Ørredbækgaard, januar 2013

Kære familie og venner

Ferien er for længst borte – den blev indledt med en vidunderlig, stemningsfuld Mads Langer koncert på Sct. Knuds Gymnasium og sluttede med en forrygende, dejlig Saybia koncert på Den Rytmiske Efterskole i Båring. I løbet af ferien blev det også til den årlige Comedy Aid tradition (Valdemars debut i år – ENDELIG 15 år!) og teaterkoncert Hey Jude! – vi bøjer os i støvet i næsegrus beundring over den uhæmmede kreativitet der lægges for dagen i Forum. Juleaften i Nørresundby er længe siden, Anne Grethes donerede frosne brunkageruller er bagt og spist, nytåret blev skudt ind i Vojens, der er snart pakket til skiferien i næste uge, og årets juleepistel er trods forsinkelsen vigtig for os – et slags kapitel i vores familiekrønike…

Årsag til forsinkelsen: 2012 har i udpræget grad været præget af en omsiggribende ombygning, som sluger al ledig tid. Vores sociale liv er sat på kraftig standby, og vil være det et langt stykke ind i 2013 også. Vi er færdige, når vi er færdige! Det er de seneste måneder stort set lykkedes os at indføre princippet, at alle yder efter evne og nyder efter behov. Ungerne har derfor hver især mere eller mindre faste opgaver, og hvor har Rasmus mange evner! Siden billedet her (hvor alle står i eget værelse) et par dage inden jul, er Vitus flyttet ind, og vores nye soveværelse mangler nu kun skabslåger, vindueskarme og de sidste småting.

Efter vi startede på ombygning af garagen i efterårsferien 2011, blev loftsrummet klar, og ungerne kunne flytte ind derovre i forsommeren. Derefter blev hele hovedhusets overetage revet ned, og de professionelle tømrere gik i gang 17. juni – midt i regnbyger, eksamenstravlhed og kaos. Midt i juli var der så nyt tag på, og Rasmus kunne gå i gang med at bygge. Der er 130 m2 i grundplan i overetagen, så det er i princippet et pænt parcelhus (på nær køkken), der skal laves. Især Torsten og Helle har været flittige hjælpere, men andre har også brugt halve og hele dage i overetagen af og til – ingen nævnt, ingen glemt, men TAK!

2012 blev også kendetegnet ved masser af fester! Barnedåb, 2 skønne familie-bryllupper i august, konfirmation og en hel del runde fødselsdage – vi er jo kommet i segmentet blandt nye 30’ere. Den for os festligste begivenhed må siges at være vores egen fødselsdagsweekend i april, hvor vi havde masser af familie, venner og kolleger omkring os til et brag af en festweekend. Vi ønskede os Herrik Gumozoer efter devicen “Hellere 10 fugle på taget, end 1 i hånden” – og vi håber, at 2013 bliver året, hvor det kunstprojekt kommer et stykke af vejen – nu har vi jo igen et tag, de kan sidde på.

Christiane (8) er høj, smuk og fræk og går i 2A. Hun er overhovedet ingen lille pige længere og ved godt, hvornår det er på sin plads at kræve sin ret overfor brødrene (og sin mor). Politibogens første sætning “nedtrap konflikten” vil i de kommende år blive gentaget på repeat inde i mors hoved… Christiane har et lille søvnbehov og kan drive os til noget nær vanvid om aftenen, når hun igen og igen kommer rendende over gården for at tisse eller kalder på walkie-talkien “Vil du ikke lige komme herover?” Heldigvis står hun fint op om morgenen og har styr på at pakke taske – og kan for det meste også hjælpe med at få styr på Hannibal(s ting). Christiane og Hannibal er simpelthen PERLEVENNER – det er en fornøjelse at se og høre dem være sammen og klukle. Christiane har haft lidt svært ved tværfløjtetimerne i lang tid – hun synes det er hårdt, og hun kommer til at svede. Men det er som om, det går den rigtige vej nu, og hun er i hvert fald glad for musik og rytmik i musikskolen. I sin neongrønne badedragt er hun ved at være en habil svømmer, der nu øver sig på udspring fra 1m vippe og skæver op til 3m vippen. Til springgymnastik er hovedet ofte nedad, så det går bedst med hestehale. Dem kommer der måske snart flere af – Christiane er netop blevet skrevet på ventelisten på den lokale rideskole, så nu skal hun ifølge Valdemar snart gå til hestning. Hun har ikke snakket om ret meget andet i et stykke tid nu, så hun glæder sig og håber, der snart bliver tid på et af begynderholdene.

Hannibal (9) elsker sine venner og SFO’en så meget, at han i løbet af efteråret løb sur i at tage bussen til trommer. Vi har aftalt, at han holder orlov frem til sommer. Så må vi se, om lysten vender tilbage. Han er heldigvis rigtig glad for at spille i skolebandet på Båring Skole. Hannibal og Christiane går også en hel del rundt og synger – og de synger godt! Hannibal og hans bedste ven Karl Emil er jævnligt sammen, og de forventer mindst at spise sammen og gerne at sove sammen tæt på hver gang. Hannibal ELSKER hættetrøjer og har fået at vide uendeligt mange gange, at hætten skal af ved bordet. Ud over at være en i særklasse opmærksom og kærlig dreng har han også en særdeles veludviklet humoristisk sans. Jeg foreslog for nylig, at vi beder Enemærke-bordbønnen “Christiane, husk ikke at smaske, Hannibal, husk at tage hætten af, Vitus, husk at sætte tingene ind midt på bordet, Valdemar, husk ikke at pille i alting, mor, husk at holde mund og spise.” Hannibal kommenterede prompte: “Så er det nok far, der skal sige det!” Den slags Hannibal-kommentarer er værdsatte i familien og frembringer anerkendende TØ-HØ’er fra familiens ældre hankønsvæsener. Ud over skolebandet tonser Hannibal rundt til springgymnastik og er ved at være en habil svømmer.

Vitus’ (13) personlige ombygning er også ved at tage sin endelige form. Der har godt nok været lukket pga. ombygning i lange perioder, men nu er det indre ommøbleret – og det virker som en yderst fornuftig indretning. Vitus går nu over i genren klassisk teenage-adfærd, der medfører, at ALT skal kunne klares indenfor et vingefangs rækkevidde og helst med minimale bevægelser. Han arbejder godt i skolen og herhjemme med lektier og projekter, og det er uden tvivl godt for Vitus’ trivsel, at Valdemar er tilbage i folden – de hygger sig med at diskutere MythBusters og Reddit, så vi føler os meget, meget gamle. Vitus tog i foråret en stor, moden og velovervejet beslutning om at fravælge konfirmationen. Det nemmeste er at følge flokken, men Vitus, der med skoleskift og åndelig ombygning i perioder havde det svært, kunne mærke indeni, at det ikke var noget for ham. Vi holdt ikke nogen nonfirmationsfest for ham, men sparer op til 15 års fødselsdag i 2014. Hvis konfirmationsvalget skal være reelt, skal der være en fest, og vi synes, det er vigtigt med en fest, der hylder et pragtfuldt ungt menneske i en brydningstid – et kulturelt overgangsritual. Vitus’ trompet klinger efterhånden flot, og igen i år var Vitus med i cirkusorkester i sommerferien – hvor er der langt til Odense Ø 2 gange dagligt… Vitus er også i år springgymnastiktræner – bl.a. for Christiane og Hannibal. Han har i september besøgt Ringe Efterskole og glæder sig utroligt meget til 9. klasse i springcenteret dernede i næste skoleår.

Valdemar (15) så vi meget lidt til i det første halvår – faktisk kun når efterskolen sendte eleverne hjem. Jeg var med til deres elevfester som forældrevagt – en så stor fornøjelse, at flere af forældregengangerne har lovet at lave en reunionfest for dem til foråret. Mod slutningen af året var Valdemars FULDE fokus på Kerteminde Efterskole, så vi var heldige, hvis vi vidste, hvornår han gik til eksaminer. Vi hentede ham hjem efter en meget stemningsfuld afslutningssceance, og så gik Valdemars liv ellers i sort! Ordet depression er ikke nogen overdrivelse, selv om det mest var moren, der foretog diagnosen. Valdemar syntes, det var urimeligt svært at flytte hjem på garageloftet uden nogen steder at kunne sørge i fred og uden noget sted til private ejendele, små søskende under ingen omstændigheder skulle pille i! Derfor byggede han i et selvterapeutisk forløb en hule i træerne på gårdspladsen (der ikke er færdig, men humøret steg). I august startede Valdemar i 1x på Middelfart Gymnasium og er i løbet af efteråret vokset i højden, indeni og med opgaven. Den stakkels dreng har dog en nysgerrig mor, der gerne vil vide, hvordan det hele foregår – fagligt såvel som socialt. I midten af december lykkedes det ENDELIG at få Valdemars nye værelse klar til indflytning, og DET er godt for Valdemar! Valdemar har fået fritidsjob som lagerarbejder i Duft og Natur og har bl.a. derfor netop købt en elguitar. Han går til guitar og orgel i musikskolen, og i musiktimerne på gymnasiet har han også fået spirende lyst til trommesættet, så Hannibals trommesæt får ikke lov til helt at holde pause, selv om Hannibal gør.

Rasmus og PRIDANA A/S i Hedensted tilpasser sig desværre stadig finanskrisen bl.a. med tvungne feriedage og løbende fyringer. Vi håber stadig, der bliver brug for flere printplader i verden, der ikke er produceret i østen. Legepladsen i Båring blev i oktober udvidet med 3. og sidste etape, så nu er der madpakkehus og klatrekuber til byens store børn og unge. Lokaludvalget har som det seneste været til møde med teknisk forvaltning om at få et nyt område bag skolen projekteret som byggegrunde. Teknisk forvaltning var til at tale med, så det bliver en udfordring i det kommende år – ikke mindst for at få konsolideret elevgrundlaget, hvis vi kort efter det kommende kommunalvalg igen skal ud i skolelukningsdebat. BAMOK lever og har det godt – senest er billetterne til næste koncert i april revet væk på under en uge. Medlemmer kan købe billetter til reduceret pris, så i disse dage må der påregnes lidt skærmtid med at ajourføre medlemsregisteret.

Jeg er startet i ny stilling som uddannelsesleder fra dette skoleår. Flere af opgaverne er “mine egne”, jeg har haft de sidste 3 år i administrationen, men nu følger mere ledelsestid og ledelsesansvar med jobbeskrivelsen. Vi er 3 nye uddannelsesledere, der er ansat i år, og vi står netop i et rektorskifte, hvor en ny rektor skal tiltræde til april. Det er spændende med en så stor udskiftning, der skaber muligheder og udfordringer, og jeg håber, at resten af kollegiet i løbet af det næste års tid vil kunne mærke en forandring i stort og småt. Jeg er stadig et par gange hvert semester ude som kursusinstruktør i web 2.0 værktøjer i undervisningen, og det sætter jeg stor pris på. Jeg har aldrig været begejstret for teori for teoriens skyld, men at arbejde med elevernes digitale dannelse og underviserens didaktisering af it-værktøjer er bare spot on mig. I september var jeg så heldig at komme på et kursus i Barcelona om matematik og arkitektur, så nu glæder jeg mig rigtig meget til at få elever med derned på et tidspunkt. Skolebestyrelsen står her i foråret overfor en kommunal udfordring med at etablere Båring Børneunivers – en “landsbymodel” med vuggestue, børnehave, SFO og skole på en matrikel og under en samlet ledelse. Efterhånden er jeg på vikarlisten i 8-9 kirker, men har sagt nej nogle gange henover efteråret, hvor overetagen har taget fokus. Forældrerådene i Vitus og Hannibals klasser er jeg med i, og til sommer lægger Kragelund for 3. år i træk lokaler til en klasseweekend – denne gang er det Vitus’ klasse, der skal på farvel-weekend.

Om en uges tid tager vi på ski i Østrig, og for at få plads til benene, vil vi i år for første gang undlade at medbringe al mad hjemmefra (og i stedet få plads til Valdemar igen…) Valdemar er gennem foreningen CISV optaget på en Step Up camp i Egypten 3½ uge til sommer, og vi venter i spænding på svar om en camp i Indien, som Vitus har ansøgt om deltagelse i. Det er nogle vildt spændende kulturudvekslingsprojekter, som lige er i vores ånd. Hannibal fylder rundt i maj – og ifølge traditionen udløser det en rejse for ham og Christiane. Hannibal vil gerne til Paris, så på et eller andet tidspunkt skal vi på forlænget weekend derned.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2013! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.