette felt. Det er alt sammen kun på tegnebrættet endnu, men selv om der var sne i juni, da jeg var der, mangler jeg jo at opleve nordlys og hundeslædekørsel… Udenfor arbejdslivet er det stadig skolebestyrelsesarbejdet og en del vikartjenester i 6 kirker, der fylder. Forældrerådene i Christianes og Hannibals klasser er jeg med i, og til foråret skal vi med 3A til Kragelund i Kristi Himmelfarts weekenden, fordi lejrskolen er sparet væk. Det er en reprise af sidste års udflugt med Valdemars 8B, så selv om der skal lidt flere voksne med, bliver det forhåbentligt lige så hyggeligt for ungerne.

Årets skiferie går for første gang både nordpå og sydpå. Valdemar skal med efterskolen til Austlid i Norge, mens vi andre drager tilbage til Haus Andre i Wagrain. Familien Svenstrup fra Herlev er med igen, og vi har fået de samme lejligheder som sidste år med fælles opgang og skistald. Der er heldigvis kommet masser af sne de sidste 2 uger, så successen skulle gerne være tæt på sikret.

2012 byder i øvrigt på 2 store begivenheder, som vi glæder os til. I april holder vi stor festweekend i anledningen af at vi begge til den tid er kommet i de nye 30’ere, og 14 dage efter på Bededag er der konfirmation på programmet. Vi har aftalt med Vitus, at han ikke får en stor fest i 2012, men at vi holder en i stedet, når han bliver 14 eller 15. Så sætter vi alle sejl til ligesom til Valdemars fest sidste år.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2012! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2010

Kære familie og venner

Den globale nedkøling i Danmark er så smuk her i skoven, og den sidste måneds tid er sneen blevet flittigt brugt af ungerne. Sidste lange vinter gjorde, at båringgenserne fandt frem til vores seje kælkebakke, og der har også i år været besøg af kammerater med kælke på flyvehoppene derovre. Ilden arbejder hårdt i vores flotte nye brændeovn med glasruder i siden, og alle 4 unger sidder/ligger i sofaen med spil på diverse medier. Vi nyder den tidlige ferie i år, selv om det sikkert bliver en hård start igen lige efter nytår. Julegaverne ligger i skabet og skal pakkes ind senere i dag – det er ikke alle netbutikker, der sørger for det. Hannibals klasse sælger gavemærker for Red Barnet, så det er bare med at komme i gang. I morgen står der pakning på programmet til juleferien i Nordjylland fra i morgen aften. Vi har store planer om at se ”Min søsters børn vælter Nordjylland” i biografen og selvfølgelig en zoo-tur med julegudstjeneste på savannen d. 24. Rasmus kommer med toget efter fyraften d. 23.

2010 var hos os kendetegnet ved især 3 ting: FESTER, skolelukningsdebat og overrevet akillessene. Helt fra begyndelsen af året væltede posten invitationer ind ad brevsprækken – 18 fester blev det til, og der var kun en enkelt 40 års fødselsdag, vi måtte melde afbud til pga. skiferie. Et under, at ingen af dem faldt sammen, men dejligt at være med til alt fra barnedåb, konfirmationer, bryllupper, 40, 50, 90 års fødselsdage, kobberbryllupper og sommerfester i almindelighed. Ungerne blev trænede i at være alene hjemme – også med overnatning uden os. På den front er vi kommet over the hill. Størst i erindringen står naturligvis Valdemars konfirmation og vores egen mere eller mindre spontane kobberbryllupsfest i januar med grill-pizzaer i lange baner til en masse lokale familier.

17. marts brød skolelukningsdebatten ud i lys lue. Vist nok som det første sted i landet – og Middelfart Kommune beslutter tidligst noget d. 7. februar, så det er vist nok også den længste proces i landet. Det ser ud til, at vi har reddet Båring Skole, men det har også kostet et antal mandetimer, der er utællelige. Både Rasmus og jeg kastede os ind i kampen som hhv. lokaludvalgsformand og stifter og formand for en støtteforening, der arbejder i retningen af en friskole, og vi har trukket store veksler på ungernes storsind. De forstår (stort set) godt, hvorfor det er vigtigt måned efter måned at sidde til byrådsmøderne o.l. Et af højdepunkterne var utvivlsomt, da Aftenshowet inviterede os til København i september, hvor vi og en naboskole stort set fik hele sendefladen. Som nytiltrådt skolebestyrelsesformand var jeg talsmand for Bevar Båring Skole, der deltog med ca. 45 elever og 15 forældre. En måned efter var jeg i Aftenshowet på ny for at medvirke i et opfølgende indslag. Det kan være, det kommer bag på mange, men direkte tv for ca. 600000 seere gav uro i maven og følelsen af et stort ansvar på skuldrene!! Det er ikke til at vide, hvad der har gjort udslaget, for politikerne har ikke villet indgå i dialog med os – hvis vi skal på den igen om 1 eller 3 år, er der derfor ikke rigtigt så mange konkrete erfaringer at bygge videre på, desværre. Vi har lært meget om det kommunale selvstyre, men kalde det kommunalt demokrati, kan vi ikke hver dag – det er en underlig form for pseudodemokrati at sende noget i høring, når man så ikke vil indgå i en dialog. Gad vide, hvem der læser høringssvarene?

På Christianes fødselsdag var Rasmus nystartet på Asperup Angels – multisport for byens mænd. Jeg var lige færdig med oprydning efter børnefødselsdag for ca. 30, da Rasmus ringede og skulle på skadestuen. Akillessenen var overrevet, men blev heldigvis opereret efter kun ca. 3 timer. Min fødselsdag startede derfor i venteværelset med efterfølgende besked om, at Rasmus ikke kunne køre bil i min. 6 uger. Det meste af min fødselsdag tilbragte jeg derfor med ikke at kunne overskue ret meget, og det er et faktum, at en familie af vores størrelse, med vores aktivitetsniveau, adresse og pendlerarbejdspladser IKKE kan drives med kun 1 kørekort! Det var RØRENDE, hvor mange der var klar til at yde praktisk hjælp. TAK for mad både leveret og på besøg rundt omkring – det var uvurderligt! TAK for hjælp til kørsel af unger og til tider os voksne, og ikke mindst TAK for mange gode snakke især i de første dage, hvor jeg var lidt pylret… Rasmus’ hæl heler uproblematisk, han har fundet genoptræningsøvelser på nettet og arbejder målrettet mod at kunne stå på ski i uge 4 – det ser ud til at lykkes.

De 3 nævnte hovedoverskrifter for 2010 betød også, at ukrudtet trivedes i køkkenhaven, og at der både ude og inde er sket temmelig lidt i løbet af året – et par nye reoler, der har sat sko og legoklodser i et nyt system er vist det eneste, det er blevet til… Endelig har antallet af weekender blokeret af fester og Bevar Båring Skole betydet, at vi ikke har haft så mange besøg her som sædvanligt, men vi har så til gengæld været sammen med en masse mennesker i mange andre sammenhænge. Vi kommer stærkt igen!

Christiane (6) går nu i 0A og trives som en fisk i vandet. Vi startede det nye år med at indrette et pigehjørne på legeværelset, hvor hun kunne have sine ting for sig selv og lidt afskærmet fra drengene lege med veninderne. Det betyder meget for Christiane, og det har også gjort det rarere at have veninderne med herhjemme. På reposen har Christiane fået ejerskab over den ene computer, der er indrettet med et billede fra skolestarten som skrivebordsbaggrund og Pixeline-spil i stribevis lige klar til brug. Men hun er jo ikke 4. barn for ingenting, så alle de pædagogiske læringsspil (og mor) kan rende og hoppe, når storebror lærer en om y8.com. Alle mulige pigespil med påklædningsdukker o.l. er et hit! I marts måned sagde vi farvel til børnehaven og goddag til tidlig SFO. Christiane syntes, det var sejt at starte ”i skole”, men hun vidste også godt, at det først var til august, det var rigtig skole og insisterede på at blive fulgt ind hver morgen. Skolestarten i august var skøn – ikke mindst fordi GUDINDEN Wijnie havde sørget for, at Christiane skulle sidde ved siden af Emma. Tryggere skolestart kunne ikke findes for Christiane, som har god støtte i de ældre brødre, når de går ind på skolen sammen om morgenen. Christiane og Hannibal svømmer stadig – vi har en kørselsordning med 9 børn og 5 swimmums, der ud fra et særligt logistisk skema (og en del sms’er, når der er ændringer) gør, at Strib ikke er helt så langt væk, som det ellers kunne være. Christiane går også til musik og gymnastik/dans, og så elsker hun legeaftaler og de ugentlige ture på skolebiblioteket og har så godt som knækket læsekoden.

Hannibal (7) hygger sig i 2A og er begyndt at gå til trommer. Hans lærer hedder Allan, men Hannibal til mellemnavn, så der er et særligt bond mellem dem ifølge Hannibal. Vores gamle lilletromme fra instrumentkassen har fået nye skind, og Rasmus har lavet en træpedal, der kan gøre det ud for en stortromme. Hannibal troede længe, at han får et trommesæt i julegave, men det er vist gået op for ham, at han ikke skal forvente det… Hannibal er jævnligt sammen med sin gode klassekammerat Karl Emil, som, hver gang de er hos os, spiller på flyglet over stok og sten. Vi håber, at de vil aftage klaveret, der er overflødigt i kontoret, og hvem ved, om der så kan blive plads til et trommesæt derinde… Der er i hvert fald meget, der tyder på, at den unge mand har flair for det med rytmer udfoldet i kropslige/motoriske systemer. Hannibal går desuden til springgymnastik, er med i ovennævnte svømmekørsel og går til musik og rytmik. Hannibal elsker sin Nintendo og at råbe af de store brødre… Ikke så lidt teatralsk til tider, så det er normal praksis, at han får besked på at tie stille, inden et forhør af brødrene indledes. Det kan være svært at være nr. 3, og derfor er det i hvert fald godt for Hannibal, at der er 2 års skolegangs forskel ned til Christiane, så han får lidt plads til at være sig selv der.

Vitus (11) har fået styr på sit aktivitetsniveau og er blevet dygtig til at mærke efter, hvornår han har brug for at hvile og restituere. Han har et aktivt liv i skole og fritid og et meget tilbagelænet liv resten af døgnet herhjemme… Han går til springgymnastik og er hjælpetræner på et hold for yngre gymnaster – han har lige lært at tage imod, når de andre springer derudaf. Han spiller trompet, og han har købt en ny trompet, som Sinne kommer med til jul – hun har haft en kollega til at prøvespille den for at sige god for den. Vitus GLÆDER sig til et ordentligt instrument, der ikke er utæt og urent, så vi har alle forhåbninger om, at hans trompetspil tager fart – han har spillet i 1½ år nu og har et stort potentiale på den front. Han har tit trompeten med i skole – så er det skoleband, så et særligt SFO-band og senest en sang i et teaterstykke i skolen, han skulle spille til. I sommerferien købte Vitus og Valdemar deres egne bærbare computere, og så sad de der… Kort efter sommerferien fik Vitus briller, og det er utroligt, så kort tid der går, inden man tænker, at sådan har det altid været. Hvis jeg møder ham i sneen på skolen, hvor han har taget brillerne af, er han jo næsten ikke til at kende igen!Vitus bliver også lang og stor – han har vist nok overhalet tante Tove, og han har i hvert fald jævnligt vokseværk her og der. Der er ikke så mange, der bemærker det, fordi storebror stikker højere op, men der sker også noget med Vitus!

Valdemar (13) er den yngste og den største i 8B. Jeg har længe joket med, at vi sendte ham for tidligt i skole, så jeg kunne være højere end ham på konfirmationsbillederne. Og sådan gik det, men KUN fordi jeg fik mig placeret strategisk på græsplænen, for allerede i februar overhalede han mine 172 cm. Nu runder han de 180, så der er sket noget det seneste år. Skostørrelsen er 46 – det er skønt at være teenager! Årets højdepunkt var ubestrideligt konfirmationen d. 30/4 og fest på gymnasiet d. 1. maj. Alle sejl var sat til – det er trods den eneste kirkelige højtid, man har helt for sig selv; barnedåb og begravelse er for de pårørende, mens evt. bryllup skal deles med en anden. Det blev et brag af en fest, og til vores store overraskelse og glæde nød Valdemar den megen opmærksomhed og glæde, der strømmede imod ham fra alle sider. Det gav især ro i maven i forhold til, at der nu kun er 8 måneder til, Kerteminde Efterskole skal nyde vores store dreng i dagligdagen. Valdemar spiller nu både klaver og kirkeorgel og elsker at lære nyt. Han var på Science Camp på Danfoss Universe i efterårsferien og medvirkede i et par indslag i TV-Avis og radio. Han mener selv, at der skal være reprise i sommerferien (og at Vitus skal med).Endelig er Valdemar den i familien, der utvivlsomt er i bedst kondition – han cykler ca. 17 km om dagen til og fra skole + det løse til fodbold og musik. Han er derfor ikke helt tilfreds med, at vi har dikteret buskørsel i snetiderne – friheden på den flotte konfirmationscykel går tabt i det vejr.

Rasmus kører nu igen glad hver dag på arbejde på PRIDANA A/S i Hedensted – de mange uger med delvis hjemmearbejdsplads og afhængighed af chauffører, der skulle i hans retning, er ovre. Legepladsen i byen har fået en Supernova for ca. en måned siden, og legeredskaberne til fase 2 er netop bestilt og bliver sat op, når frosten og jorden tillader det – hurtigt i det nye år, forhåbentligt. Lokaludvalget klør på med større og mindre sager, og også der har skoledebatten fyldt meget hen over sommer og efterår. BAMOK har hyret Rasmus Nøhr til forårets koncert d. 1. april – kendere vil kunne forstå, at Rasmus NØRD glæder sig til sin fødselsdag i år… Asperup Angels kunne have været et givende bekendtskab for den ikke helt unge krop, men kroppen bliver jo ikke yngre, og englene mangler sikkert forstærkning fra næste efterår også. Så må Rasmus komme stærkt igen – altså uden uheld – er planen.

Jeg nåede lige i foråret at have ca. 3 ugers ro til at tænke over, hvor jeg skulle kaste min energi ind efter de 7 år som formand for børnehavens forældrebestyrelse. At der var skolebestyrelsesvalg, og der ikke var nok på listen, samtidig med at skolen var lukningstruet, og vi har 4 børn, der skal igennem systemet, var nok til, at jeg meldte mig under fanerne, så nu hænger jeg fast der i foreløbigt 4 år. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det egentlige arbejde i skolebestyrelsen – vi har stort set ikke lavet andet end høringssvar hele efteråret, men vi har en plan for emner på forårets møder, så det bliver spændende. Jeg er med i alle 4 forældreråd – i Vitus klasse har vi været medarrangører af skolefesten, i Christianes klasse har vi haft et julearrangement, og Valdemars klasse var med på Gasværket og se Come Together – en fuldstændig fantastisk forestilling, som 8B tog GODT imod – de fik en på opleveren! På gymnasiet er jeg for første år, mens jeg har været ansat der, ikke med i noget udvalg. Det er svært for mig ikke at mene noget og blande mig, men jeg prøver, så godt jeg kan.

Årets skiferie går for første gang sydpå til Wagrain i Østrig – der har jeg lært at stå på ski som ung og har været der en del gange i 80’erne. Siden da er trækliftene afskaffet, og rygterne vil vide, at alle stolelifter er med sædevarme. Vi skal bo lige ud til pisten ned til Flying Mozart gondolliften. Skiskolen har dansktalende skilærere, og der er samme afstand at køre, som vi plejer at køre nordpå. Det bliver spændende at se, hvordan ungerne tager imod alperne. Vi skal bo i to nabolejligheder med familien Svenstrup fra Herlev, og hvis det er ligeså godt, som det ser ud til på nettet, må vi være hurtige til at booke en større lejlighed til året efter.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2011! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.