Ørredbækgaard, julen 2009
Kære familie og venner
Vi er sneet inde! Alle har fået et par ekstra fridage, og ungerne synes det er et sandt eldorado med ca. 40 cm sne i haven at boltre sig i – se selv billederne med og uden tøj…
Imens nærmer julen sig “udenfor i verden” med sædvanligvis hastige skridt, og posten bringer i disse uger mange papkasser til døren med julegaver. Christiane er meget nysgerrig og mener godt at hun kan holde på hemmeligheder, men pakkernes indhold forbliver nu hemmelige, til hun har talt baglæns helt ned til 0. I år er det lykkedes ikke at købe en eneste julegave i en butik – kun postbutikken i Nørre Aaby bliver flittigt besøgt.
Vi trives fortsat i skoven – svineinfluenzaen fik tag i Valdemar og Vitus, men vi andre er hidtil sluppet. Dagene går lidt stærkt ind imellem, men det er et grundvilkår i en familie som vores på 6 personer der alle er mere eller mindre aktive og bor med afstand til aktiviteterne. Det er dog lykkedes os at friholde onsdag der er vores luksusdag, hvor vi spiser i Bukkerup. Når det alligevel ikke kan lade sig gøre at holde onsdag blank i kalenderen, er Bukkerup Catering ofte kommet til os. Det er et ubeskriveligt og ubetaleligt privilegium som vi sætter MEGET stor pris på!
I marts måned tog vi afsked med min morfar der efter en hjerneblødning sidste år i julen aldrig kunne blive den samme igen, og derfor valgte at tage herfra en tidlig lørdag morgen i Hals havn. Christiane tegnede en helt fantastisk tegning af en “skyelevator” med oldefars sjæl indeni, og Vitus googlede krematorier og tegnede en fin ovn. Alle 4 tog fra på hvert deres alderstrin og gav oldefar tegninger med i kisten da vi sagde farvel til ham. Oplevelserne med oldefar var lidt barske at komme igennem, men for nylig blev det tydeligt at de er bundfældet til et sundt forhold til liv og død. Vores nabo, Poul, skulle begraves efter 1 års kræftkamp. Han har nærmest været en ekstra onkel for ungerne, og Christiane spurgte hvornår vi “skulle sige farvel til ham i kufferten”. Vi tog derfor ind i skoven og sagde farvel, inden Poul tog ud på sin sidste rejse fra skoven.
Rasmus fik i foråret lavet en dejlig bålplads ved terrassen, og vi fik syet et solsejl på ca. 34 m2 som vi har nydt hele sommeren. I overetagen har Valdemar og Vitus fået hver deres værelse, og slyngelstuen er rykket ud på reposen der nu bliver meget bedre udnyttet. Vi har tegnet en ny overetage og går nu og venter på at vinde på Quick-skrabekalenderne.
Vores nye familietelt til 8 personer blev indviet i pinsen i Kragelund og var med i juli på storby- og kulturferie i København. Farmor og farfar havde inviteret børn og børnebørn til staden en weekend, og vi udvidede turen og tog til Søren, Sandra og Clara i Værløse allerede fra om mandagen. Da jeg hjemmefra sad og undersøgte åbningstider, Storebæltsrabatter m.m. gik der TOTALT erhvervsskade i den, så programmet på turen lå i lamineret form i forruden af bilen! Vi nåede bl.a. Nationalmuseets nye oldtidssamling, Experimentarium, Zoo, Statens Museum for kunst, Bakken og Vikingeskibsmuseet. I kan se billeder fra turens optakt og familiedage i fotogalleriet. Alle 4 unger tog fra på hver deres måde, og det var en fornøjelse at være på storbyferie – vi skal helt sikkert gøre det igen; der er så meget i København der er værd at give videre!
Vi fik også i løbet af året oplevet Fårup Sommerland med mormor og morfar, Bonbonland med kusine Kathrine, årskort til Givskud Zoo (og besøg i Ålborg, København og Odense zoo’s) og besøg i Jelling hvor gravhøje, runesten og kirken blev studeret. Farmor inviterede til fødselsdag i Horsens til middelalderfestival hvor vi oplevede EM-finalen i ridderdyst. Det var et farligt vejr, og hvor var vi våde! Vi har også investeret i 6 sæt rigtige Krolfkøller – og så kom der godt gang i banerekorder og hole-in-ones.
I foråret tog vi en beslutning om at prøve at knække elkurven og yde et ekstra bidrag til klimaforbedringerne. Vi inddrog Valdemar og Vitus i projekt “Sluk lyset og hæng alt vasketøjet ud”. Vi satte en grænse ved 8200 kWH for 2009, nye typer sparepærer blev indført i stedet for halogenspots, og tørretumbleren blev dømt ude og har stået stille siden. Valdemar og Vitus kan betragte det som et fritidsjob at hjælpe med vasketøjet, og lønnen er, at for hver kWH vi kommer under 8200, tjener de hver 1 Kr. P.t. ser det ud til at de hver får en bonus på 750 Kr., så hvis der er nogen der har en god ide til hvordan vi kan skære mere af strømforbruget, hører Vitus og Valdemar sikkert gerne om det, når næste års målsætning skal forhandles.
I forsommeren gjorde vi alvor af en gammel plan om et sponsorbarn og har nu en “søster” Jenifer i Cap Verde. Hun blev 7 år d. 4. november og går i 2. kl. Vi har skrevet til hende et par gange og har fået to breve dernede fra. Det kan tage helt op til 4 måneder fra man skriver til man har svar retur, så det er meget anderledes end den kommunikationshastighed vi er vant til! Vi håber at få en masse gode brevudvekslinger ud af sponsoratet og at ungerne kan lære en masse om at være barn og ung pige et andet sted og under andre vilkår end deres.
Vitus blev 10 år og fik en forlænget weekend i september i Berlin med Valdemar. Vi boede i en kollegas dejlige lejlighed i Tiergarten og havde (endnu) en actionpacked kultur- og storbyferie. Denne gang var der ikke lamineret program, men erhvervsskaden er indiskutabel, og forskellige guidebøger, rabatordninger etc. resulterede bl.a. i ca. 14 museums- og udstillingsbesøg – lige fra Pergamonmuseet og Nefertitis buste til kommunikationsmuseum med robotter – billeder ved resterne af muren, kuplen i Reichstag, koncert i Philharmonien og masser af Ampelmann merchandise. Imens herhjemme var farmor og farfar beskæftiget med Christiane og Hannibal der i weekenden var så heldige at alle 4 bedsteforældre var booket til anden side, så de endte på Fanø med Ove og Else-Marie hos Ibens jævnaldrende Peder og Valdemar. I efterårsferien havde vi genbesøg her, og alle unger hyggede sig, så måske er det slet ikke sidste gang der udveksles feriebørn imellem Båring og Fanø.
Christiane (5) er glad, fræk og tilpas stædig til at udfordre sin position i familien. Hun trives i børnehaven og elsker veninderne Emma og Mia. Hun er begyndt at glæde sig til at gå i skole til sommer – ikke mindst fordi den magiske dag hvor hun herhjemme må bruge stort bestik afhænger deraf… Christiane har opdaget matematikkens glæder og regner en del plus- og gangestykker på fingrene. Hun skal ofte lige teste om jeg også kan regne ud hvad fx 3·5 er. Hun vil også gerne læse bogstaver og mindre ord og stor var glæden da hun i efteråret ENDELIG kunne huske at stave og skrive sit flotte, men lange navn. Hun elsker at gå til svømning og har skiftet håndbold ud med tøsefræs i den lokale gymnastikforening. Hun synger gerne og højt, så i disse dage lyder Luciasangen som generalprøve til børnehavens optog inden jul. Christiane vil gerne spille violin, så den lille børneviolin fra Kina er fremme af og til. Christiane havde et par svære måneder i efteråret med regulær seperationsangst. Efter en del grådkvalte farvelscener fik hun gudskelov en dag formuleret for sig selv og os at hun var bange for, at vi skulle køre galt i bilerne og at hun ikke skulle se os igen. Efter en god lang snak blev klumpen i maven i løbet af en uges tid mindre og mindre – til sidst så lille-bitte at det ikke længere er nødvendigt at græde når vi siger farvel. 
Hannibal (6) er glad for at gå i skole – især efter der er kommet stabilitet på voksensiden. I 0. kl. havde de pga. opsigelser og sygemeldinger et par, for Hannibal og klassen, uheldige lærerskift. Men i 1. kl. har Valdemars gamle dansk- og matematiklærere taget over, og det synes både Hannibal, Valdemar og vi er meget trygt og rart. Hannibal tager fra med at læse og staver gerne – især efter hans blomstrende sprog skulle bremses lidt, og jeg forbød ham at sige (bande)ord han ikke kunne stave til. I en kortere periode begrænsede det udvalget til sgu, fanden og satme, men nu kører det derudaf igen med eksotiske staveøvelser. Hannibal rykker selv sine mælketænder ud til blodet sprøjter, går til svømning, springgymnastik og skoleband. Han vil gerne spille trommer, guitar eller keyboard, så p.t. er planen at han i musikskolen næste år skal meldes til trommer. Hannibal tager selv bussen hjem hver dag kl. 16 og husker næsten hver dag at få det hele med… Hannibal er glad for sine klassekammerater og vil gerne være sammen med dem, men er også meget glad for SFO’en og brødrene og computeren herhjemme, så han har perioder uden mange legeaftaler.
Vitus (10) havde en hård start på 2009. Han fik det i løbet af januar stadigt dårligere og havde mange sygedage fra skolen. Ofte var det torsdag og fredag og han klagede over kvalme, ondt i maven og kraniet. Vi turnerede rundt hos forskellige læger og specialister for at få undersøgt mave, ører, tandstilling og kæbe. I marts måned fik Vitus sat ord og følelser på at der bare var for mange ting i hans liv – alt for meget han skulle. Vi døbte Vitus’ tilstand børnestress og satte straks en sortering af aktiviteter i gang. Vi indførte den regel at han blot skulle “passe sig selv” og fx ikke hjælpe Hannibal med bussen hjem fra skole. Vi indførte ½ times tv-tid med mor eller far hver aften i sofaen og forsøgte at ændre nogle af vores egne mønstre for at være mere nærværende for ham. Vi var spændte på hvad han kunne holde til efter sommerferien – der er så meget han faktisk gerne vil og er glad for. Han VIL gå til musik, så sportsaktiviteter kommer delvist i anden række. Efter minikonfirmand er slut har han dog besluttet sig at gå til springgymnastik igen. Vitus skiftede klaverspillet ud med trompet som han har et stort talent for. Han går til skoleband og var så “uheldig” at skolens skema kunne gå op hvis han måtte gå glip af en dansktime onsdag morgen. I Asperup Juniorkor har Vitus tjent lidt lommepenge ved at synge koncerter, og han håber på at trompetspillet vil være kilde til indtægter i mange omkringliggende kirker i de kommende år. Efter sommerferien ville Vitus melde sig ud af Klubben, men det fortrød han heldigvis hurtigt og trives der om eftermiddagen – med pigerne…
Valdemar (12) er startet i 7.b på Nørre Aaby Skole, og han er glad og tilfreds. Efter en fantastisk lejrskole på Bornholm som afslutning med den gamle klasse i Båring, var de første par måneder i 7.b ind imellem hårde. Det kan være krævende at lære en ny klasse fuld af teenagere at kende, og det medførte nogle dage med kraftige “humørsvingninger”. Klassen var på “ryste-sammen-tur” i august, og i oktober havde forældrerådet (som Valdemar meldte mig ind i på forældremødet) arrangeret en hyggelig tur til Danfoss Universe. I september havde Valdemar emneuge om klimaændringer og CO2-udledning. Det medførte bl.a. at vi har valgt reklamer fra og i stedet modtager dem elektronisk. Valdemar spiller ganske habilt klaver og skal begynde på kirkeorgel snart. Han har set potentialet i at vikariere under fremtidige studier og er i den forbindelse irriteret over at “alle andre” er ældre og tjener penge. Tænk at verden er så uretfærdig at børnearbejde er forbudt i Danmark! Valdemar blev påkørt på sin cykel da vi deltog i Tour de Vestfyn på familieruten i august. Han overså delvist en ubetinget vigepligt, og det kunne være gået rigtigt galt da han blev væltet af cyklen på Middelfartvej. Men det største problem var det svigt han oplevede, over at føreren af bilen standsede ca. 50 m længere fremme blot for at tilse skaderne på bilen og kørte videre uden at tjekke, om der var sket ham noget. Det kom der en masse lærdom ud af, og Valdemar har heldigvis ikke været bange for at cykle resten af efteråret til skole, indtil det blev for mørkt om morgenen. Valdemar meddelte for lang tid siden, at han gerne vil på efterskole, så kort efter sommerferien blev han sat til at undersøge udbud og muligheder. Det tog ham ca. 5 min. på sin ipod touch at udvælge Kerteminde Efterskole. Den strenge mor stillede sig ikke tilfreds med den slags overfladisk turbo-informationssøgning, så efter vi i fællesskab ved mors computer GRUNDTIGT havde undersøgt markedet printede vi indmeldelsesblanketten ud til – Kerteminde Efterskole! RESPEKT for søgemaskinen på www.efterskole.dk og en søn der kan navigere og sortere i informationerne!
Rasmus har i årets løb deltaget i et væld af møder i et legepladsudvalg under lokaludvalget. Resultatet blev en FLOT Kompan legeplads der blev indviet 14. november og består af foreløbigt 3 legeredskaber. Projektet har kostet ca. 130000 og er slet ikke færdigt. Foreløbigt har Middelfart Kommune givet 0 Kr. til legepladsen, så udvalget klør fortsat og stædigt på i det nye budgetår – det er trods alt anlægsudgifter kommunen har lidt albuerum til, og byens dagplejere har i årevis manglet et sted at gå hen med dagplejebørnene. Rasmus hygger sig også lidt med at genere Telias delvist inkompetente medarbejdere. Mormor købte nemlig en ny mobiltelefon, der allerede efter 1 måned viste sig at være defekt. Telia skulle måske fra starten have vidst at kundens svigersøn til daglig ser så mange printkort med og uden fejl at det var en håbløs sag at afvise klagen, men de har disket op med et billede af et printkort med teksten “Mechanical damage”. Sagens seneste udvikling er at Telia har fundet en ny fugtfejl på printkortet – efter at telefonen har ligget på deres butikslager siden maj måned… Vi afventer i spænding om Rasmus får dem knækket. På PRI-DANA A/S er finanskrisen vist mest en vedvarende trussel der er i alles bevidsthed, men de har ikke været ude i store problematiske fyringsrunder. Dog blev firmafesten aflyst i år til ikke mindst min (og sikkert også andre medløberes) store fortrydelse. Rasmus er stadig webmaster på www.bamok.dk – og jeg supplerer med at fodre facebookgruppen BAMOK koncert, når der er nyheder i farvandet.
Jeg har for en måned siden NYDT at synge Dvoraks Requiem som ad hoc sanger med Odense Symfoniorkester. Jeg satser meget på at det kan fortsætte fremover når de har projekter der involverer kor. Børnehavens bestyrelsesarbejde og hjemmeside synger på sidste vers, men fylder fortsat en del. Efter ca. 7 års lurpasseri tog jeg “pladen fuld” og sidder nu i alle 3 drenges klasseforældreråd. Ud over Danfoss Universe turen har vi samlet agern i efterårsferien i Vitus klasse, og afholdt et Halloween-arrangement i Hannibals klasse. HELDIGVIS havde Kvickly en Halloween-konkurrence, og Hannibal hjalp med at tælle græskar i reklamen. Jeg vandt 2500 kr. til festen og klassekassen, og det var bare dejligt at meddele det på forældremailen, da tilmeldingerne skulle i hus.
På gymnasiet har jeg i år fået nye arbejdsopgaver i administrationen – det er primært administration af rejser & ekskursioner og alt hvad der hedder planlægning og afholdelse af skriftlige prøver og eksamen. Jeg har fået en lille sød arbejdsplads hvor bl.a. Helles strikkede huse pynter og beundres. Jeg har netop afsluttet et 4 dages kursus “Lyst til ledelse” hvor jeg har været dybt imponeret over hvad dygtige erhvervspsykologer i et prisvindende konsulentfirma kan! Sjovt og utroligt interessant var det især at stifte bekendtskab med MBTI-universet – en type-indikator der placerede mig i ESTJ-typen – dem der kender til MBTI vil sikkert IKKE undres?
Her sidder vi med den kridhvide, stille sneskov i baggrunden og glæder os til at vi igen kan komme ud i verden. Vitus siger at bilen lugter af skiferie, så det må vi håbe den også gør når vi drager på ski i uge 5. Vi regner med at alle unger er terrænkørende uden problemer i år, så det bliver skønt at høste gevinsten af mange børn og års legetimer i hytten. 
Sct. Knuds julefrokost er blevet udsat til januar, og skoler og børnehaver er lukket igen i morgen. Vi prøver at kæmpe os vej til Brugsen efter overtrækschokolade, så vi kan lave konfekt. Vi håber at alle kan komme frem til jul om en uge – det er nu sjovest at åbne de pakker man får, og ikke dem der skal gives!
Glædelig jul til jer alle og et godt 2010! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!
Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.
