Ørredbækgaard, 3. januar 2020
Kære familie og venner
2020 er indledt – i Australien hærger skovbrande, og Vitus er virkelig glad for, at det ikke er i år, han har planlagt at rejse rundt dernede. Hans hjerte bløder lidt, hver gang der er en nyhed om brande, der er ude af kontrol. Han og Valdemar læser til eksamen for fuld skrue i disse uger. Hannibal er på CISV Youth Meeting i Sverige; han er endnu ikke lykkedes med at komme ud af Europa … Christiane har afsluttet oprydningen efter nytårsaften for en flok venner fra 9. årgang, der godt gad at spise sammen med os, og næsten allesammen satte behørigt pris på Rasmus’ menu. Juleaften havde vi dejligt besøg af mormor, moster Lotte og i år også Philip og Louise. Christianes ønske om jul som ”i gamle dage” blev indfriet i en opdateret 2019-version.
2019 lagde knap så hårdt ud som 2018, der indledtes med brand på fabrikken i Hedensted. Det var rart. Årets skitur til Østrig var heller ikke i år ”fuldtallig” – Valdemar og Vitus måtte passe studierne, og det gav plads til hyggeligt selskab af Christianes veninde Sofie. Sofie havde været off piste i nogle år, så det tog lige en dag eller to at følge med Hannibal og Christiane, men Sofie kom hurtigt efter det. Midt på ugen var der et lille ”pusterum” med snestorm i et par dage, hvor det var begrænset, hvor stor en del af området der var åbent, men til gengæld VILDT sjovt at tosse rundt i for (såvel fysiske som mentale) teenagere. Forsommeren bød på fejring af farmor og farfars guldbryllup i superdejligt selskab af storfamilie og nære venner på campingpladsen Indelukket i Silkeborg, hvor det hele startede. Hyttelivet var et skønt afbræk i eksamensmåneden, men det var en meget våd lørdag, og alle blev våde, uanset om udflugten gik til kanoerne på Gudenåen eller gågaden i Silkeborg. I sommerferien var CISV igen på mange måder basis for os. Christiane var på Step Up i Cincinnati – byen hvor organisationen er grundlagt – og i Nørre Aaby var vores lokalforening værter for en tilsvarende Step Up. MANGE timer blev tilbragt som hjælpere i camp-køkkenet, og jeg drømmer stadig om en industriopvaskemaskine i bryggerset … I sensommeren gik turen en lørdag til Lyø, hvor skønne Anne-Marie er vokset op. Selvfølgelig skulle farbror Anders sige JA til Anne-Marie på Lyø.
Christiane (15) skimter dimissionen fra Nørre Aaby Skole i det nye år. Gymnasiet i Middelfart kan godt spænde hjelmen – til sommer kommer Christiane, og hun er KLAR. Hun er glad for at gå i skole, hun trives i høj grad med mange venner på årgangen, og de første ”rigtige” fester er i kalenderen. Christiane skiftede i efteråret fitnessabonnementet ud med jævnlige løbeture, men da den mørke tid kom, gik det helt i sig selv igen. Hun brugte sensommeren på at overveje, hvordan og hvor hun kunne få et fritidsjob, for hun er ikke nødvendigvis til sinds at gå i sine storebrødres fodspor og kunne bestemt ikke vente på et job i Dagli’Brugsen i Båring. Efter tre meget fine uopfordrede ansøgninger i lokalområdet, fik hun i starten af oktober job i Nørre Aaby Bageri – ja, dem med Danmarks bedste romkugler. Hun er svært tilfreds med, at det er helt på egen hånd, hun har skaffet sig et job, og at det ikke har noget som helst med hendes efternavn at gøre! Hun tager alle de vagter, hun kan, for hun har kun haft skodmobiler og brugte computere i ”hele” sit liv, og derfor er det på tide at anskaffe sig en iPhone og en MAC. Bum! Halvdelen af lønnen går dog ind på en bunden opsparing – sådan har det også været for brødrene, og når man som Christiane i den grad dyrker #ligestilling, er der jo ikke så meget at sige til det. Det betyder også, at garderoben ikke er blevet suppleret i helt det tempo, Christiane måske gik og drømte om, men når man også er #miljøbevidst og farmor er supergod til at spotte gemt guld i genbrugsbutikkerne, så er det måske heller ikke SÅ nødvendigt at købe nyt tøj flere gange om måneden. Men det er jo tilladt at surfe – så det gør Christiane … Meget!
Hannibal (16) er desværre blevet for gammel til musikskolens junior big band, men er til gengæld begyndt til sang sideløbende med bastimerne. Han har planer om at vælge musik som valgfag næste år i 3.g; han savner at spille i band med andre. Cyklen har det bedst i skuret, og Hannibal med bassen i bussen, men der ER også liiiige til den lange side med næsten 15 km i skole. Måske kan 3.g blive året, hvor Christiane og Hannibal cykler sammen i skole, hvem ved? I forsommeren søgte Dagli’Brugsen nye ungarbejdere, og det tog lige præcis turen i bil til Middelfart på passagersædet på vej til bas at skrive med Lone Brugsuddeler på Messenger – så var Hannibal ansat og startede ugen efter. Mødet med arbejdsmarkedet var ikke 100% kærlighed ved første blik for Hannibal. Bl.a. var de mange komplicerede Lotto-ordninger var en ordentlig mundfuld for Hannibal, som gerne vil gøre det så godt, men som af og til følte, at kunderne talte til ham, som om han ikke fattede noget som helst om Lotto (- og det gjorde han jo så heller ikke til at starte med …) Hannibal havde CISV-pause i sommerferien, men springer med deltagelsen i Sverige ikke helt over en CISV-tur i 2019, og til sommer sker det endelig: USA venter med en JC-plads på en børneby i CISV Greater Springfield. Europa er endeligt blevet for småt til Hannibal, og alle børnene på børnebyen kan godt glæde sig; Hannibal bliver en supersej JC, er vi sikre på. Han vokser lidt for hver uge med opgaverne og kan næsten ikke forstå, at han allerede er halvvejs gennem gymnasiet.
Vitus (20) sørgede for årets første deciderede spænding i familien: en lettere hektisk start med flytning til 4. maj Kollegiet. Han kom hjem fra et CISV Youth Meeting i Algeriet natten til d. 4. januar og skulle til eksamen d. 5. januar. Det viste sig, at depositummet til kollegiet ikke var gået igennem, så midt i eksamensstress toppede Vitus lige nervøsiteten med usikkerhed om sin boligsituation. Det løste sig heldigvis med et andet værelse, der var ledigt pga. mistanke om skimmelsvamp. Med Rasmus på arbejde i Jylland, og Valdemar centralt placeret på samme kollegium, blev værelsets skjolde forfulgt og taget i øjesyn. Det var ikke skimmelsvamp, og resultatet blev, at Vitus takkede ja til værelset på køkken 1. Lørdag d. 5. januar satte vi Vitus af på Trøjborg til skriftlig eksamen og kørte videre til 4. maj Kollegiet og malede hans nye værelse. Da Vitus kom hjem fra sin eksamen, satte vi møbler ind i behørig afstand fra de nymalede vægge, og så var han ellers (re)etableret i århusianske omgivelser få meter fra Valdemar. Herhjemme gik flyttedagen i kategorien ”vi hjælper hinanden”, men på Køkken 1 dukkede der et par uger efter et avisudklip op på Vitus’ køkkenskab (at finde sjove udsagn, der passer på ens medkollegianere, er en 4. maj-tradition): ”Curlingforældrene hjælper”. Vitus er som altid god til at engagere sig i de muligheder, livet byder på, og det har i år resulteret i, at han på køkken 1 er blevet køkkenformand. Det første studieårs slid bar frugt, da Vitus blev optaget på universitetets talentprogram på naturvidenskab. Kemishow er det bedste studiejob, Vitus kunne ønske sig, og vi glæder os sindssygt meget til at se Vitus på scenen til DM i Science-show i april. Norge trækker stadig med jævne mellemrum, og skønne Kaja og Vitus drømmer om, at Kaja måske kan få lov til at tage et praktikophold som farmaceut på et apotek i Danmark, så de for en periode kan være lidt tættere på hinanden – bl.a. når de dyrker deres fælles passion for at lægge puslespil.
Valdemar (22) og skønne Sif blev begge bachelorer i sommer. Til Valdemars store lettelse og forløsning blev et af hans mål i livet indfriet, da han søgte og blev optaget som ph.d.-studerende med start i november. Skuldrene kom lidt ned, og smilet var dejligt bredt. Sif er ligeledes startet på en ph.d., men nåede lige inden at bruge en del af efterårssemesteret på et studieophold på Cambridge University, hvor Valdemar selvfølgelig besøgte hende. Flot så han ud, da de sammen var til ”formal dinner”, og Sif berigede os med et billede af sin ”handsome” gæst. Valdemar og Vitus nyder gensidigt at være på samme kollegium; de bor nærmest diametralt modsat hinanden og ser langt fra hinanden hver dag, men de har hinandens ryg og er der for hinanden, når de har brug for det. Valdemar og Sif går dog rundt med planer om at flytte sammen, så Valdemars fælles kollegieliv med Vitus må vige for et fælles lejlighedsliv med Sif, når den rigtige mulighed byder sig. Sif trives heldigvis også meget på sit kollegium, så de har ikke travlt, men venter gerne på den helt rigtige mulighed – både med hensyn til sted, størrelse og pris. På kollegiet er Valdemar kasserer på Køkken 3 og en slags selvbestaltet formand for tennisklubben, hvortil Vitus også er blevet rekrutteret.
Rasmus gik i påsken i gang med et større projekt i haven, som har været længe undervejs, men som til gengæld er endt HELT fantastisk: udgravning og etablering af en ny, bedre og større havedam. Med en lejet minigraver var skæbnen hård ved gamle rødder på grunden, som måtte agere oplæringsrunde. Havedammen blev gravet – inklusive et pænt stort og dybt hul til det hjemmekonstruerede rensningsanlæg, der fulgte med, da jeg fik en dam i julegave i 2018. Stumper og dimser er bestilt hjem og indkøbt, og gamle blå plastiktønder fra fabrikken er savet til, så der nu er det vildeste og sejeste rensningsanlæg gravet ned ved siden af søen, samtidig med at regnvand via nedløbsrør og nedgravede rør ned gennem haven sørger for, at vandet i dammen holdes frisk og forhåbentligt algefrit (når han lige får helt styr på det …) Rasmus, Vitus og Valdemar byggede en trappe ned gennem slugten ved sommerhuset i Lønstrup hos mormor, og mormor kvitterede med havebord og -stole til at have stående ved dammen. Efter vi også indkøbte guldfisk og vandplanter, er det blevet en helt fantastisk oase i den nederste del af haven, som vi bruger mere end nogensinde før. Mens gravearbejdet stod på i påsken, benyttede Rasmus også lige lejligheden til at flytte lidt jord på den gamle terrasse foran stuen; det har været vores ønske, siden vi flyttede ind i 2003, at få udjævnet de to niveauer til ét. MEN – Rasmus skulle ikke grave dybt, før husets gamle trappe ud i haven i helstøbt ikke-bevarelsesværdig udgave dukkede frem. Det tog ca. en halv time at udtænke en ny model for en træterrasse, der skal være i niveau med stuen og stå på pæle ud mod haven. Det er vores store håb, at den bliver realiseret i løbet af 2020, men vi må se, hvad året bringer. På fabrikken startede året med et par svipture til Schweiz og Skotland for at undersøge muligheder i forbindelse med reetablering af de brændte linjer på fabrikken. I løbet af ca. en uge var de første printpladeproduktioner i gang igen, og året har i et hæsblæsende tempo været virkeligt travlt med genopbygningsplaner. Heldigvis er det også meget spændende at være medansvarlig for, at få produktionslinjerne bygget op på en måde, der forhåbentlig ender med at blive bedre og – hvem ved? – mere fremtidssikker end de, der brændte. I august kulminerede forårets mange, mange timers arbejde med en arbejdsrejse til Hong Kong og Kina, hvor Rasmus og chefen, Henrik, var på rekognosceringstur for at se på linjerne, INDEN de med evt. fejl blev skibet til Europa derude fra. Ud over et par fabriksbesøg bød turen også på et par dages oplevelser i Hong Kong. De to måske største oplevelser var en tur på vandski i Hong Kong Bay og de heftige demonstrationer, der var på sit højeste i netop den weekend, Rasmus var der, hvorfor vi fulgte særdeles godt med i nyhederne herhjemme i den uge, vi hyggede os alene. Rasmus var ikke topimponeret over standarden på især det nye software; fejl har der været nok af – også i løbet af hele efteråret, hvor kinesere på skift har været på fabrikken for at implementere hard- og software. Kommunikationen er VIRKELIG svær, og Rasmus’ tålmodighed har gennem hele året været sat på voldsomme prøver. BAMOK og Tømmerflådelauget lever i bedste velgående og gør livet lidt dejligere for lokalområdet.
I foråret sagde jeg ja til posten som næstformand i CISV Danmark, og jeg har brugt året på at vikle mig ud af en masse roller i CISV Fyn & Sydjylland for at få tid til det landsorganisatoriske niveau i foreningen. Odense Kammerkor havde ”desværre” to sopraner på barselsorlov, så i efterårsferien var jeg på den skønneste kortur til Island med Uffe, Camilla og tre minibusser fulde af skønne, velsyngende sangere. Vi var på de skønneste udflugter i et usædvanligt oktobervejr uden sne på vejene, så de tre minibusser var i sandhed turbusser i det nordøstlige Island og området omkring Reykjavik. Havbad, vandreture, udslukte vulkaner, lavalandskaber så langt øjet rakte, de vildeste, smukkeste og mest larmende vandfald, får allevegne, hvalsafari – og … Rikke til hest (‼) på en halvdagsudflugt på islandsk hoppe i tølt op og ned ad bjergskråninger og hen over vådområder. Endnu engang måtte jeg bare være helt utrolig taknemmelig for de oplevelser, jeg har fået på korture – og med musik i det hele taget gennem hele livet. Turen var et lille åndehul i et ellers alt for travlt efterår på gymnasiet, hvor vores vicerektor havde fået nyt job i august, og vi derfor i en periode, der føltes næsten uendelig, var på ekstra arbejde i resten af ledelsen. I december er vores nye, seje vicerektor, Thomas, tiltrådt, så nu håber vi på at kunne sænke skuldrene lidt, og at vi får et roligt og ”normalt” forår på skolen.
Vinterferien går – SURPRISE – endnu engang til Königstour i Dienten. For første gang i fem år bliver vi fuldtallige, men vi sender Valdemar og Vitus med tog direkte fra Aarhus, så det er ikke helt som i gamle dage i Multipla’ens storhedstid. Til gengæld glæder vi os virkelig meget til at være sammen alle seks – det bliver helt sikkert skønt!
Godt 2020 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!
Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.
