Ørredbækgaard, 2. januar 2019

Kære familie og venner

2019 er skudt i gang – ni tøser fra 8. kl. havde en fest ovre på loftet, mens vi havde hyggeligt selskab af naboerne inde fra skoven. Vitus er på fjerde år i træk på camp med CISV – denne gang er han på Youth Meeting i Algeriet, men det er i samme tidszone, så vi fulgtes ad ind i 2019. Selv om det er Nordafrika, er det anderledes nok … Vi fik en mail forleden med et heads up på, at vi måske får til opgave at arrangere alternativ flyrejse hjem. Der er to timer og tre kvarters mellemlanding i Algiers på vej hjem, men indenrigsflyet på vej derned var tre timer forsinket, og de lokale har fortalt, at indenrigs tidsplaner vist ikke altid bliver overholdt. Det er lidt spændende, fordi Vitus skal hjem til en skriftlig eksamen på universitetet i Aarhus. Det går nok!

Juleaften havde vi ud over mormor i år også hyggeligt selskab af moster Lotte. Et af aftenens højdepunkter må siges at være, da vi dansede om juletræet, og mormor blev udstyret med Rasmus’s gode pandelampe for at kunne læse salmeversene i sanghæftet. Hannibal var så heldig at vinde mandelgaven, som mormor er den glade giver af. Derfor er nyttige mandelgaver for alle aldre i fokus, og i år var ingen undtagelse: en dåse skoimprægnering til alle skotyper.

2018 blev på mange områder et oplevelsesrigt år for os alle. Vi lagde hårdt ud med en vandvarmer, der gik og efterfølgende rørskader, så det ene badeværelse var ukampdygtigt i alt for lang tid. I det hele taget har året været præget af kontakt til forsikringsselskabet med stort og småt. Den største sag var dog, da lynet slog ned på Christianes Blå Mandag, og vi var sat ud af kraft på bl.a. printer, komfur, emhætte og WiFi. Heldigvis var sommeren lang og varm, så med gasgrill og udekøkken gik det endda, selv om sagen trak ud i månedsvis. Status er nu, at vi mangler at forhandle den sidste kompensation, så vi kan få købt et nyt fjernsyn.

Mens Vitus var på den sydlige halvkugle, og Hannibal på efterskolen, havde vi selskab af Valdemar på ski, hvor han og Christiane nød hinandens selskab meget både på pisten og på afterski i lejligheden. Her blev bl.a. skitsen til Christianes Award Show til hendes konfirmation til. Selve konfirmationsfesten blev på alle måder en milepæl – det var sidste runde med dette overgangsritual, og det kunne godt mærkes, at ungerne er blevet større og i alle faser af et sådant arrangement tager fra og hjælper meget til. Det var en stor glæde og fornøjelse at opleve. I sommerferien var CISV Fyn værtsforening for en Børneby, som blev afholdt i Nørre Aaby. Vitus var med i staben, og vi var i ca. tre af de fire uger forbi camp’en dagligt med stort og småt. Rasmus elskede køkkenets walk-in køleskab (den tørre, varme sommer taget i betragtning ikke mindst), og jeg ønsker mig brændende en industriopvaskemaskine i bryggerset … Vi var også værtsfamilie ad tre omgange – den sidste var da den kinesiske delegation og et par forældre boede her i fire dage og brugte Vitus og mig som guider til at se Legoland, Aarhus og Odense. Hvem ved, om vi får gjort alvor af et genbesøg i Guangzhou engang i de nærmeste år?

Christiane (14) strålede og sprudlede i foråret til sin konfirmation. Vi holdt festen dagen efter selve konfirmationen, så jeg havde fået den store ære at sætte håret til kirken, mens det måtte i professionelle frisørhænder på festdagen. Vi øvede dagligt i en uge op til, og guderne skal vide, at Christiane var tålmodig, men krævende, og at jeg var utrænet, men kunne lære den særlige fletning, som det endte med. På dagen for festen var vi glade og stolte over at se Christiane tage taler i egen hånd og mund og stå ved ord og budskaber – hun er ikke nogen kuet lillesøster, tværtimod. Som Valdemar ynder at sige ”We trained her well” … Med bordet fyldt med veninder og familie og venner i hele aulaen på gymnasiet omkring sig, fik vi hende sammen sendt godt ind i næste livsfase. Christiane trives i 8. klasse – så meget, at hun ikke kan overskue at skulle sige farvel til Nørre Aaby Skole til sommer, så efterskoleopholdet er udsat til 10. klasse. Hvis altså hun har lyst … Efter at vi har ledt med lys og lygte og også har fundet en efterskole, som hun er meldt ind på til 10. klasse, ved hun stadig ikke helt, om det ender med 10. klasse eller gymnasiet direkte fra 9. klasse. Hun har også brugt efteråret på at overveje, om det stadig er hot at ride, men nu er hun nået frem til, at det ikke er så hot, og hun er stoppet her til nytår. Nu er der så kun serierne på Netflix tilbage … Hun er dog også meget flittig med lektier og skolearbejde, så der bliver bl.a. brugt tid på at øve tysk på Duolingo hver dag. Motivationen er brudt ud i lys lue, og hendes ambition er p.t. at læse jura (selv om uddannelsesvejlederne gør store numre ud af at lave forløb og orientere om erhvervsuddannelserne). I påsken var Christiane på et Youth Meeting i Manchester, og i sommeren var hun inviteret til Færøerne sammen med Freja, som hun tidligere har rejst med i CISV. 2018 blev også året, hvor to store drømme gik i opfyldelse! I efterårsferien var tre generationer af piger på tur til New York, hvor vi nok ledte efter de perfekte sko i ca. 20 butikker, og Christiane fik overtalt Hannibal til at flytte værelse, så hun nu har to – det ene med walk-in-closet. Hun fik overbevist Rasmus om, at det var sjovere at lave det end at male stuen og andre ting, vi stadig lige mangler i underetagen… Til sommer tager Christiane på Step Up camp med CISV til Cincinnati i USA – lokalforeningen, hvor det hele startede, så der er en helt særlig aura omkring camps lige netop der.

Hannibal (15) er startet i 1.g på Middelfart Gymnasium. Vi var meget i tvivl, om han skulle rustes lidt ekstra med endnu et år på efterskole i 10. klasse, men hans kontaktlærer på efterskolen fik os overbevist og sendt Hannibal hjem til gymnasiet. Her går han nu i 1.x i naturvidenskabelig studieretning og bliver beriget med samme matematik- og dansklærer, som Valdemar havde. De er stadig lige inspirerende og motiverende, så det er bestemt et hit! Garageloftet har allerede lagt lokaler til to fester, og Hannibal har lært at vaske gulv … Cyklen står så fint ude i cykelskuret, og bussen kører hver dag lige fra grunden. Hannibals hovedpude indeholder magneter, men alligevel lykkes det hver dag lige præcis at nå bussen. Han snakker nu om at begynde at cykle til foråret og at søge job, så verden udenfor teenageværelset kan måske få ham yderligere op i gear. Hannibal var i år endelig (!) blevet gammel nok til at komme med til Comedy Aid 3. juledag, og det var lige noget for ham! Showet blev genset 1. januar til stor begejstring, og Hannibal glæder sig allerede til at komme med næste år igen. I sommerferien var Hannibal på Step Up camp i Italien med CISV – endnu en fantastisk oplevelse. Det var varmt i Norditalien, men det var det jo også i Danmark. Til sommer er der CISV-pause for Hannibal, så der bliver nok skruet op for køkkenvagterne til den unge mand; payback-time! Efter Hannibal flyttede hjem igen, har han genoptaget basundervisningen og Junior Big Bandet i musikskolen, og han går og drømmer lidt om at købe en kontrabas også. Han har også planer om at begynde til sangundervisning i musikskolen næste år, så musikken har stadig et godt og solidt tag i ham.

Vitus (19) havde i årets første måneder en fest Down Under! Han var i Melbourne, da Wozniacki vandt sin Grand Slam, men Vitus havde mest travlt med at snappe billeder hjem af øl og drinks på vandrerhjemmet, hvor han boede med nye venner efter Seminar Camp’en var slut. Det blev til samlet set 2 1/2 måneder i Australien med bl.a. fire dages togtur tværs over landet, vandreture i naturreservater og dykning på Great Barrier Reef, hvorefter han fortsatte med 1 1/2 måned på New Zealand; det meste af tiden i en lejet bil gennem uendelige smukke landskaber. Inden Vitus i august flyttede hjemmefra, nåede vi en fantastisk billedaften, hvor han fortalte om sine oplevelser. Tænk at være 19 år og have modet og lysten til at rejse ud helt alene på den måde uden en egentlig plan, men at forfølge sine ideer og ønsker og få så store oplevelser med hjem! Et par gange havde han brug for støtte og gode råd, men det føltes også meget betryggende, at han ud over jævnlige beskeder hjem til os også med næsten daglig forbindelse til skønne Kaja i Norge havde en kontakt til den hverdag, han skulle hjem til igen. Efter stabsrollen på børnebyen i juli var Vitus mere end klar til at flytte hjemmefra, så i midten af august pakkede han værelset ned og med traileren fyldt satte vi kursen mod Skjoldhøjkollegiet som base for kemistudierne. Der har Vitus boet i efteråret, men lige inden jul pakkede vi læsset igen, og det står nu på traileren i garagen til på lørdag, hvor vi triller til tilbage til Aarhus; denne gang til 4. maj kollegiet, hvor Vitus har været heldig at få værelse fra 1. januar. Valdemar bor på Køkken 3, og Vitus nu på Køkken 4, så de er tæt på hinanden og alligevel med hver deres hverdag. Vitus elsker kemistudiet og er her i efteråret blevet ansat på Kemishow, så nu kan man være heldig at opleve de to brødre for fuld udblæsning i samme show. Det var lidt af en drøm, der gik i opfyldelse for ham.

Valdemar (21) går efter denne termins eksaminer i gang med sit bachelorprojekt. Han har været heldig at få netop det projekt, han allerhelst ville skrive, så han er lykkelig. Som en del af et talentudviklingsprogram, han er med i, er han endda så heldig, at han der skal skrive endnu et bachelorprojekt, så foråret bliver travlt, men godt. Valdemar var i april måned med på Kemishow-holdet, der vandt DM i Science Show. Vi var i Aalborg og se finalen, og helt og aldeles upartiske og neutrale kunne vi konstatere, at det var yderst fortjent. Valdemars søde kæreste, Sif, var på scenen, og Valdemar havde kitlen fuld af tegninger over, hvordan kolber mm. skulle placeres inden showstart, så dyrebare sekunder ikke gik tabt med at lede efter remedier. Det var tydeligvis en KÆMPE forløsning for ham at være på vinderholdet – jeg tror ikke, jeg har set ham så glad og lettet, siden han blev student. Valdemar stortrives med studielivet i Aarhus og glæder sig til at få Vitus som køkkennabo fremover. De to har i julegave givet os andre gavekort til restaurant KOMA (kollegiemad), så det har vi store forventninger til. I det hele taget er der ikke langt til Aarhus for en kulturel oplevelse – det er bl.a. blevet til store oplevelser i Musikhuset fra Stand Up til symfonikoncert (Sifs første nogensinde, men hun var begejstret), og der er carte blanche til at invitere os på oplevelser. Initiativet vil blive vekslet til en oplevelsesbillet; det er win-win for alle parter og hyggeligt at komme tilbage til Aarhus i ny og næ. Til juni skal hele familien mødes på Train, når det legendariske funkband Tower of Power turnerer. Det bliver helt sikkert en stor aften.

Rasmus og de fingernemme i BAMOK brugte foråret på at ”gå til campingvogn”. Den er blevet virkelig flot og går under navnet Baglokalet. Dagen efter Jan Gintberg havde optrådt i BAMOK, rullede Baglokalet op på Byvejen og bød på fredagsøl og god ferie, som en tak for sidst-hilsen. D. 1. december stod vi klar med Baglokalet foran Brugsen, hvor BAMOK havde købt 250 friskbagte rundstykker, der blev delt ud med ønsket om en glædelig december. Det kan noget helt særligt at være aktiv i et lokalsamfund! I Tømmerflådelauget fik de et legat af LIP Fonden, som skal bruges til at bygge en krabbefiskerbro som supplement til tømmerflåderne Basse og Bertha. Det er også blevet til et flot, rustik bord- og bænkesæt, og til laugets julefrokost indledte de med at lave stumtjeneren ”Butler” i vandkanten til byens havfruer, der lige manglede et sted at hænge håndklæder og tøj. På PRI-DANA i Hedensted er året startet hektisk ud! Kl. ca. 2:15 nytårsnat stod der pludselig to betjente fra Fyns Politi midt i entréen, og (heldigvis) inden jeg nåede at blive bekymret for Valdemar i Aarhus eller Vitus i Algeriet, fik de fortalt, at Rasmus skulle ringe til sin chef, fordi fabrikken var i brand. En af produktionslinjerne er helt nedbrændt, og det giver selvsagt lidt udfordringer i en produktion, hvor processerne består af op mod 10 skridt, og nummer fire, syv og ni er sat helt eller delvist ud af kraft! Vi afventer stadig teknikernes svar på, om årsagen kan bestemmes, men det er selvfølgelig nærliggende at tro, at det kan være en vildfaren raket, der har ramt taget.

CISV Fyn har i de senere år haft vokseværk, og det tager vi nu konsekvensen af på vores generalforsamling om et par uger, hvor vi skifter navn til CISV Fyn & Sydjylland. Vi har efterhånden godt fat i medlemmer i Sydjylland også, og vores Børneby i sommer forløb uden problemer med at skaffe frivillige hjælpere. Både som værtsfamilier og i køkkenet var der nok opbakning til, at vi ikke manglede hænder. Til sommer skal vi afholde en Step Up for 15-årige. Det er også et stort program, men dog et lidt mindre set up. Vi er heldige, at det bliver i Nørre Aaby igen, så vi kommer til at køre derover en del. I efteråret var jeg på CISV-kursus i Israel, og selv om vi på selve kurset var indkvarteret langt ude på landet bag lås og slå, fik jeg suppleret med to dage i det centrale Jerusalem med to gode CISV-veninder. Det var en kæmpe oplevelse, og sikke meget vi nåede på to dage med sightseeing i Jerusalem og Betlehem. Juletræet var i år pyntet med en Betlehemsstjerne og et Jerusalemkors i håndudskåret oliventræ, og det var også lidt særligt at synge alle julesalmerne i år som vikar i kirkerne. Jeg var også indbudt som sopranvikar til at synge et par koncerter i december med Odense Kammerkor, der har fået Uffe Most som dirigent. Det var skønt at synge dejlige korværker sammen med Uffe og Camilla igen, ligesom det var fuldstændig fantastisk – musikalsk og socialt – da vi arrangerede gensyn(g)sweekend med Akademisk Kor Aarhus tilbage i september. Vi var ca. 45 sangere, der i den grad fejrede Uffes 60-års fødselsdag, og vi finder helt sikkert på en lignende anledning til at ses igen om få år.

Vinterferien byder igen i år på Königstour i Dienten. Valdemar har meldt afbud pga. obligatorisk undervisning, så vi ved ikke helt endnu, hvor mange vi bliver, men vi krydser fingre for, at Vitus kan komme med. Til juni har farmor og farfar bedt os sætte kryds i kalenderen til en guldbryllupsweekend i Søhøjlandet, så det bliver helt sikkert skønt!

Godt 2019 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.