Ørredbækgaard, 30. december 2020
Kære familie og venner
2020 har været det mærkeligste år! Den vel nok eneste plan, der blev gennemført som forventet og planlagt, var vores skiferie, hvor vi alle seks nød hinandens selskab både på pisten og efterfølgende med spil. Knap var vi hjemme i Danmark, før Corona-patient nummer 0 var en realitet, og så kørte det meste af sporet resten af året. Vi havde fulgt godt med i januar og februar; på fabrikken i Hedensted havde de i et stykke tid haft en gruppe kinesere på besøg i kortere perioder for at bistå implementeringen af de nye linjer efter branden for nu to år siden, og i takt med problemerne med at få dem ind og ud af Kina med tilhørende karantæne forstod vi, at Corona rykkede tættere på, og at det selvfølgelig kun var et spørgsmål om tid, før Danmark blev ramt af pandemien.
Det første store pressemøde ramte samme dag, som vi på gymnasiet måtte aflyse vores traditionsrige årsfest, og mens landet blev lukket ned på pressemødet d. 11. marts, lød de sidste par numre til forårskoncerten. Christiane blev hentet på Middelfart Station efter lejrskole i minutterne efter offentliggørelsen af nedlukningen. Vitus nåede lige til sin tandlæge og fik fjernet sin bøjle, inden der blev lukket for alt unødvendigt, og så flyttede han ellers hjem til Fyn og blev der resten af semesteret. På ca. et døgn var alt i alles hverdag forandret, og det var kun Rasmus, der stort set uden ændringer i sin arbejdshverdag kørte til Hedensted hver dag. Valdemar blev på kollegiet i Aarhus, og vi andre fire fik hurtigt etableret en hverdag med vores rutiner i husets forskellige rum uden at forstyrre hinanden. Vitus kastede sig over surbrødsbagning og havde medbragt sin ismaskine. Som så mange andre oplevede vi, at der blev tid til noget, der ellers ikke lige ville være blevet til noget, og som hos så mange andre skete det i haven. Vores havedam er nu helt og aldeles færdig – der er plantet, gravet og fiskene har fået medbeboere i dammuslinger. Vi tog forskud på sommerprojektet med at lave terrasse, og det var godt – for de over 2000 skruer i de 45 m2 træterrasse tog lang tid at skrue i det hårde træ. Vi NØD, at terrassen stod stort set færdig, inden sommeren satte ind en måned før skolernes ferie. Valdemar indviede terrassen med sin gamle gymnasieklasse, der fejrede deres 5 års-jubilæum. Dejligt! Vi fik i sensommeren opgraderet med ny beplantning med forskellige bærbuske nedenfor terrassen, og en lækker bænk i julegave fra mormor kommer 100% sikkert til sin ret allerede i det tidlige forår, når solens første varme stråler kalder på en stund med en varm kop kaffe. Det er alt i alt en hel ny udnyttelse af haven og grunden, vi har taget hul på.
I CISV blev ALLE aktiviteter verden over for første gang nogensinde aflyst, og vi skulle ellers have oplevet meget. Hannibal kom ikke til USA som JC, Valdemar, Vitus og Kaja blev ikke stabe på et Youth Meeting i Nørre Aaby, og Rasmus og jeg kom ikke til Grønland som stabe i denne omgang. Alle nytårsprogrammer er (naturligvis) også aflyst, så Hannibal var dobbelt uheldig og er derfor ikke på Youth Meeting i Portugal lige nu. Vi håber sådan i organisationen, at vi kommer op at køre igen i løbet af 2021 – men foreløbigt er påskens programmer også aflyst, og CISV Danmark har aflyst alle internationale lejre til sommer – ØV – især for Hannibal, der havde søgt plads på en Seminar Camp!
Christiane (16) er begyndt i 1.g på Middelfart Gymnasium. Hun begyndte i sin studieretningsklasse i november, men trivedes ikke med det, så efter nytår starter hun for tredje gang på et halvt år i en ny klasse – åh, hvor er den nedlukning hård for de unge – hun skal lære sin nye klasse at kende online! Da skoleåret begyndte, var det med udsigt til et meget anderledes år. Der var fx retningslinjer for gymnasierne, der forbød gymnasiefester. Og Christiane var ellers lige blevet utroligt glad for at gå til fester – ca. to om ugen var det blevet til i løbet af sommerferien. Under nedlukningen var Christiane fattet, men godt og vel frustreret over at være isoleret fra sine venner, umiddelbart efter de var på en KANON lejrskole i København. Hjemmeskolingen var ikke en overbebyrdelse af Christiane – på nogen måde! Sammenlignet med det, eleverne på gymnasierne blev budt og udsat for, var vi ikke herhjemme så imponerede over den udbudte nødundervisning i grundskolen. Der har da også været langt mere knald på den virtuelle arbejdsindsats i ugen op til jul, hvor gymnasiet var sendt til online undervisning igen. Christiane trives stadig med jobbet i Nørre Aaby Bageri, og i løbet af året er de lækre romkugler blevet serveret en del gange i forskellige sammenhænge, hvor Christiane altid er loyal garant for en udførlig gennemgang af smagsvarianterne. Christiane gav familien en ”challenge” i forsommeren om at nedbringe vores kødforbrug, så vi har så småt prøvet kræfter til hendes ære som flexitarer. Man skal nemlig lære af sine børn! (Vi har dog ikke de kødfrie dage som en helt fast rutine endnu, men vi vil fortsat arbejde på det i 2021!)
Hannibal (17) havde et svært forår – det der nødundervisning faldt ham virkeligt svært. Han var begyndt at tage kørekort inden nedlukningen, men også det blev der lukket ned for i en del uger, inden kørekortet kom i hus til Sct. Hans. Musikundervisning online på en skærm var heller ikke noget hit, og det hele blev så lige toppet af, at grundskolernes ældste klasser blev sendt i skole, mens ungdomsuddannelsernes fortsætterelever stadig måtte sidde hjemme – og i Hannibals tilfælde mistrives med det. Da Hannibal endelig kunne komme i skole igen, var de ordinære moduler overstået, så han trængte SÅDAN til en almindelig hverdag med kammerater og lærere omkring sig, da vi nåede august. I sommerferien var de en flok drenge fra klassen, der mødtes i sommerhus i en uges tid, og det hjalp meget på den udsultede sociale konto. Nu er 3.g halvt igennem, og til sommer skal den røde hue pryde Hannibal. Hvad der derefter skal ske, er ikke til at sige, men et (par) sabbatår med arbejde og højskoleophold har været i pipeline. Fritidsjobbet i Dagli’Brugsen lægger en fin bund til opsparingen, for Hannibal er en nøjsom person.
Vitus (21) var måske den af os seks, der måtte stå model til det største afsavn, da grænserne lukkede, og han ikke havde set Kaja siden februar. Det var ingen udsigt til at ses igen, før – ja, ingen vidste i lang tid hvornår … Vitus hjalp med at nedbryde gamle klinker på fortrappen, malerarbejde af legehus og havebord, ukrudtsbekæmpelse i bede, save og kløve brænde, slå græs og det føromtalte terrasse-projekt, hvor han også nåede at skrue pænt mange skruer i. #børnearbejde var et hit! Det var skønt at have ham hjemmeboende igen, og ikke mindst i den periode, hvor Hannibal ellers skulle have været alene hjemme. Vitus’ eksaminer skulle foregå online, så de blev forlagt til et mødelokale på gymnasiet, hvor Vitus’ eksamensnerver bedst kunne holdes i ro, hvis nu det trådløse net stod af, og der skulle tænkes i nødløsninger. I begyndelsen af juni meddelte Norge, at deres grænsesituation ville være uændret til medio august, men da Danmark åbnede op for kærestebesøg, og Norge siden justerede deres regler, lykkedes det Kaja og Vitus at tilbringe i alt ca. 2 måneder sammen – i Aarhus, Trondheim, Kristiansand og med os i Torup. Desværre betød opblusningen af smitte gennem efteråret, at Kaja ikke som planlagt kunne fejre jul med os pga. norske karantæneregler og praktikstart lige efter nytår, men hun kom til Fyn i en uge i midten af december. Det er fortsat en stor glæde og fornøjelse at se, hvor gode de er for hinanden, og det gjorde ondt i maven gennem foråret og efteråret, at de kun kunne have deres online møder. Nu er situationen igen den, at ingen ved, hvornår det kan lykkes dem at ses igen.
Valdemar (23) er SÅ glad for sit studieliv i Aarhus. Han stortrives som ph.d.-studerende og er i dette efterår også blevet instruktor for førsteårsstuderende. Sommersæsonen skulle have budt på hele fire festivaller i år, så hvad gør en initiativrig, ung Valdemar? Går i krig med at arrangere en kollegie-festival i den weekend, der skulle have været Roskilde-festival. De forskellige køkkener stod for aktiviteter, og der var små koncerter og andet sjov og gøgl på programmet i løbet af en i øvrigt våd weekend. Der blev helt sikkert drukket mange øl, og lidt luksus var det da, at man kunne trimle omkuld i sin egen seng … Valdemar og Sif tog i sensommeren på cykeltur i det fynske, og i begyndelsen af september havde han og Sif nogle virkeligt dejlige dage på Bornholm, hvor Sifs far havde inviteret til bryllup under nogenlunde normale, men festlige former. På kollegiet har et par af efterårets højdepunkter været, at kusine Marie er flyttet ind to værelser fra Valdemar, og at hele den store kasse med BRIO togskinner til en tour de chambre var i brug til Valdemars grundigt planlagte DSB-tema.
Rasmus har haft et på nogle måder roligere arbejdsår end i 2019, men indkøring af ny hard- og software på de nye linjer på fabrikken har virkelig taget lang tid og trækker fortsat store veksler på tålmodighed og diplomatiske mailkorrespondancer … Det blev også kun til to ugers ferie i denne sommer. Haven er Corona-flot – træer, buske og selv de fjerneste hjørner, som vi nærmest aldrig bevæger os helt ud i, har i år været trimmet og velholdt i en uset grad. De kødfrie dage har givet nye udfordringer og inspiration til madlavningen, som vi virkelig har sat pris på – også selv om Rasmus kæmper lidt med smagsløgenes oplevelse af falafler mv. BAMOK havde et svært år med udsættelse af forårets koncert til marts 2021 og i oktober en Allan Olsen solo-koncert helt skrabet for efterfest og alle de festlige og hyggelige elementer, som netop er DNA’et i BAMOK. Der er ikke de store udsigter til, at koncerten til marts bliver under former, som vi brænder for, men vi krydser fingre for, at foreningen kommer godt ud på den anden side af Corona-perioden.
I CISV lykkedes det endelig i efteråret at få afholdt fysiske møder og generalforsamling, inden alt igen blev lukket ned, og posten som næstformand blev i oktober vekslet til formand. Jeg slår nu mine triller i Odense Kammerkor med fast øvedag om torsdagen, og det er VIRKELIG dejligt at synge i kor igen – også selv om julekoncerter blev aflyst, og det p.t. er usikkert, hvornår vi kan genoptage korprøverne. I oktober skulle jeg have været på to ugers udveksling i New York med min super-fantastiske 2.a, men det gik allerede meget tidligt på året helt i vasken. I USA har de ikke haft samme politiske dygtighed til at styre landet gennem pandemien, som vi her i Danmark (trods gener og periodisk utålmodighed) har været beriget med, så udvekslingsdelen med amerikanske familier, går eleverne glip af. Vi håber stadig forsigtigt på, at vi kommer afsted til efteråret 2021 i stedet for i en reduceret udgave af de oprindelige rejseplaner, men stadig til New York. Det ser lyst ud i øjeblikket, men er der noget, 2020 har lært os, er det vel, at på et par uger kan alt være helt forandret. På gymnasiet troede vi efter et vildt travlt efterår uden vicerektor i 2019, at foråret 2020 skulle blive helt almindeligt igen. Sikke vi tog fejl! ALDRIG har vi haft så travlt, og jeg har slet ikke tal på alle de beslutninger og planer, vi lavede om i løbet af foråret – mere end en gang. Jeg endte med at lægge skriftlig eksamen ca. fem gange, og da det gik vildest til i begyndelsen af maj, var der to uger, hvor vi hver dag startede med at skabe os et overblik over, hvad der var nyt siden i går, og hvilke ting, vi derfor skulle starte forfra med igen. Det ville have hjulpet, hvis politikerne havde kunnet huske de ting, de selv havde besluttet! I efteråret arbejdede vi også i en hverdag med potentielle forandringer over hovedet hele tiden, men dog i et lidt andet tempo. I skrivende stund ved vi ikke, hvornår vi vender tilbage igen og har derfor som hele foråret forskellige scenarier i pipeline.
Juleaften blev som i alle andre familier meget anderledes – vi havde familieband med julesange i stedet for at gå rundt om træet og synge, og kun Hannibal og Christiane hentede pakkerne under træet. Mormor var her i fire dejlige dage, og det blev til fine daglige gåture ved vandet trods (regn)vejret. Nytårsaften bliver på samme måde en anderledes aften – drengene fra Aarhus fejrer nytår her, og Hannibal har meldt afbud til en fest i København hos en efterskolekammerat. Christiane har haft venindeplaner, men har nu affundet sig med tanken om familienytår med mor, far og storebrødre – de sidstnævnte har lovet at oplære hende som bartender, så vi skal nok få en lille fest ud af det 🤪
Godt 2021 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer
– med vacciner i blodet og laaaange kram!
Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.
