pdf

Ørredbækgaard, 1. januar 2018

Kære familie og venner

Det er på høje tid! 2018 er skudt i gang – her hos os forholdsvis stille og roligt, men det er nok mest fordi, vi ikke kunne høre de syv tøser fra 7. kl. ovre på loftet. Christiane og veninderne gav den fuld gas, mens vi tog den helt med ro i sofaen. Vitus kom først ind i 2018 – hele 10 timer før os andre i Melbourne, hvor han er på CISV Seminar Camp. Det er tredje internationale nytårsaften i streg for ham og Hannibals anden; han er på Youth Meeting i Nordsjælland. Valdemar lovede at passe på sig selv i Aarhus …

Juleaften var vi alle en sjælden gang samlet om spisebordet – og igen med mormor som hyggeligt selskab. I anledningen af at mormor havde lavet rigelig risalamande, så der var til en runde mere, fiskede vi en ”Til Rasmus Fra Rikke”-pakke ud fra juletræets fod, smuttede en ny mandel og sendte skålen rundt til anden runde. Rasmus, der var den egentlige vinder af mandelgaven i den rigtige runde, var ikke 100% tilfreds med den juleleg, og mormor, der vandt mandlen i anden runde, forbarmede sig over ham og gav ham gaven tilbage. Så med hele to mandelgaver vundet i 2017 er der statistisk et stykke tid til, at Rasmus har noget at lade os andre høre igen …

2017 blev igen et rejserigt år – vi fristes til at sige som CISV-sædvanligt. I sommerferien var vi inviteret til Fanø med farmor og farfar og storfamilien, men der blev også plads til en helt og aldeles forrygende efterårsferie i Athen med rundrejse i Grækenland for Rasmus og jeg. Med en god blanding af kolleger og ægtefæller fyldte vi en bus fint op og var på rundrejse til bl.a. Delphi, Olympia og Mykene. Personligt har jeg drømt om at besøge alle oldtidsminderne, siden jeg selv læste til old-eksamen i 1989, og ud over behørigt at beundre vel nok samtlige interessante vaser, søjler, bronzehjelme og ruiner, der overhovedet er værd at se på, fik vi toppet oplevelsen med et lille ”Middelhavscruise” til Aegina med strand-/badetur inden hjemrejsen. Vi var på hele rejsen kyndigt og professionelt guidet af en af mine old-kolleger, og alt i alt var det en fuldstændig fantastisk tur, som bliver svær at komme efter. Men mon ikke der blandt kollegerne er skabt grobund for en gentagelse til nye rejsemål med passende intervaller?

Hangen til det internationale slog igennem, da vi i maj måned så et facebook-opslag fra en anden international forening, ICYE (International Cultural Youth Exchange), der manglede en værtsfamilie til Jafeth fra Costa Rica. Jafeth på 21 skulle arbejde i et år på Båring Skole som frivillig, og opslaget kaldte nærmest på vores familie, følte vi. I forbindelse med Jafeths ankomst til Danmark, skal jeg love for, at vi fik indblik i, hvordan vi i Danmark tager imod nye borgere. Systemet er bestemt ikke i udgangspunktet inkluderende – fx er samtlige breve og formularer fra allerførste øjeblik KUN på dansk. Jafeth kunne meget få engelske ord, og vi taler ikke spansk, så fra første øjeblik var vi udfordrede. Udfordringerne med at kommunikere blev i løbet af et par måneder for store – trods danskundervisning og arbejde i Båring Børneunivers med 0-12- årige blev det klart, at Jafeths mål med opholdet var at lære engelsk for at komme videre i Costa Rica på pilotskolen. Vi havde ikke troet det muligt, at man kan arbejde i vuggestue, børnehave, skole og SFO uden at lære sproget, men med mangel på motivation er al ikke-læring mulig. Vi måtte derfor afbryde samarbejdet i slutningen af november, efter Jafeth selv havde bedt om, at foreningen fandt en ny værtsfamilie, der ikke stillede samme kontante krav til at lære dansk. Det var umuligt for os at have en gæst i huset i et år, og uden et fælles sprog kunne vi ikke lære hinanden at kende på en måde, hvor Jafeth kunne blive en integreret del af familien, som ellers var hele intentionen med at være hans værtsfamilie.

Christiane (13) er teenager for fuld udblæsning og har i omegnen af 50 streaks, der dagligt skal passes på Snap’en. På trods af alderen er Christiane fornuftig, omgængelig og velovervejet, og hun flyttede i år til 7. klasse på Nørre Aaby Skole, hvor hun stortrives med det faglige og ikke mindst veninderne. Christiane havde en decideret KRISE nogle dage i foråret, da det i al sin grumme alvor gik op for hende, at skoleskiftet betød, at hun som den eneste i den nære venindekreds skulle på Nørre Aaby Skole. Heldigvis fulgte Mia i august hurtigt efter til Christianes klasse, og i løbet af meget få dage stod det klart, at forårets sorgkrise kunne pakkes langt væk. Man har lov at tage fejl, og det er Christiane ikke ked af at indrømme. Hun drømmer om, at 2018 bliver året, hvor hun får Hannibal flyttet ind på Valdemars gamle værelse, så hun kan få Hannibals værelse som påklædningsværelse, det næstbedste efter et walk-in-closet. (Rasmus nægter fortsat at lave direkte gennemgang i væggen.) Dream on – vi skal først være færdige med diverse småprojekter i underetagen … Christiane er vedholdende til ridning og har nu fået halvpart på Davidson. Det er en glimrende ordning, hvor hun udover rideundervisning to gange om ugen på rideskolen må ride hver weekend. Der følger meget god læring med at skulle vedligeholde udstyr, mens det hårde arbejde som fx at muge ud bliver ordnet af rideskolens ejere. I januar skal vi på besøg på Baunehøj Efterskole, hvor der ud over ridning som profilfag også er fag med design og internationalt udsyn, så vi håber, det er stedet for Christiane. CISV bragte Christiane og Hannibal til Trento i Italien på en Interchange-oplevelse med de jævnaldrende Francesca og Tomasso. Opholdet bød bl.a. på en weekend i Venedig med deres to værtsfamilier, og tilbage i Danmark var et af højdepunkterne en kæmpe vandkamp i haven på Tomassos fødselsdag. Som om sommeren ikke var våd nok i forvejen … Til påske rejser Christiane på et Youth Meeting i Manchester, og ellers går der ikke en dag uden at tænke spændt på den store konfirmationsfest til april og den rejse, som mormor inviterer på – forhåbentligt til New York i efterårsferien.

Hannibal (14) nyder livet på Faxehus Efterskole i 9. klasse. Helt fri for voksne, der ”hjælper” med påmindelser om tandbørstning, sengetider etc., og det kan godt være en udfordring at styre det helt selv. Hannibal bruger mange kræfter på at være en del af et elevhold med 100 forskellige, sprudlende, engagerede og kreative unge mennesker. På de lange togture hjem er Hannibal nu ved at være inde i rutinerne med at checke ud med Rejsekortet, og i 2018 bliver togskinner noget, der kun skal køres på; dem på tænderne bliver fjernet i løbet af foråret. Kontrollerne hver 6.-8. uge i Fredericia er pænt langt væk fra Faxe Ladeplads, så det bliver dejligt at kunne lægge dem bag sig. Hannibal har sin egen bas med på efterskolen, hvor han har musik som valgfag. Vi har endnu til gode at høre musikholdet underholde, men vi var til en ”forestilling” lige inden jul, hvor eleverne på skolen havde lavet 17 forskellige scenarier rundt omkring på skolens område, der illustrerede FN’s verdensmål. I januar skal han med efterskolens naturvidenskabelige studieretning til Chamonix på skiferie, og på vejen hjem slår de et smut forbi CERN, verdens største fysiklaboratorium. Vildt nok – og til resten af familiens store misundelse, måske på nær Christianes. Lige nu er Hannibal sammen med unge fra Brasilien, Indonesien, Holland og Italien på et CISV Youth Meeting på Nordsjælland, og til sommer skal han på programmet Step Up i Padova i Italien. På trods af at passet endnu ikke har været udenfor Skandinavien og Italien med CISV, bliver det selvfølgelig igen en kæmpestor oplevelse. ”Ombygningen” skrider frem, og måske er Step Up lige det sidste skub, der skal til for at få forvandlingen til et pragteksemplar af en dansk, ung verdensborger med check på alt til at lykkes fuldt ud.

Vitus (18) blev student i juni og har brugt efteråret på at arbejde som vikar på et par af de nærliggende skoler. Opsparingen bliver, når Seminar Campen i Melbourne er slut d. 18. januar, brugt til to måneders rundrejse på egen hånd. I ugerne og især dagene op til afrejsen 1. juledag var Vitus lidt ramt af rejsefeber, som smittede lidt … Da vi sendte ham afsted fra Middelfart Station, var det med velmente ord om, at nu er det nu, han skal bruge alt det, vi, skolen og CISV har lært ham. Vi ved, det rækker, og vi glæder os til at høre fra ham, når han får sin mobil udleveret igen og får anskaffet sig et lokalt SIM-kort, så vi kan kommunikere med ham. Vitus var JC (juniorleder) på en Børneby i Trondheim i sommer, og det gav ham mod på at blive juniorstab på CISV Fyns børneby til sommer. 2018 kommer til at slutte på et Youth Meeting for 19+-årige i Tunesien, og så har Vitus fået ekspederet besøg på alle tilgængelige kontinenter, inden han fylder 20. Vitus har i løbet af efteråret tilbragt to uger i Bergen, hvor hans norske kæreste, Kaja, studerer farmakologi. Kaja kommer oprindeligt fra Trondheim og har også besøgt os et par uger i løbet af efteråret. Takket være sidste års mange timer med SKAM, kan vi forstå det meste af, hvad Kaja siger, hvis hun taler langsomt … Vitus fik ikke ligefrem ros for at få en kæreste i udlandet, men han har fået en hel del ros for valget af Kaja, og at hun ikke kommer fra USA – eller det, der er værre (=længere væk). Når Vitus kommer tilbage fra sin dannelsesrejse ved påsketid, genoptager han vikararbejdet og har så planer om at flytte til Århus til sommer. Han søger ind på kemistudiet, og han glæder sig til at bo på kollegium og håber meget, at han med oldefædrenes dokumenterede modstandsarbejde kan være heldig at få plads på 4. maj Kollegiet, der ligger centralt, stemningsfuldt og billigt lige i periferien af Universitetsparken.

Valdemar (20) trives meget som studerende i Århus. Valdemar blev optaget på universitetets talentprogram for naturvidenskab. Talentsporet, der indledes på 2. studieår, er for studerende, der er ”mere end almindeligt ambitiøse, har et personligt drive og nyder at udfordre sig selv”, og de egenskaber kan vi godt nikke genkendende til hos Valdemar. I foråret var Valdemar heldig at få et værelse på 4. maj Kollegiet, og han nyder i sandhed kollegielivet med fx fællesspisninger i Køkken 3. Valdemars nytårsforsæt for 2017 var et miljø-/klimaforsæt om ikke at købe oksekød, og det er lykkedes ham at holde. På kemistudiet er han med som frivillig i fredagsbar- og festforeningen Alkymia, hvilket bl.a. gav mulighed for en december-skiferie i Zillertal, så formen er i top til Dienten i uge 5 med Christiane og os. Juleaftensdag sad hele familien klinet til skærmen, da han og en studiekammerat, Anders, med stort skærmtække leverede et superunderholdende og sprudlende Kemishow på Ramasjangs børneprogram Mens vi venter. Kemishow vandt i foråret danmarksmesterskaberne i Scienceshow for tredje år i træk. Vi fulgte med på livestreaming, men når titlen skal forsvares i Aalborg i starten af april bliver det helt sikkert med hele familien inklusive mormor på tilskuerpladserne som klakører. I CISV er Valdemar fortsat med i CFA-udvalget, der afholder den nationale camp i efterårsferien, og til påske skal han være stab på sit første rigtige program – et Youth Meeting i Roskilde. Payback-time is about to start!

Rasmus nyder livet som frivillig i flere forskellige foreninger. Først og fremmest i BAMOK, der som seneste påfund har indkøbt en campingvogn, de er ved at istandsætte – fx med henblik på billetsalg o.l. BAMOK’s bar og udstyr bliver i forbindelse med årets to koncerter jævnligt udbygget, og i forsøget på ikke at falde tilbage i vanens rille bliver der til hver koncert tænkt lidt nyt under mottoet ”Hos BAMOK får du hver gang lidt mere, end du forventer”. Lokaludvalget har haft Rasmus som formand i snart 10 år, og med Middelfart Kommunes målsætning om at lægge flere beslutninger ud til borgerne overvejer Rasmus så småt, om det skal være en konkret anledning til at bringe stafetten videre til nye kræfter. Tømmerflåderne Basse og Bertha er hevet på land af Tømmerflådelauget, og vores egen tømmerflåde, Francesca, blev i juli som en del af et større nabosamarbejde flyttet fra gårdspladsen til stranden, hvor den med et hjemmelavet betonklodsanker lå ca. 100 m ude i vigen og ventede og ventede på den danske sommer. Nu ligger den solidt fortøjret på stranden og venter på en bedre sommer næste år. I forsommeren var Rasmus med Tømmerflådelauget på Windsurferkursus ved Ringkøbing, så nu er der også godt styr på SUP (Stand Up Paddle), og Rasmus er begyndt at mumle noget om en havkajak som ny udfordring.

Jeg har netop lavet regnskab for CISV Fyn og lagt budget – herunder for den Børneby, vi skal holde til sommer. En Børneby er CISV’s kerneprogram og uden tvivl det største. Med den vækst i medlemmer, som vi har haft i de senere år, glæder vi os til at byde velkommen til børn fra hele verden. Ca. halvdelen af værtsfamilierne er allerede fundet, og vi retter snart blikket mod at rekruttere bemandingen til køkkenet. I 2018 sender vi igen mange delegationer ud på de forskellige programmer. Det bliver til ca. 34 børn, så også som kontaktperson på Børneby- og Youth Meeting-delegationerne kommer der nogle mødeaftaler i kalenderen. I det landsdækkende Youth Meeting-udvalg, der sender 16+-årige ud på Youth Meetings på individuelle rejser uden leder, er der også lidt at se til i løbet af året – glimrende suppleret af min udvalgsmakker, Lene. Klasseforældrerådene er en saga nu, og efter ca. 10 års arbejde for og i bestyrelsen i Gymnasielærernes Musiklærerforening er jeg udtrådt af bestyrelsen. I denne uge mødes jeg med den nuværende bestyrelse mhp. overdragelse af opgaver, jeg har varetaget, og så bliver der så småt tid til, at CISV kan komme til at fylde endnu mere? Skønt er det, at der også efterhånden er tid til at dyrke gamle venskaber op igen, og en weekendtur med skønne Astrid i Aarhus er i kalenderen i foråret.

Christiane og Valdemar bliver de eneste børn, vi tager med på Königstour i år – og vi tør kun håbe på lige så fantastisk godt skivejr, som vi havde sidste år. Vi så bogstaveligt talt ikke en sky i 6 dage med ægte kejservejr. Christiane nyder lige nu tanken om og udsigten til at være enebarn herhjemme frem til påske. Normalt er hun slet ikke den, der holder sig tilbage i søskendeflokken, men det bliver nu alligevel rart og sjovt at se, hvordan hun kommer til at folde sig ud i det tomrum, der opstår i de næste måneder.

Godt 2018 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.