Ørredbækgaard, julen 2011

Kære familie og venner

Udenfor er det vådt og gråbrunt og slet ikke lige så smukt som de seneste 2 år i skoven ved juletid. Men indenfor er der gang i ferien. Valdemar er kommet hjem på juleferie, og han og Christiane er gået i gang med at bage brunkager – venligst doneret af min kollega Anne Grethe i frosne stænger lige til at skære ud. Vitus og Hannibal hænger begge fast i de sædvanlige riller – foran fjernsyn og computer. 2011 bød for os på en forsmag på næste livsfase – Valdemar startede på Kerteminde Efterskole. Det er en forholdsvis stor omvæltning i vores familieliv; Valdemar er månedens gæst herhjemme, så vi nyder rigtig meget at få lov til at snakke med ham på bilturen til Kerteminde. Aftensmaden herhjemme rækker noget længere, men Vitus rykker nu også for alvor på voksefronten, så der går stadig noget foder til. Hannibal er vokset ud af bilsædet, og Christiane mangler lige 2 cm i at nå den milepæl.

Efter et yderst festfyldt 2010 og bevarelsen af vores skole blev der lige pludselig så dejligt “stille”. Vi barslede derfor med et for Båringegnen nyt koncept med en huskoncert i marts, hvor vi omdannede stuen til en lille koncertsal for Amalie Riis og Morten Kjær. Vi havde ca. 45 lydhøre tilhørere og fik en mindre fest ud af det efter koncerten. Næste huskoncert er netop faldet i hak forleden dag og bliver med en tidligere modtager af Sct. Knuds Gymnasiums musiklegat, Signe Vange. Skulle nogen trænge til et sidste lille skub til at komme i den rette julestemning, vil jeg på det kraftigste (an)befale en tur omkring YouTube, hvor Signe har uploadet Christmas Song til glæde for os alle.

En sen aften i starten af januar dumpede der i min mailboks en beskikkelse som censor i Nuuk ind. Efter en stort set søvnløs nat og ok fra familie og eksamensplanlæggeren på skolen, kunne jeg begynde at glæde mig til en meget fantastisk oplevelse. Et par dage før afrejsen holdt vi en fyraftensfredagsbar, så de sociale reserver til 13 dages solorejse kunne fyldes op. Jeg var så heldig, at beskikkelsen kun indebar 4½ dages censur på Midtgrønlands Gymnasie Skole. Jeg tilbragte en uge i Nuuk og så hvad der var at se til lands, til vands og fra luften. I pinsen nåede jeg både omkring den næststørste by Sisimiut og den tredjestørste Ilulissat med en fantastisk aftensejlads i midnatssolen til Isfjorden der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Inden hjemrejsen nåede jeg også omkring Kangerlussuaq med en udflugt ind på indlandsisen. Det er svært ikke at fortabe sig i beskrivelsen af alle oplevelserne deroppe fra, men udover hvaler, sæler, fuglefjelde, havørne, rensdyr, moskusokser og ubeskriveligt isblå isbjerge, var mødet med det grønlandske uddannelsessystem en kæmpestor faglig oplevelse. I musik hørte jeg østgrønlandsk trommesang på dialekt og i matematik stiftede jeg i den grad bekendtskab med elever, der gennem deres folkeskoletid har været udsat for manglende lærerkræfter, aflyste timer og sproglige barrierer. Det var meget svært at sortere i de over 1000 billeder, jeg havde med hjem deroppefra, men jeg har gjort et anbefalesesværdigt forøg i vores billedgalleri. Hvis der er en højere mening med noget, må det være, at jeg på dette sted i livet skulle skubbes godt og grundigt ud over kanten. Det var ekstremt grænseoverskridende for mig at skulle være alene i 13 dage, og at det eneste, jeg vidste hjemmefra, var, hvilke fly jeg skulle nå og en tur på indlandsisen. Alle andre oplevelser blev skabt på stedet og kunne ikke planlægges hjemmefra. Grænseoverskridende!

I efterårsferien gik vi for alvor i gang med et længe planlagt ombygningsprojekt, der i princippet handler om en restaurering af overetagen. Men vi er startet med at renovere 1. salen på garagebygningen – bl.a. for at ungerne kan genhuses der, mens overetagen ryddes. Helle og Torsten tilbragte en uges tid her, så der skete noget. Rasmus har fri mellem jul og nytår, og planen er stadig, at ungerne skal kunne sove deroppe til nytårsaften… Der mangler “bare lige” lidt – bl.a. lidt vægbelægning, en dør, et gulv og malerarbejde. Det bliver stedet, hvor alle unger i de kommende år(tier) kan invitere til fester med overnatning. Vi håber meget at påbegynde selve projekt overetage i løbet af foråret, så det kan stå færdigt inden skolestart i august.

Christiane (7) går nu i 1A og knokler med at lære! Hun skulle for nylig udfylde en selvevaluering og var på visse områder noget hård ved sig selv. Det må vi arbejde på at få pillet af hende hurtigst muligt. Christiane glæder sig meget til at få sit eget værelse ovenpå, for Hannibal gider ikke hjælpe, når de skal rydde op! Computeren på reposen bliver også flittigt brugt – ikke mindst her i december, hvor dagens afsnit af Nissebanden i Grønland kendes på forhånd, når vi sætter os til rette i sofaen. Men Christiane er god til at holde på sine hemmeligheder og tage hensyn til os andre og afslører ikke handlingen. Christiane er meget familiemenneske. Hun syntes, det var rigtig svært, da jeg var i Grønland i næsten 2 uger. Hun synes også, at det er rigtig svært, at Valdemar er flyttet på efterskole, og hun savner ham, så det gør rigtig ondt i maven mange dage. Når han er her, hænger hun ikke på ham, men når man er flokdyr, er det bare rart, at han er her. Christiane svømmer i år i det store bassin, og vi swimmoms hjælper hinanden med at få mandagen til at hænge sammen. Christiane går til musik, er startet i Musikskolen på tværfløjte og fik en begynderfløjte i fødselsdagsgave, som hun passer godt på. Veninderne elsker hun – og af og til de skiftende kærester…

Hannibal (8) hygger sig i 3A og husker som regel at tage bussen til trommer. Han fik et trommesæt i fødselsdagsgave, så nu står det i kontoret og bliver brugt, når han lige går forbi. Hannibals bedste ven Karl Emil har også et trommesæt derhjemme, så gad vide om de kan høre, hvad hinanden siger, når de er sammen? Under alle omstændigheder er de så gode venner, at de for længst lod os forældre forstå, at det ikke er et spørgsmål, OM de må spise hos hinanden på de faste tirsdagslegeaftaler, men at vi evt. kan snakke sammen, hvis det IKKE kan lade sig gøre. Hannibal er en meget opmærksom og kærlig dreng, der er indehaver af en sund og afbalanceret retfærdighedssans. Han er videbegærlig og undersøger ting med hjerne og fingre. Som 5. medlem i familien har Hannibal rigelige muligheder til at få sorteret indtrykkene til brugbar viden. Hannibal går ud over trommer til springgymnastik på et rent drengehold, svømning og musik og rytmik.

Vitus (12) har haft et godt, men krævende år. Lige inden sommerferien så Vitus et indslag i TV-Avisen om nogle drenge, der fulgte undervisning i matematik på højere klassetrin. Dette satte skub i en gammel tanke om at springe et år i skolen over. Efter samtaler med modtagende, afgivende skole og skolepsykologen endte vi med en svær, men rigtig beslutning, og Vitus skiftede i september fra 6A på Båring Skole til 7A på Nørre Aaby Skole. Efter en lidt turbulent start, hvor Vitus sov rigtig, rigtig meget (!), har Vitus nu fundet sig selv i den nye klasse og de nye fag. Biologien testes med godt og grundig gang i væksthormonerne, og fysikken bliver udforsket så rigeligt af de magneter, der er i sofaen hver eftermiddag! Geografien opleves via GPS-navigationen på mobilen, og de sociale kompetencer trænes fx via Tetris på facebook. Jo – man er lige om lidt 100% teenager, og i panden er et skilt, hvor der står “lukket pga. ombygning”. Det bliver spændende de næste år for alle parter… Vitus er blevet bidt af springgymnastik-trænerjobbet og har valgt at tage på Ringe Efterskole i 9. klasse, hvor han bl.a. kan tage instruktørkursus. Vitus hygger sig tirsdag aften med de gamle klassekammerater i ungdomsklubben Pluto i Båring og starter her i det nye år i Musikskolens Bigband med trompeten.

Valdemars (14) liv er helt forandret. Det er svært umiddelbart at se på ham, men der er ingen tvivl. Han er forelsket ♥ Emilie kommer fra Frederikssund og går i parallelklassen på efterskolen. De har været kærester siden efterårsferien, og de har begge besøgt hinanden på hjemmeweekends. Det var hyggeligt at have Emilie på besøg, og vi håber alle 5 herhjemme, at vi får glæden af deres besøg igen. Valdemar flyttede ind på et 2-mandsværelse på afdelingen Vesten d. 14. august, men i løbet af de første måneder, blev det lidt svært med værelseskammeraten, der har nogle personlige problemer. I slutningen af november resulterede det i, at alle drengene på Vesten rokerede rundt, så Valdemar nu er kommet på et nyt 3-mandsværelse, hvor han i den grad trives! Farmor og farfar kom på uanmeldt besøg med julebag og kunne vist nok ikke afgøre, om der rent faktisk er et gulv på værelset eller ej… Valdemar profilerer i høj grad af mødet med 130 meget forskellige unge mennesker og er meget vellidt derude. Det ved jeg fra den efterskolefest, jeg var med til som forældrevagt i starten af december. Hvis det gamle mundheld om børn og fulde er sandt, må det jo være dobbelt sandt, hvad man hører fra (halv)fulde efterskoleelever. Hvor er der mange prægtige unge mennesker til i dagens Danmark – det bliver godt i fremtiden også, når de tager over! På efterskolen har Valdemar lært at spille guitar, så han fik en i fødselsdagsgave og er allerede irriterende velbevandret i fingerspil og barreakkorder.

Rasmus og PRIDANA A/S i Hedensted tilpasser sig løbende finanskrisen. Således har Rasmus været eneste kemiker siden februar, og kort inde i det nye år er laboranterne reduceret til 2 i laboratoriet. I april indviede vi 2. etape af den flotte legeplads i Båring, og i det nye år bliver den måske udvidet med 3. og sidste etape, der bl.a. består af en bålplads og nogle klatrekuber til byens store børn og unge – fx efterskoleeleverne, der liver op i vores lokalområde. Lokaludvalget har i år fx været involveret i implementeringen af teletaxaordningen i vores område, og arbejder insisterende på at fastholde politikere og forvaltning på kommunens mange politikker, formuleringer og bevillinger. Som frivillige i BAMOK er vi begge aktive – de 2 årlige koncerter blokerer kalenderen i 3 dage, og Rasmus er webmaster på www.bamok.dk, mens jeg plejer BAMOK’s sociale netværk på foreningens side på facebook. Efter den noget uheldige start på Asperup Angels sidste efterår, er det godt at byggeriet dette efterår har holdt Rasmus godt i form – og havearbejdet giver i hvert fald i sommerhalvåret også sved på panden.

Jeg har haft et spændende år på arbejdet – også udover censorrejsen til Grønland. I foråret deltog jeg i et pilotprojekt om brug af web 2.0 værktøjer i undervisningen, og jeg blev efterfølgende rekrutteret som instruktør, da pilotkurset skulle udrulles i stor skala. Jeg har derfor haft 5 2-dages kurser her i efteråret og har foreløbigt 2 til foråret også. Det er skønt at komme rundt til topmotiverede kolleger, der kaster sig ud i udfordringerne, og det er meget idegenererende at se og høre om de undervisningsforløb, der er blevet gennemført med elever på mange skoler. Især har det været spændende at samarbejde med kursuskoordinatoren om det didaktiske indhold. Hun har formået at sætte tanker og en udvikling i gang, som helt sikkert i de kommende år vil ændre min undervisningspraksis. I forlængelse heraf er jeg så småt begyndt at udtænke et web 2.0 udviklingsarbejde til de grønlandske ungdomsuddannelser. Når Grønland først får åbnet for en internetadgang, der kan betales, vil der være hårdt brug for efteruddannelse på dette felt. Det er alt sammen kun på tegnebrættet endnu, men selv om der var sne i juni, da jeg var der, mangler jeg jo at opleve nordlys og hundeslædekørsel… Udenfor arbejdslivet er det stadig skolebestyrelsesarbejdet og en del vikartjenester i 6 kirker, der fylder. Forældrerådene i Christianes og Hannibals klasser er jeg med i, og til foråret skal vi med 3A til Kragelund i Kristi Himmelfarts weekenden, fordi lejrskolen er sparet væk. Det er en reprise af sidste års udflugt med Valdemars 8B, så selv om der skal lidt flere voksne med, bliver det forhåbentligt lige så hyggeligt for ungerne.

Årets skiferie går for første gang både nordpå og sydpå. Valdemar skal med efterskolen til Austlid i Norge, mens vi andre drager tilbage til Haus Andre i Wagrain. Familien Svenstrup fra Herlev er med igen, og vi har fået de samme lejligheder som sidste år med fælles opgang og skistald. Der er heldigvis kommet masser af sne de sidste 2 uger, så successen skulle gerne være tæt på sikret.

2012 byder i øvrigt på 2 store begivenheder, som vi glæder os til. I april holder vi stor festweekend i anledningen af at vi begge til den tid er kommet i de nye 30’ere, og 14 dage efter på Bededag er der konfirmation på programmet. Vi har aftalt med Vitus, at han ikke får en stor fest i 2012, men at vi holder en i stedet, når han bliver 14 eller 15. Så sætter vi alle sejl til ligesom til Valdemars fest sidste år.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2012! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.