Ørredbækgaard, januar 2015
Kære familie og venner
“Hvornår kommer julebrevet om din familie?” spurgte en pensioneret kollega til vores julefrokost på gymnasiet – og konstaterede “Nå, ligesom sidste år!” til mit svar, om at det nok ville blive et nytårsbrev i 2014/2015. Det tager vi nu ikke så tungt; vores familiekrønike ændres ikke væsentligt af at komme i uge 1 i stedet for uge 51. Vi håber også, at de, der sætter pris på at læse med, er lige glade for en uge 1 udgave. De sidste 2 uger har vi for alvor haft travlt med at gøre projekt nyt køkken klar – juleanden var første måltid mad i den nye ovn, og nytårsaften holdt vi en mindre, officiel indvielse, inden vi gik til Anne og Poul og fejrede nytåret i Båring i meget gode venners selskab. Det er en streng proces at undvære køkken i tre måneder – men resultatet er supergodt, og vi glæder os til at vise det frem live! De fynske kor-eksil-sangere med familier kommer til nytårsfrokost – vi bliver 24, så vi får se om indretningen holder til lidt festmappesang.
2014 har i vores familie på en måde været i rejsernes tegn. Vitus var på ski med Ringe Efterskole, vi andre tog til Wagrain med onkel Anders, fætter Philip og kusine Louise. Foråret var belagt med CISV-aktiviteter, der mundede ud i, at Hannibal som den første drog ud i verden på en måneds Børneby i Norge. Et par uger efter drog Vitus af sted på sin anden Step Up Camp – denne gang i Mexico – og dagen efter Hannibals hjemkomst kørte vi til CISV Haus i Hamburg og afleverede Valdemar til en måneds oplevelser for livet som Junior Councillor på en Børneby. Jeg havde lovet Christiane, at hvis alle tre drenge skulle ud at rejse, ville vi tage på en pigetur, så i starten af juli havde vi 5 aldeles vidunderlige storbyferiedage sammen i hjertet af København og hos Kirsten og Thomas i Hareskovby – i den hede danske sommer var det ikke mindst et hit med deres swimmingpool i haven. Tagline for den ferie blev #vindihåret – på trods af at Christiane hårdnakket mente, at det var en shoppingtur, og at jeg fandt for mange kulturelle påfund nær Strøget… 
Vi var i en weekend værtsfamilie for 4 skønne 11-årige tøser fra Brasilien, USA, Sydkorea og Jordan, og Christiane gav den max gas på engelsk! 
I efterårsferien var alle 4 unger på CISV Camp i 4 dage, hvorefter vi efterlod de to store drenge alene hjemme og indfriede den (desværre) sidste 10 års rejse i familien. Christianes 10 års rejse med Hannibal og os gik til Barcelona. Jeg bilder mig ind, at noget at min matematikbegejstring over Gaudis arkitektur blev formidlet og til dels hjernevaskede de tre rejsefæller. Vi fik selvfølgelig også set Xavi, Neymar og Messi score på hjemmebane og badede på Barcelonas skønne strand. 
Christiane (10) skyder i vejret og har profiteret af, at der i starten af året var lidt ekstra plads i familien med Vitus på efterskole. Christiane har bedt om at blive fritaget for opvasken – det føles ikke rart at være sidste i rækken, når der strengt taget ikke er mere opvask end 2-3 kan klare. I stedet gør hun rent på badeværelser, fejer trappen e.l. – hun skal blot bidrage med noget nyttigt for familien, så længe opvaskeholdet stadig er i gang. Christiane elsker at gå til ridning, og er for en lægfamilie at se dygtig til det. På galopholdet giver hun den gas på Flicka, og fik også til efterårets stævne en fin 1. plads i en af rækkerne. En af overetagens smarte indretninger er børneværelsernes døre med spejl i fuld størrelse. Det er noget, der passer vores tweenie – så kan man også studere sig selv, mens man lægger neglelak – det er mindst lige så sjovt som at se fremmede gøre det på Youtube.
Den ny skolereform bød dels på en nedlagt SFO2 og dermed adskillige legeaftaler i hverdagene og dels et blæserorkester i samarbejde med Musikskolen. Fra efterårsferien har Christiane derfor spillet trompet, og vi forsøger os med noget hjemmeundervisning på klaver, som hun bestemt har talent for, men meget hellere vil undervises i af mor end en uddannet musiklærer. Vi får se, om det kan blive anderledes om et år eller to. Christiane har markante meninger – også om det at være fan af One Direction. Det kræver en veludviklet psyke og argumentets magt at trænge igennem familiens advarsler og meninger om kvalitetsmusik, men hun står på mål for sine idoler og var nær blevet begravet i merchandise juleaften. Måske er også det anderledes om et år eller to… 
Hannibal (11) er i skrivende stund til reunion med sin Børneby-delegation. CISV har været godt for ham – han hviler meget i sig selv, og deltagelsen i årets CISV gav dels selvtilliden og dels det engelske tale- og skriftsprog et nævneværdigt boost. Han skriver med jævne mellemrum mails med sin gode ven Alex i Canada og små beskeder på Børneby-gruppen på facebook, som er et smart medie, når nu deltagerne fra 13 lande kommer fra mange forskellige tidszoner. 
Hannibal går stadig til elbas og blev af Musikskolen meldt til et junior Big Band, som de startede op i dette efterår. De holdt deres første koncert i slutningen af oktober, og det var en stor oplevelse for både Hannibal og os tilhørere. Hannibal trives meget med at bruge bassen i sammenspil, så alle chaufførturene til Middelfart og Nørre Aaby hver torsdag køres nu med fornyet energi. I gymnastikforeningen er han fortsat hjælpetræner og går selv på et hold, der har Vitus som træner – det synes de vist begge er meget hyggeligt. 6. klasse er sidste år på Båring Skole, så vi er p.t. i gang med meget grundige overvejelser om, hvilken skole Hannibal skal fortsætte på efter sommerferien. 6. klasse glimrede ved en formidabel opsætning af Frode og alle de andre rødder i november måned – Hannibal havde en bærende rolle, som vi havde store forventninger til efter at have overhørt ham øve replikker med Christiane som regissør. 
Alle forventninger blev til fulde indfriet – der var ikke mange tørre øjne på familierækkerne! Morfar, som desværre ikke kunne være med, havde fået lavet en statuette til Hannibal for bedste skurkerolle. Den pryder nu Hannibals vindueskarm og giver anledning til dagligt at sende morfar en tanke på rehabilitetscenteret.
Vitus’ (15) afsluttede sit efterskoleår med maner. Til afslutningsopvisningen var han BADET i tårer, og det var næsten ikke til at holde ud at se på. Det var næsten heller ikke til at få ham med hjem, for i løbet af den efterfølgende afskedsseance fandt han og Astrid fra parallelklassen endelig ud af at kysse hinanden. De var de sidste, der forlod skolen – og er stadig kærester. 
Allerede et par dage efter sidste efterskoledag var der reunions rundt omkring på Fyn og Sjælland, så Vitus var heldig at komme med Christiane og mig i Tivoli på vej hjem fra København. Midt i juli rejste Vitus så til Mexico på Step Up med CISV. Der gik ikke mange dage, før vi på campens Instagram så Vitus i swimmingpoolen med tøser på de brede skuldre. Campens navn var Piñata Funky, og det så totalt funky ud! CISVs kulturmøder, der rykker, er bare lige Vitus, og han fik også i evalueringerne meget ros for engagement og deltagelse. 
Han var med andre ord klar til at starte i 1.g og møde ca. 28 naturvidenskabeligt ligesindede og selv være med til aktivt at gøre en indsats for at få fællesskabet til at lykkes i de tre vigtige gymnasieår. Indtil videre går det strålende – Vitus trives med klassen og de fleste lærere, og han har også lovning på en fest på garageloftet, der desværre ikke kunne holdes i efteråret, hvor festrummet var indtaget til opbevaring i forbindelse med projekt nyt køkken. Vitus spiller efterhånden en sikkert klingende trompet, og springevnerne bliver vedligeholdt og udbygget i Brenderup på ungdomsholdet. I april fejrede vi Vitus i et brag af en 15 års fest. Vitus nød meget at have ca. 80 mennesker omkring sig til at fejre netop ham, og ikke mindst de 13 efterskolekammerater, der var rare at have i ryggen på sådan en dag. Endelig fik Vitus også arbejde i Dagli’Brugsen efter sommerferien, så lommepengene er sikret gennem gymnasietiden.
Valdemar (17) skimter enden på 3.g og nyder kærestelivet med Nicoline. 
I marts måned var han og tre fra klassen med i den internationale finale i A-lympiaden i Matematik i Holland, og selv om de meget gerne ville have vundet, måtte de tage til takke med en sejr i B-delen og en samlet 6. plads. De behøvede heller ikke selv være overdrevent stolte, for deres lærer og alle forældre trak det gennemsnit godt og grundigt op! De afventer p.t. svar på, om finaledeltagelsen er i hus igen i år, og nu i januar skal Valdemar deltage i 2. runde af Georg Mohr og Kemi-OL igen. Han giver den gas og profiterer af at møde ligesindede og lære nyt stof. I december skrev Valdemar Studieretningsprojekt om fremstilling af hindbærsmag – en direkte følge af mulighederne med det hjemmelavede destillationsapparat. Det lykkedes, og det var bestemt med en (bi)smag af hindbær, men det bliver nok ikke til den helt store masseproduktion af hindbærshots på gamle slatter. Udvikling og optimering er mere interessant end masseproduktion. Valdemar skiftede i foråret arbejdsplads til DagliBrugsen i Båring og har investeret i nye højttalere, der hjælper vinyl-lyden godt på vej, når Pink Floyds guitarriffs skal rekonstrueres på egen guitar. Fodboldholdet har Valdemar sagt definitivt farvel til efter et par oplevelser med hoften og skulderen, der gik mere eller mindre af led. I stedet har forberedelsen af et træningsprogram i idrætsundervisningen udviklet sig til fast træning i Fitness-center. Det er en stor fordel i de mørke måneder, hvor de daglige 28 km på cykel med Vitus ikke længere forbrænder kalorieindholdet i gymnasiefesternes ølkonsumering.
Rasmus kører i den lille hvide Panda til PRIDANA A/S i Hedensted og sætter stor pris på udvidelsen til tre spor på E45 omkring Vejle. Han er fortsat formand i Lokaludvalget og bestyrelsesmedlem i BAMOK , og netop på denne årstid er der arbejde i at opdatere medlemsregisteret – d. 5. januar går billetterne til Magtens Korridorer i forsalg – der er vist ingen, der regner med at der bliver billetter til overs til billetsalget åbnes for ikke-medlemmer et par uger efter. Rasmus’ efterår har budt på mange arbejdsomme timer i køkkenet – hjulpet på udvalgte tidspunkter af farfar – bl.a. da døren skulle udvides ind til stuen. Vi ser frem til at nyde Rasmus’ kokke- og bageevner nu hvor rammerne er indrettet til det.
På mit arbejde er vi fortsat i en spændende udvikling med at implementere den berømte og berygtede OK13 og vores egen måde at gøre tingene på, som både ledelse og personalet tager fælles medejerskab over. Selv om vores rektor nu har halvandet år på kontoret bag sig, er vi stadig i et positivt flow – i hvert fald set fra min stol. CISV Fyns bestyrelse er en lille hyggelig bestyrelse med ca. 3 møder om året for Valdemar og mig – bl.a. holdt vi BFF (Bestyrelsens Firma Frokost) i starten af december. “Kultlederen” Sune er blevet “onkel”-adopteret i familien og kommer her heldigvis ofte. 
Vi nød at have ham som gæst i juledagene (og udnyttede hans arbejdskraft til at samle skuffer mm. for at få køkkenet nogenlunde færdigt). Det er en skam, at hans forældre ikke skal udenlands igen næste år, men det er farmor vist glad for – hun har nysgerrigt spurgt og med tilfredshed erfaret, at vi ikke nødvendigvis har planer om altid at holde juleaften hjemme. Kirkesangertitlen er p.t. et barselsvikariat på luksusbetingelser; ingen hverdage, og jeg siger ja til de søndage, kalenderen tillader. Forældrerådene i Christianes og Hannibals klasser er stadig hyggelige, og vi har en skøjtetur under planlægning med Christianes klasse. I maj måned havde vi hendes klasse med til Kragelund – på næsten alle måder en succes, men de blev godt nok skuffede, da de efter at have gået 3 km kom frem til et lukket friluftsbad pga. renovering. Vi måtte love at lave en tilsvarende tur i 5. klasse.
Hele familien tager om et par uger på ski i Østrig i velkendte Wagrain, men i en ny lejlighed. For første gang skal vi rejse alene som familie, men alle unger er færdiguddannede gennem 8-10 år hver på skiskole, så det bliver dejligt at kunne tage på ture i området og de nærliggende skiområder, som liftkortet også gælder til.
Godt 2015 til alle! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!
Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.
