Juleepistler

Ørredbækgaard, julen 2009

Kære familie og venner

Vi er sneet inde! Alle har fået et par ekstra fridage, og ungerne synes det er et sandt eldorado med ca. 40 cm sne i haven at boltre sig i – se selv billederne med og uden tøj…

Imens nærmer julen sig “udenfor i verden” med sædvanligvis hastige skridt, og posten bringer i disse uger mange papkasser til døren med julegaver. Christiane er meget nysgerrig og mener godt at hun kan holde på hemmeligheder, men pakkernes indhold forbliver nu hemmelige, til hun har talt baglæns helt ned til 0. I år er det lykkedes ikke at købe en eneste julegave i en butik – kun postbutikken i Nørre Aaby bliver flittigt besøgt.

Vi trives fortsat i skoven – svineinfluenzaen fik tag i Valdemar og Vitus, men vi andre er hidtil sluppet. Dagene går lidt stærkt ind imellem, men det er et grundvilkår i en familie som vores på 6 personer der alle er mere eller mindre aktive og bor med afstand til aktiviteterne. Det er dog lykkedes os at friholde onsdag der er vores luksusdag, hvor vi spiser i Bukkerup. Når det alligevel ikke kan lade sig gøre at holde onsdag blank i kalenderen, er Bukkerup Catering ofte kommet til os. Det er et ubeskriveligt og ubetaleligt privilegium som vi sætter MEGET stor pris på!

I marts måned tog vi afsked med min morfar der efter en hjerneblødning sidste år i julen aldrig kunne blive den samme igen, og derfor valgte at tage herfra en tidlig lørdag morgen i Hals havn. Christiane tegnede en helt fantastisk tegning af en “skyelevator” med oldefars sjæl indeni, og Vitus googlede krematorier og tegnede en fin ovn. Alle 4 tog fra på hvert deres alderstrin og gav oldefar tegninger med i kisten da vi sagde farvel til ham. Oplevelserne med oldefar var lidt barske at komme igennem, men for nylig blev det tydeligt at de er bundfældet til et sundt forhold til liv og død. Vores nabo, Poul, skulle begraves efter 1 års kræftkamp. Han har nærmest været en ekstra onkel for ungerne, og Christiane spurgte hvornår vi “skulle sige farvel til ham i kufferten”. Vi tog derfor ind i skoven og sagde farvel, inden Poul tog ud på sin sidste rejse fra skoven.

Rasmus fik i foråret lavet en dejlig bålplads ved terrassen, og vi fik syet et solsejl på ca. 34 m2 som vi har nydt hele sommeren. I overetagen har Valdemar og Vitus fået hver deres værelse, og slyngelstuen er rykket ud på reposen der nu bliver meget bedre udnyttet. Vi har tegnet en ny overetage og går nu og venter på at vinde på Quick-skrabekalenderne.

Vores nye familietelt til 8 personer blev indviet i pinsen i Kragelund og var med i juli på storby- og kulturferie i København. Farmor og farfar havde inviteret børn og børnebørn til staden en weekend, og vi udvidede turen og tog til Søren, Sandra og Clara i Værløse allerede fra om mandagen. Da jeg hjemmefra sad og undersøgte åbningstider, Storebæltsrabatter m.m. gik der TOTALT erhvervsskade i den, så programmet på turen lå i lamineret form i forruden af bilen! Vi nåede bl.a. Nationalmuseets nye oldtidssamling, Experimentarium, Zoo, Statens Museum for kunst, Bakken og Vikingeskibsmuseet. I kan se billeder fra turens optakt og familiedage i fotogalleriet. Alle 4 unger tog fra på hver deres måde, og det var en fornøjelse at være på storbyferie – vi skal helt sikkert gøre det igen; der er så meget i København der er værd at give videre!

Vi fik også i løbet af året oplevet Fårup Sommerland med mormor og morfar, Bonbonland med kusine Kathrine, årskort til Givskud Zoo (og besøg i Ålborg, København og Odense zoo’s) og besøg i Jelling hvor gravhøje, runesten og kirken blev studeret. Farmor inviterede til fødselsdag i Horsens til middelalderfestival hvor vi oplevede EM-finalen i ridderdyst. Det var et farligt vejr, og hvor var vi våde! Vi har også investeret i 6 sæt rigtige Krolfkøller – og så kom der godt gang i banerekorder og hole-in-ones.

I foråret tog vi en beslutning om at prøve at knække elkurven og yde et ekstra bidrag til klimaforbedringerne. Vi inddrog Valdemar og Vitus i projekt “Sluk lyset og hæng alt vasketøjet ud”. Vi satte en grænse ved 8200 kWH for 2009, nye typer sparepærer blev indført i stedet for halogenspots, og tørretumbleren blev dømt ude og har stået stille siden. Valdemar og Vitus kan betragte det som et fritidsjob at hjælpe med vasketøjet, og lønnen er, at for hver kWH vi kommer under 8200, tjener de hver 1 Kr. P.t. ser det ud til at de hver får en bonus på 750 Kr., så hvis der er nogen der har en god ide til hvordan vi kan skære mere af strømforbruget, hører Vitus og Valdemar sikkert gerne om det, når næste års målsætning skal forhandles.

I forsommeren gjorde vi alvor af en gammel plan om et sponsorbarn og har nu en “søster” Jenifer i Cap Verde. Hun blev 7 år d. 4. november og går i 2. kl. Vi har skrevet til hende et par gange og har fået to breve dernede fra. Det kan tage helt op til 4 måneder fra man skriver til man har svar retur, så det er meget anderledes end den kommunikationshastighed vi er vant til! Vi håber at få en masse gode brevudvekslinger ud af sponsoratet og at ungerne kan lære en masse om at være barn og ung pige et andet sted og under andre vilkår end deres.

Vitus blev 10 år og fik en forlænget weekend i september i Berlin med Valdemar. Vi boede i en kollegas dejlige lejlighed i Tiergarten og havde (endnu) en actionpacked kultur- og storbyferie. Denne gang var der ikke lamineret program, men erhvervsskaden er indiskutabel, og forskellige guidebøger, rabatordninger etc. resulterede bl.a. i ca. 14 museums- og udstillingsbesøg – lige fra Pergamonmuseet og Nefertitis buste til kommunikationsmuseum med robotter – billeder ved resterne af muren, kuplen i Reichstag, koncert i Philharmonien og masser af Ampelmann merchandise. Imens herhjemme var farmor og farfar beskæftiget med Christiane og Hannibal der i weekenden var så heldige at alle 4 bedsteforældre var booket til anden side, så de endte på Fanø med Ove og Else-Marie hos Ibens jævnaldrende Peder og Valdemar. I efterårsferien havde vi genbesøg her, og alle unger hyggede sig, så måske er det slet ikke sidste gang der udveksles feriebørn imellem Båring og Fanø.

Christiane (5) er glad, fræk og tilpas stædig til at udfordre sin position i familien. Hun trives i børnehaven og elsker veninderne Emma og Mia. Hun er begyndt at glæde sig til at gå i skole til sommer – ikke mindst fordi den magiske dag hvor hun herhjemme må bruge stort bestik afhænger deraf… Christiane har opdaget matematikkens glæder og regner en del plus- og gangestykker på fingrene. Hun skal ofte lige teste om jeg også kan regne ud hvad fx 3·5 er. Hun vil også gerne læse bogstaver og mindre ord og stor var glæden da hun i efteråret ENDELIG kunne huske at stave og skrive sit flotte, men lange navn. Hun elsker at gå til svømning og har skiftet håndbold ud med tøsefræs i den lokale gymnastikforening. Hun synger gerne og højt, så i disse dage lyder Luciasangen som generalprøve til børnehavens optog inden jul. Christiane vil gerne spille violin, så den lille børneviolin fra Kina er fremme af og til. Christiane havde et par svære måneder i efteråret med regulær seperationsangst. Efter en del grådkvalte farvelscener fik hun gudskelov en dag formuleret for sig selv og os at hun var bange for, at vi skulle køre galt i bilerne og at hun ikke skulle se os igen. Efter en god lang snak blev klumpen i maven i løbet af en uges tid mindre og mindre – til sidst så lille-bitte at det ikke længere er nødvendigt at græde når vi siger farvel.

Hannibal (6) er glad for at gå i skole – især efter der er kommet stabilitet på voksensiden. I 0. kl. havde de pga. opsigelser og sygemeldinger et par, for Hannibal og klassen, uheldige lærerskift. Men i 1. kl. har Valdemars gamle dansk- og matematiklærere taget over, og det synes både Hannibal, Valdemar og vi er meget trygt og rart. Hannibal tager fra med at læse og staver gerne – især efter hans blomstrende sprog skulle bremses lidt, og jeg forbød ham at sige (bande)ord han ikke kunne stave til. I en kortere periode begrænsede det udvalget til sgu, fanden og satme, men nu kører det derudaf igen med eksotiske staveøvelser. Hannibal rykker selv sine mælketænder ud til blodet sprøjter, går til svømning, springgymnastik og skoleband. Han vil gerne spille trommer, guitar eller keyboard, så p.t. er planen at han i musikskolen næste år skal meldes til trommer. Hannibal tager selv bussen hjem hver dag kl. 16 og husker næsten hver dag at få det hele med… Hannibal er glad for sine klassekammerater og vil gerne være sammen med dem, men er også meget glad for SFO’en og brødrene og computeren herhjemme, så han har perioder uden mange legeaftaler.

Vitus (10) havde en hård start på 2009. Han fik det i løbet af januar stadigt dårligere og havde mange sygedage fra skolen. Ofte var det torsdag og fredag og han klagede over kvalme, ondt i maven og kraniet. Vi turnerede rundt hos forskellige læger og specialister for at få undersøgt mave, ører, tandstilling og kæbe. I marts måned fik Vitus sat ord og følelser på at der bare var for mange ting i hans liv – alt for meget han skulle. Vi døbte Vitus’ tilstand børnestress og satte straks en sortering af aktiviteter i gang. Vi indførte den regel at han blot skulle “passe sig selv” og fx ikke hjælpe Hannibal med bussen hjem fra skole. Vi indførte ½ times tv-tid med mor eller far hver aften i sofaen og forsøgte at ændre nogle af vores egne mønstre for at være mere nærværende for ham. Vi var spændte på hvad han kunne holde til efter sommerferien – der er så meget han faktisk gerne vil og er glad for. Han VIL gå til musik, så sportsaktiviteter kommer delvist i anden række. Efter minikonfirmand er slut har han dog besluttet sig at gå til springgymnastik igen. Vitus skiftede klaverspillet ud med trompet som han har et stort talent for. Han går til skoleband og var så “uheldig” at skolens skema kunne gå op hvis han måtte gå glip af en dansktime onsdag morgen. I Asperup Juniorkor har Vitus tjent lidt lommepenge ved at synge koncerter, og han håber på at trompetspillet vil være kilde til indtægter i mange omkringliggende kirker i de kommende år. Efter sommerferien ville Vitus melde sig ud af Klubben, men det fortrød han heldigvis hurtigt og trives der om eftermiddagen – med pigerne…

Valdemar (12) er startet i 7.b på Nørre Aaby Skole, og han er glad og tilfreds. Efter en fantastisk lejrskole på Bornholm som afslutning med den gamle klasse i Båring, var de første par måneder i 7.b ind imellem hårde. Det kan være krævende at lære en ny klasse fuld af teenagere at kende, og det medførte nogle dage med kraftige “humørsvingninger”. Klassen var på “ryste-sammen-tur” i august, og i oktober havde forældrerådet (som Valdemar meldte mig ind i på forældremødet) arrangeret en hyggelig tur til Danfoss Universe. I september havde Valdemar emneuge om klimaændringer og CO2-udledning. Det medførte bl.a. at vi har valgt reklamer fra og i stedet modtager dem elektronisk. Valdemar spiller ganske habilt klaver og skal begynde på kirkeorgel snart. Han har set potentialet i at vikariere under fremtidige studier og er i den forbindelse irriteret over at “alle andre” er ældre og tjener penge. Tænk at verden er så uretfærdig at børnearbejde er forbudt i Danmark! Valdemar blev påkørt på sin cykel da vi deltog i Tour de Vestfyn på familieruten i august. Han overså delvist en ubetinget vigepligt, og det kunne være gået rigtigt galt da han blev væltet af cyklen på Middelfartvej. Men det største problem var det svigt han oplevede, over at føreren af bilen standsede ca. 50 m længere fremme blot for at tilse skaderne på bilen og kørte videre uden at tjekke, om der var sket ham noget. Det kom der en masse lærdom ud af, og Valdemar har heldigvis ikke været bange for at cykle resten af efteråret til skole, indtil det blev for mørkt om morgenen. Valdemar meddelte for lang tid siden, at han gerne vil på efterskole, så kort efter sommerferien blev han sat til at undersøge udbud og muligheder. Det tog ham ca. 5 min. på sin ipod touch at udvælge Kerteminde Efterskole. Den strenge mor stillede sig ikke tilfreds med den slags overfladisk turbo-informationssøgning, så efter vi i fællesskab ved mors computer GRUNDTIGT havde undersøgt markedet printede vi indmeldelsesblanketten ud til – Kerteminde Efterskole! RESPEKT for søgemaskinen på www.efterskole.dk og en søn der kan navigere og sortere i informationerne!

Rasmus har i årets løb deltaget i et væld af møder i et legepladsudvalg under lokaludvalget. Resultatet blev en FLOT Kompan legeplads der blev indviet 14. november og består af foreløbigt 3 legeredskaber. Projektet har kostet ca. 130000 og er slet ikke færdigt. Foreløbigt har Middelfart Kommune givet 0 Kr. til legepladsen, så udvalget klør fortsat og stædigt på i det nye budgetår – det er trods alt anlægsudgifter kommunen har lidt albuerum til, og byens dagplejere har i årevis manglet et sted at gå hen med dagplejebørnene. Rasmus hygger sig også lidt med at genere Telias delvist inkompetente medarbejdere. Mormor købte nemlig en ny mobiltelefon, der allerede efter 1 måned viste sig at være defekt. Telia skulle måske fra starten have vidst at kundens svigersøn til daglig ser så mange printkort med og uden fejl at det var en håbløs sag at afvise klagen, men de har disket op med et billede af et printkort med teksten “Mechanical damage”. Sagens seneste udvikling er at Telia har fundet en ny fugtfejl på printkortet – efter at telefonen har ligget på deres butikslager siden maj måned… Vi afventer i spænding om Rasmus får dem knækket. På PRI-DANA A/S er finanskrisen vist mest en vedvarende trussel der er i alles bevidsthed, men de har ikke været ude i store problematiske fyringsrunder. Dog blev firmafesten aflyst i år til ikke mindst min (og sikkert også andre medløberes) store fortrydelse. Rasmus er stadig webmaster på www.bamok.dk – og jeg supplerer med at fodre facebookgruppen BAMOK koncert, når der er nyheder i farvandet.

Jeg har for en måned siden NYDT at synge Dvoraks Requiem som ad hoc sanger med Odense Symfoniorkester. Jeg satser meget på at det kan fortsætte fremover når de har projekter der involverer kor. Børnehavens bestyrelsesarbejde og hjemmeside synger på sidste vers, men fylder fortsat en del. Efter ca. 7 års lurpasseri tog jeg “pladen fuld” og sidder nu i alle 3 drenges klasseforældreråd. Ud over Danfoss Universe turen har vi samlet agern i efterårsferien i Vitus klasse, og afholdt et Halloween-arrangement i Hannibals klasse. HELDIGVIS havde Kvickly en Halloween-konkurrence, og Hannibal hjalp med at tælle græskar i reklamen. Jeg vandt 2500 kr. til festen og klassekassen, og det var bare dejligt at meddele det på forældremailen, da tilmeldingerne skulle i hus.

På gymnasiet har jeg i år fået nye arbejdsopgaver i administrationen – det er primært administration af rejser & ekskursioner og alt hvad der hedder planlægning og afholdelse af skriftlige prøver og eksamen. Jeg har fået en lille sød arbejdsplads hvor bl.a. Helles strikkede huse pynter og beundres. Jeg har netop afsluttet et 4 dages kursus “Lyst til ledelse” hvor jeg har været dybt imponeret over hvad dygtige erhvervspsykologer i et prisvindende konsulentfirma kan! Sjovt og utroligt interessant var det især at stifte bekendtskab med MBTI-universet – en type-indikator der placerede mig i ESTJ-typen – dem der kender til MBTI vil sikkert IKKE undres?

Her sidder vi med den kridhvide, stille sneskov i baggrunden og glæder os til at vi igen kan komme ud i verden. Vitus siger at bilen lugter af skiferie, så det må vi håbe den også gør når vi drager på ski i uge 5. Vi regner med at alle unger er terrænkørende uden problemer i år, så det bliver skønt at høste gevinsten af mange børn og års legetimer i hytten.

Sct. Knuds julefrokost er blevet udsat til januar, og skoler og børnehaver er lukket igen i morgen. Vi prøver at kæmpe os vej til Brugsen efter overtrækschokolade, så vi kan lave konfekt. Vi håber at alle kan komme frem til jul om en uge – det er nu sjovest at åbne de pakker man får, og ikke dem der skal gives!

Glædelig jul til jer alle og et godt 2010! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2008

Kære familie og venner

Juleferiens 2008-fred har sænket sig, og gaverne er indkøbt over nettet og uddelt under træet. Vi har holdt jul i Nørresundby. Juleaftensdag var vi i Ålborg Zoo og hilse på den nye isbjørneunge. Vi nåede også julegudstjenesten. Der er gået lidt kulturarv i den herhjemme, og nu skal vi bruge de kommende år uden middagslure etc. til at føre arven videre. Til Valdemars store glæde var det dog ikke i kirke, men på savannen i zoo, hvortil Vor Frues juletjenester var flyttet pga. ombygning i kirken. Så det var ikke helt den kulturarv, vi havde planlagt, men der kommer jo jul igen næste år…

Forrige weekend producerede hele familien konfekt. Bortset fra at en af de vilde landkatte lagde sig til rette i flødekaramellerne til afkøling, var det hyggeligt at få det gjort selv for en gangs skyld, men også lidt underligt at melde afbud til farmors produktion. Farmor er stadig god for en gang bagværk til vores fryser, og i år har vi gjort stor brug af hendes hjemmemosteri. Hannibal er ikke meget for æblejuice længere, det smager slet ikke som farmors slush-ice (produktet af et møde mellem halvt optøet æblemost og en stavblender, forstås…) I løbet af 2008 er også morfar og siden mormor stoppet på arbejdsmarkedet, og vi håber, at 2009 vil bringe dem til Fyn ind imellem. Mormor har store planer om et togkort, så vi får se, hvad den nye pensionisttilværelse bringer hende og os.

I starten af året fik vi ny sofa. Vi overvejede længe, hvordan vi skulle stykke den sammen, og det endte med en model med god plads til alle. Størrelsen er fremtidssikret; der kan også være et par kammerater og/eller kærester. I juni fik vi lagt ny stor og dejlig terrasse, og sommeren over eksperimenterede Rasmus med forskellige modeller ”solsejl” konstrueret af presenninger fra Harald Nyborg. Planen er at få en sejlmager til at sy et sejl til sommer. Da vi skulle på sommerferie forærede vi kaninen væk til Hannibals bedste ven, Oliver, som egentlig bare havde lovet at passe den, men de stod da nærmest lige og manglede en kanin. Hønsehuset er nu indrettet med haveredskaber og andet godt – det blev vist aldrig til noget med høns… I november blev TJ skiftet ud med ZP; en sort 2005-model, der fra fabrikken har fået dellen foran skiftet ud med en atletfold; også den græske kulturarv finder plads i vores liv.

Christiane (4) trives meget med veninderne i børnehaven. Hun leger tit med især Emma og Mia. I øjeblikket er der gang i bogstaverne – hun har vist spottet at det er noget de 3 drenge har sammen, så hun vil også gerne snakke om bogstavernes lyde. Hun ÆÆÆLSKER sin mor, som flere gange er blevet vækket om morgenen med ”Mor, du er den dejligste mor i verden”. Det er jo heldigt nok, når hun nu hænger på mig de næste mange år! Hun er nu også ”helt forelsket i far”, og de 3 brødre bruger hun, når hun gider. Resten af tiden kan man finde hende ved alle kusine Louises aflagte dukker, som hun fik i fødselsdagsgave. Christiane og Hannibal går til svømning med 4 fra Christianes mødregruppe og to ældre søskende. 8 børn fordelt på to på hinanden følgende hold og 5 mødre i kørselsturnus. Logistikchefen fra Skyttevej har produceret et regneark, og så kører det ellers derudaf med flokken af 4-årige under bruseren og 2 mødre, der forsøger at holde hovedet koldt og eget tøj tørt. Mødregruppen mødes stadig 3 gange om året, og om sommeren er alle mænd og søskende med til grillfest. Vores ny terasse og bålsted var bestemt i gang fra starten! I starten af september var Vitus med en klassekammerat hjemme at lege, og da han kom hjem om aftenen, var han blevet bidt af en gal håndbold-træner. Inden der var gået en uge, var alle 4 Enemærke-børn meldt ind i håndboldklubben i Nørre Aaby med en hel del kørsel til følge. Vi er begge en slags ”hockey-mum” – skulle det være noget særligt?

Hannibal (5) blev i februar det ældste barn i børnehaven, og det gjorde ham godt! I Storegruppen i børnehaven har hans trivsel været rigtig god, og i løbet af efteråret blev vi mere og mere overbeviste om, at han var godt og grundigt skoleklar. Han har næsten knækket læsekoden og er utroligt nysgerrig. Derfor tog vi i november en snak med børnehaven og skolen om mulighederne for at han (ligesom Valdemar gjorde i sin tid) kunne starte i 0. klasse til nytår. Det mente alle, var en god ide, og skolen ville faktisk gerne have ham allerede 1. december. De har været to tilknyttet klassen frem til nytår, så de kunne tage bedre imod ham inden nytår. Men Middelfart Kommune havde aldrig prøvet sådan en ”rullende skolestart” tidligere og kunne ikke rigtigt finde ud af, hvordan de skulle forholde sig til lovgivningen. Det krævede et par dages telefonsamtaler og en lettere bestemt skrivelse til forvaltningschefen, men så fik Hannibal lov til at starte i skole d. 5. december, og det føles HELT rigtigt i maverne på såvel Hannibal som os. Han STORTRIVES og er enormt glad for at være sammen med sine gamle børnehavevenner igen. Oliver, som han også i løbet af året har holdt kontakt med, sagde, det var den bedste gave, han nogensinde havde fået – bedre end Playstation og alle julegaver! Selv Lucia-optoget kun en uge efter første skoledag var en god oplevelse, og Hannibal knokler interesseret med at få indhentet de sider i bøgerne, som de andre har lavet, mens han var i børnehaven.

Vitus (9) kan nu endelig efter 2½ års tandlægebesøg smile med begge fortænder i flot symmetri. Han slap oven i købet for en ganeskinne til at holde tænderne samlet, så vi skylder ham den tandfest, der var lidt svær at finde tid til i august måned. I skolen og SFO trives Vitus, og lærerne siger, at han altid har dampende røde kinder efter frikvartererne. Derfor er han meget træt, når han kommer hjem, og han er desværre udstyret med sin mors aftensind – han har endog MEGET svært ved at falde i søvn. Om morgenen er han tit ved at falde fra hinanden over havregrynene. Vi har prøvet mange ting, og det hjælper til dels at tage et varmt bad lige inden sengetid og lave afslapningsøvelser i sengen. Desuden håndhæver vi så vidt muligt sengetiden halv ni, men det er svært, når de små er puttet lidt over otte, og Valdemar sidder og ser diverse spændende magasiner og dokumentarer på tv. Det er så svært at gå glip af noget! Vitus er og bliver også lidt distræt – eller den pænere udgave ”meget optaget af nuet” – så han har lidt svært ved at huske en besked givet kl. kvart over syv om morgenen resten af dagen. STOR var hans lykke derfor, da han fik mobil i julegave. Nu kan vi hjælpe ham lidt på vej med at sende en sms, når noget er vigtigt, og han kan skrive til os, hvis han tager med nogen hjem. Sidst han ringede til fars arbejde for at sige, at han tog hjem til en kammerat, blev de noget forvirrede på PRI-DANA – Rasmus og jeg var i Rom, og det var farmor og farfar der passede butikken. Det vil ikke ske med sms’ser! Vitus synger også i Asperup Kirkes Juniorkor og har haft travlt med koncerter her i december. Jeg håber selvfølgelig, at det fortsat er sjovt for ham at synge, men nu hvor tanden endelig er på plads, er det på tide at få gang i trompet eller klarinet. Det er ikke nødvendigvis godt for Vitus’ musikglæde at spille klaver ligesom Valdemar.

Valdemar (11) er nu i 6. klasse og nyder at høre til skolens ældste. 6. kl. er skolevenner med 0. kl., og Valdemar er derfor skoleven med Hannibals bedste ven, Oliver. Det bliver ikke meget større. Valdemar og klassen opførte i november Bøllebob til skolefesten, og det var en forrygende flot forestilling. Valdemar spillede rollen som Leslie og skulle synge en hel sang solo. Det kostede lidt på performance-kontoen. Han overvandt og overlevede, men var så til gengæld døden nær over al den ros der tilflød ham bagefter. Ikke kun morens kræsne gehør satte pris på Valdemars flotte stemme og fraseringer. Ungdomsklubben Pluto passes om tirsdagen, og udover håndboldtræning og klaver, går Valdemar også til skoleband i år. Computeren i børnekontoret SKAL sjovt nok tændes hver dag – ellers går der vist klumper i strømmen? Når der skal skrives månedshistorier, bruger Valdemar også computeren, og Vitus og Valdemar synes, det er svært at dele den. Vi skal til at overveje en løsning, så de begge kan være i gang samtidig. Valdemar er fortsat en meget omsorgsfuld og kærlig storebror, synes vi alle; Vitus dog kun en gang imellem… Endelig følger Harry Potter i Jesper Christensens lydbøger Valdemar og Vitus i tykt og tyndt, så jeg er inde og slukke stort set hver aften, når de er faldet i søvn til det potterske univers. Selv hører jeg bøgerne i bilen og mangler nu kun den sidste med dødsregalierne.

Rasmus kører stadig til PRI-DANA i Hedensted. De holder nogenlunde skansen i ordrebøgerne her under finanskrisen, men der er medarbejdere på fordeling i produktionen, så man har da lov at håbe at landet og verden får redet stormen af. Herhjemme er Rasmus en utrættelig arbejdskraft i haven, i værkstedet og i køkkenet. Rasmus var i april begyndt at eksperimentere med snedige måder at holde sneglene fra planterne. Han var sågar i gang med at undersøge, hvordan man tager patent, MEN så blev det dels for tørt for sneglene, så det var svært at fange forsøgsdyr i haven, og dels gik det lidt i fisk, da han så et par snegle kravle op over hans ”patent”. Så vi benytter fortsat gift fra tidligt forår og aftenture bevæbnet med sakse. Rasmus passer webmastertjansen på www.bamok.dk, og i foråret blev han formand for det nystiftede Asperup-Roerslev Lokaludvalg med høringsret i kommunens beslutninger. Det er et spændende og konstruktivt arbejde, og det er netop lykkedes dem at få en aftale i stand om, at Bårings stisystemer skal genetableres, efter de er så tilgroede, at medlemmer af det politiske udvalg og forvaltning nærmest ikke var klar over, at der var tale om stier. Der er desuden projekter om at få en legeplads til byen, lys på benævnte stisystem og genetablering af gratis buskørsel i lokalområdet, så der er nok at skrive og mødes om.

Jeg er gået ned på fuld tid (sic!) – og det er SKØNT! I efteråret har jeg kun haft 2 parallelle 1g matematikhold og har nydt arbejdslivet og de nye søde elever. De er nu ved at være relativt dresserede fagligt og socialt, så det virker ikke helt uoverskueligt, at jeg til foråret derudover skal have et musikhold. Det er mig magtpåliggende ikke at havne på overtid i år – efter 3 år med op mod 25% overtid er grænsen nået. Den var i foråret tæt på at blive overskredet, og det hjalp ikke, at jeg i forbindelse med en i øvrigt dejlig studietur til Dublin røg en tur i forældremøllen, efter at vi måtte sende en flok elever hjem. Jeg undres stadig over, at det, min kollega og jeg opfatter som faktuelle forhold, kunne sættes til debat, og jeg måtte en kort tur omkring en psykolog via gymnasiet for at få tankerne og undervisningsglæden på rette plads igen. Et af lyspunkterne i de uger var mine elskede 3y’ere, som jeg stadig savner meget. Vi gik som reformens bølgebrydere gennem ild og vand sammen i de 3 år, og det føltes helt magtpåliggende og meget, meget rigtigt, at vi sluttede af med en fest. Den ny terrasse blev i den grad indviet med en helt fantastisk studenterfest i Båring, og naboerne ved vandet holdt lidt øje med eleverne, da de badede i solopgangen, og jeg netop var gået i seng! Jeg var MEGET beæret over, at eleverne prioriterede det, i det væld af udbud de havde i de dage. Siden efterårsferien har jeg i et barselsvikariat bestridt stillingen som kirkesanger i Brenderup og Indslev Kirker. Det er ikke det samme som at synge i kor, men stemmelæberne får lidt motion, og jeg elsker orgelbruset! Endelig er der jo Børnehusets hjemmeside og min mandagspassion; at hænge med hovedet nedad til yoga. UHA hvor er det godt for krop og sjæl, men afspændingen til slut ER altså kedelig og søvndyssende.

I november var lærerkollegiet i Berlin. Vi var nogle tøser, der tog af sted et par dage i forvejen, og Rasmus og ungerne fik selskab af mormor og morfar på Fyn. Berlin er, som alle, der har været der, vil vide, en fantastisk by, og vi overvejer nu, om vi skal tage Vitus og Valdemar med dertil, når Vitus fylder rundt. Så hvis nogen kender nogen med en central lejlighed… I november blev en del af overtidsudbetalingen omsat i 6 omsorgsdage i Rom. Det var omsorg for alle parter; mor & far fik omsorg og oplevelser alene, mens 4 unger OG farmor og farfar fik omsorg for hinanden herhjemme. At tænke sig hvad det offentlige i bløde værdier har fået for mine 4 arbejdsfri dage på den konto! Ud at opleve noget og hjem igen med ny energi!

Nytåret fejrer vi i år i Vojens-familien Schrøder/Larsens nye hus, og i uge 5 vil vi i Idre Fjäll nyde godt af den p.t. lave kurs på svenske kroner med familien Svenstrup fra Herlev. Vi har booket samme hytte som vi boede i sidste år, så der er helt sikkert gode dage i vente. Der ER faldet sne deroppe, og Christiane og Hannibal skal med ud i terrænet i år, bl.a. på skiskoleholdene ”knatte grön” og ”knatte blå”. Vi håber det bliver stort og lever op til forventningerne.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2009! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2007

Kære familie og venner

Julen 2007 er lige om hjørnet – gaverne er købt over nettet og i Kolding Storcenter i midten af november, så vi ved slet ikke, hvor mange mennesker der er at finde i ræset bortset fra de almindelige dagligvarebutikker… Med farmor på efterløn har vi også haft julegodter det meste af måneden. Vi får i det hele taget jævnligt fyldt fryseren op, når vi på næsten fast ugentlig dag spiser i Bukkerup. De 3 kummefrysere i Bukkerup er tit fyldt med bagværk og andet godt. Der er ofte “aftagerpligt” ved afgangstid – og jævnligt drager en af ungerne hjem i nyt hjemmestrik. Dejligt! Jeg afslører tit overfor kolleger, at jeg har et hemmeligt 6. gear, når vi taler om hæsblæsende tilstande i dagligdagen.

2007 blev året, hvor vi indhentede teknologien og blev mobile telefonister… Først trådte Valdemar ind i den moderne tid, og i sensommeren også forældrene. I de jordnære omgivelser er de synlige forandringer i år en ny, lækker Aduro brændeovn, som kom til huse efter en lang række forsøgsmålinger for min fætter Christians firma. Vi testede på livet løs, om der var målbare forskelle på fordelingen af varme fra brændeovne med og uden fedtsten. Til det formål var stuen dekoreret med 6 termometre og ekstra måleudstyr lånt fra fysikdepotet på gymnasiet. Æggeuret holdt os til ilden (!) med jævne mellemrum, og et stort datasæt blev analyseret, bearbejdet og grublet over både her og hos fætter Christian. Vores nye ovn endte nu med at blive uden fedtsten, og det er skønt at kunne se ilden gennem den buede glaslåge helt ud i køkkenet. Og her i december har vi fået skiftet flagstangen ud til en højere glasfiberstang, så nu kan vi se flaget, når vi kommer gående hjem fra stranden.

I foråret fik jeg nok af hver aften at sætte mig til en hærget arbejdsplads i kontoret efter ungernes web-udskejelser, og vi flyttede lidt rundt i overetagen. Det ene værelse blev indrettet som børnekontor, og i samme runde blev underetagen ryddet for “spor” efter småbørn. I juni smed Christiane bleen, og i august holdt vi så en helt og aldeles fantastisk badeværelsesfest i forbindelse med den rituelle handling, det var, at puslebordet blev skruet ned fra væggen. Der var et orgie i slik, chips etc. i små skåle, der sejlede rundt i badekarret, vi dansede og drak champagne med og uden alkohol. Således indviet i den danske festkultur kastede Christiane op i sjældent set store mængder natten efter at have forspist/-drukket sig til festen. Må vi på det varmeste anbefale et sådant overgangsritual?!

Christiane (3) har i løbet af året opdaget, at hun er en pige. Hun har fået samlet sig en større samling af nederdele og kjoler, og jeg kan kun lokke hende i bukser, hvis jeg bilder hende ind, at det er for koldt til kjoler, og hun får lov til at få strømpebukser på indenunder bukserne. Men det bliver sjældnere og sjældnere. Der er en meget stor og fin pigegruppe i hendes årgang i børnehaven, så der er mange legeaftaler der skal passes, men Emma er stadig førstevalget. De sover nogle gange sammen, og Emma, som bor i et moderne parcelhus, ELSKER at få lov til at komme i karbad, når hun er her. Vi har derfor en ret stor samling krokodillebilleder af de to… Christiane er dog også stadig en krudtugle – vi kalder hende Vitus 2, men har heldigvis endnu ikke været på skadestuen med hende. Hun samler rigeligt med udtryk op i omgivelserne, skal vi hilse og sige. Fx da hun 2¼ år gammel kort efter skiferiens stribevis af “Terkel i knibe”-fremvisninger en morgen irettesatte sin skyndende mor med: “Mor, jeg får gøjseren!”

Vi fik musikskolens førskolehold flyttet til Båring Skole efter en større reklameindsats blandt børnehusets forældre, så nu går Christiane og Hannibal til musik med alle vennerne derfra, og de glæder sig stadig hver eneste gang til at komme af sted. Jeg havde drømt om, at dette år skulle være svømmekørsels-frit – Vitus og Valdemar var efter 4 år habile svømmere, og Christiane var ifølge brochuren 1 år for lille. Men Vitus og Valdemar begyndte at græde i bilen hjem, da sæsonen var ved at være slut, så vi fandt et tidspunkt, hvor de store svømmer i det store bassin, og de små i det lille. Der er kun 7 på Hannibal og Christianes begynderhold, så det gør ikke så meget, at hun ikke engang var fyldt 3, da hun startede. Efter lidt tilvænning ved kanten i et par uger, er nu også Christiane godt og vel i gang. Det minder i foruroligende grad om mønsteret fra for 4 år siden, da de store startede på næsten identisk vis.

Hannibal (4) blev efter sommerferien mellemgruppe-barn i børnehaven, så watch out! Der er desværre ikke rigtigt nogle jævnaldrende drenge, han kan matche i børnehuset, men det lader ikke til at gå Hannibal på – han leger med et par storgruppebørn og nyder meget at være den store, når Christiane har venner med herhjemme. Hannibal regner på fingre, leger med bogstavlyde og elsker computerspil med alfabettræning etc. Efter han fik en børnemus, gik det bare over stok og sten. Hannibal synger også meget – senest går han rundt og “tryller med min hashvægt” (man er vel lillebror…). Som modvægt til Yallahrup-sangene, har vi fået Jullerup-sangene digitaliseret, og de er heldigvis også sjove… Det bedste i verden er weekenderne, hvor han får lov til at sove med Valdemar og Vitus. Her sidst på året i øvrigt sammen med Christiane, der ikke bare sådan er til sinds at lade søvnen overmande sig en fredag eller lørdag aften.

Vitus (8) nyder livet og smiler så stort og bredt, at alle ser “den manglende tand”. Efter i foråret for 2. gang at have fået opereret en overskydende tand ud, fik han opereret en ornli syg totally street guldkæde ind på den blivende tand for ved hjælp af en togskinne-bøjle og et fjedertræk i guldkæden at hive den blivende tand ned. 2 uger før togskinnerne skulle sættes på, faldt guldkæden desværre ud gennem gummen, og Vitus var trist og nervøs for at skulle igennem en 3. operation. Men hans søde tandlæge, Karen, fik ondt af ham, så vi håber nu, at tanden kommer, når togskinne-bøjlen sørger for lidt ekstra plads – og guldkæde-operationen er udsat til foråret. I skolen arbejder Vitus derudaf – og lidt afhængigt af hvilken pige han sidder ved siden af, er det de faglige eller sociale kompetencer, Vitus arbejder mest med! Han er glad, når han kommer hjem, og glad når han skal af sted – om end det ofte er i en noget søvndrukken slowmotion læggende ører til “har du husket madpakken?”, “VIIITUS – tag støvler og jakke på!” eller lignende matriarkalske udbrud fra mor og storebror.

Valdemar (10) fik i foråret som den første i familien en mobil. For nylig lykkedes det Hannibal at smadre skærmen, så Valdemar måtte vente en uge på at få en afløser. Der var MORD i øjnene, da forbrydelsen blev opdaget og opklaret. I september fejrede Valdemar sin første runde fødselsdag. Det gik ikke stille af… Vi havde ryddet garageloftet og indrettet slyngelstue til spisning og bordfodbold. I garagen var der så diskotek og bar, og som Valdemar selv udtrykte det, så var det jo faktisk en hel klassefest. Vi havde en fantastisk aften med hele 5. klasse, og Vitus glæder sig meget til at fylde rundt! Vi gav Valdemar en tur til London med Vitus, og vi boede alle 4 hos moster Sinne og Claire i en dejligt forlænget weekend. Vi var noget nær power-turister, og højdepunkterne var nok Hamley’s, “Ceremony of the Keys” på Tower of London og et besøg ved den halve tranportvogn på Kings Cross Station ved Platform 9¾. Valdemar går nu også i ungdomsklub. Hele to medlemskaber er det blevet til. Det ene i Nørre Aabys klub “Musen” om mandagen, og så i Bårings lokale klub “Pluto” om tirsdagen. Så der er på ny gang i den logistiske planlægning i forældregruppen.

Valdemar og Vitus synger også i skolens kor, og der var fin koncert i november i Lillebæltshallerne med over 100 børn. Valdemar fik så godt som kureret sin sceneskræk ved den anledning, så den hørte vi ikke meget om, da han skulle synge for på 5. klasses afskedsnummer til viceinspektøren “Irene hun er for sej” – jo, “Terkel i knibe” fletter sig ind i familielivet på flere fronter. Vi har lavet en ugeplan med små rengøringsopgaver, de skal gøre, men det er godt nok lidt svært at få det kørt ind i et rygrads-system…

Rasmus kører stadig til PRI-DANA i Hedensted. De holdt 25 års jubilæum i en juni-weekend, og vi kørte frem og tilbage til 4 forskellige arrangementer med og uden børn. Vi havde helt glemt, hvordan man laver mad efter den omgang. Herhjemme er Rasmus altid udenfor – hvis ikke det er i haven, er det i værkstedet, vi finder ham. I år fik vi som så mange andre en voldsom invasion af dræbersnegle, så bevæbnet med en særlig sneglesaks, kom der en ny sport til udfoldelse i haven. Køkkenhaven led under denne sports grundlæggere og det ALT for meget vand, der kom. Rasmus er blevet webmaster på www.bamok.dk – så især i forbindelse med den lokale musikforenings 2 årlige koncerter i Båring Multisal, bruger Rasmus nogle timer ved computer-skærmen.

Jeg er nu på 3. år på overtid – men det kommer jeg IKKE næste år, nu vil jeg gerne prøve at arbejde på almindelig fuld tid! I sidste uge kom endnu en gang varsling om ændringer i reformen fra næste skoleår. Så begynder 4. årgang på 4. udgave af reformen. Det begynder så småt at ligne et grundvilkår, at der hvert år ryddes lidt op i de mange uhensigtsmæssigheder i reformen. For guderne skal vide, at der er så mange, at det slet ikke er muligt at berette om dem her. Hidtil har lyspunktet været, at eleverne jo var de samme, men selv det synspunkt kom hårdt under pres her i efteråret. Mine højtelskede 3y’ere, som jeg var i Rom med i september på en for altid uforglemmelig tur, havde simpelthen fået nok af det meget voldsomme pres, de som reformens prøvekaniner er udsat for. I det store tværfaglige fag AT (egentligt Almen sTudieforberedelse, men jeg er efterhånden gået over til Alment Tidsfordriv) blev deres gnist simpelthen slukket i det afsluttende forløb, og normalt meget flittige, dygtige, engagerede, glade og loyale elever sad med tårer i øjnene, stive af skræk for at blive valgt til en prøveeksamen. Det gjorde et meget stort desillusionerende indtryk, og det var endog meget svært at komme i gang igen efter efterårsferien. Men efter ikke kun i tanke, men også i praksis i højere grad at undervise, så det giver mening i forhold til virkeligheden end embedsmændenes ambitioner, er jeg nu ved at få gnisten generobret. Jeg laver også stadig meget udvalgsarbejde, andre administrative opgaver og forsøger jævnligt at være medvirkende til et godt socialt kollegialt fællesskab. Jeg har på den konto været med til at arrangere rundvisning på Indslev Bryggeri i vores ølklub “Hyggeriet” og diverse konkurrencer – fx “Sofavalget 2007”. Skønt var det også, at ca. 15 kolleger var med på at lave et lærer-luciaoptog for eleverne under vild jubel! Børnehusets hjemmeside er desværre ikke blevet opdateret i helt samme tempo som vanligt her i efteråret, men den er da ikke blevet pinligt forældet på noget tidspunkt… Jeg har også fået en ny ugentlig passion – yoga. Kroppen i almindelighed – lænd og skulder/nakke i særdeleshed – har fået det ikke så lidt bedre i løbet af efteråret. Til gengæld stoppede jeg i Det Fynske Kammerkor før sommerferien, men korsang er nu engang en del af mig, så en række af de gamle Århus-sangere og vores gamle dirigent Uffe Most prøver nu at få et nyt semiprofessionelt fynsk kor på benene. Vi skulle have haft debutkoncert 22. december, men tenorerne hænger ikke på træerne, og det er nu udsat til april. Jeg håber meget det lykkes – det har været nogle givende korprøver, vi har haft her i efteråret.

Lillejuleaften kommer 3y til UHM ÆG (matematik Uden HjælpeMidler med Æbleskiver og Glögg), og juleaftensdag går det så til Bukkerup. Næsten alle gaver er sendt i forvejen, og det bliver SKØNT med nogle dages familiehygge og vores livret – gratis mad. Nytåret er med Vojens-familien Schrøder/Larsen, og i uge 3 triller vi via Øresund til Idre Fjäll med familien Svenstrup fra Herlev i højt ski-humør – og der er allerede over ½ m sne i år… Christiane skal med på skiskole i år, så nu er snart hele familien hjernevasket.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2008! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2006

Kære familie og venner

Julen 2006 er ved at være nær – egentlig ikke så truende for alle julegaver er for længst i hus, og i lørdags var vi til store konfektdag hos farmor, der dog har svigtet os lidt med småkagerne i år. Til gengæld har hun netop holdt reception i anledningen af at hun nu går på efterløn, så vi tror hun får det indhentet! Vi ser frem til at farmors uudtømmelige energi til stadighed rammer os fremover. Her hos os er der ude og inde måske for første gang ikke sket de kæmpestore nye synlige landvindinger eller nyskabelser, men lidt træværk blev da malet hvidt i sommeren, og det er ikke reglen, at nogen af os sidder meget ned… Vi har som tidligere år nævnt en hang til “2 af hver” – og dette år var ingen undtagelse, så vi har suppleret kaninbestanden med Sophie, en selskabsdame til Sophus, som i samme anledning blev kastreret. De går nu og hygger sig sammen, og Valdemar og Vitus er stadig flinke til at passe dem med foder og vand.

En dag i starten af året lød der pludseligt nogle høje brag – de mindede foruroligende meget om den nat Christiane blev født. Og ganske rigtigt var skoven i færd med at blive tyndet godt ud. Vi synes nu godt de kunne have taget 20-30 træer mere, men det gav da en del lys og om ikke andet så psykisk udsyn fra hullet. Sommeren tilbragte vi som sædvanligt herhjemme i haven og ved stranden. Som en af vores sommergæster så smukt udtrykte det, var det som “verdens største kolonihave”! Vi lagde have til vejfest og mødregruppens sommergrillfest, og det var såmænd et par halvvilde aftener. I august var vi til abefest hos Christian og Dorte i Højbjerg, så vi kan konstatere at vi kan lidt endnu, og at vi stadig mangler at holde en indflytterfest. Gad vide om vi tør det i 2007?!

Christiane (2) er en rigtig lille speed-snakker-dreng – men hun er nu også ved at finde ud af, at der er piger til i verden og ønsker sig en dukke til jul. Hun tilbragte flere måneder i sommertiden med at smide tøjet og lede efter sin tissemand – faktisk var det det første 3-stavelses ord som hun udtalte perfekt! Christiane er næsten altid glad, smilende og fuld af krudt, men af og til kalder vi hende prinsesse Hysteria… Det er nok meget sundt at kunne sige lidt fra overfor de 3 storebrøde såvel som far og mor(?!) Christiane vækker i høj grad minder om Vitus – forleden faldt hun ned af trappen, men hun er sluppet uden store og alvorlige skrammer og buler indtil nu. Hun ELSKER at være ude, og MANGE gange har vi fundet hende i en afkrog af haven uden sko og strømper på. Efterhånden som temperaturen faldt og regnmåleren steg, var det lidt upraktisk, men hun må have et helbred af et særligt stof, for hun har ikke haft en eneste sygedag siden sidste vinter. Børnehavens udvidelse til integreret institution var en realitet i forsommeren, så 30. juni holdt Christiane afsked hos Connie. 1. august startede Christiane i det omdøbte Asperup Børnehus, og hun faldt STRAKS til – meget af æren herfor skyldes selvfølgelig Hannibal, som i den grad tog sig af sin lillesøster i de nye omgivelser! Så meget at Christiane som regel vredt insisterede på at hun skulle i børnehave – i hvert fald ikke i vuggestue!

Hannibal (3½) er igen i sit es! Han trives i børnehaven efter en lidt barsk start hvor han SAVNEDE Marianne og alle dyr & børn. Hannibal nyder også at have Christiane som nabo i børnehaven. Han eeelsker at gå til musik – og stor var glæden da Christiane startede på holdet efter efterårsferien. Hannibal er meget omsorgsfuld og bliver SÅ skuffet hvis kammeraterne ikke behandler ham pænt. Hannibals batterier har fået kam til deres hår – efter forårets LAANGE periode, hvor han på det nærmeste var umulig at få til at falde i søvn om aftenen, har han tilbragt store dele af efteråret med at gå i seng på sofaen og blive puttet direkte uden aftensmad. Til gengæld har han så ofte spist morgenmad i børnehaven – vel at mærke efter at have spist herhjemme først. Hannibal er i lære som computerfreak – og i vores erkendelse af at hans krudt kan bruges bedre end at være tilskuer til storebrødrenes action-spil, har han i løbet af året kastet sin ultimative kærlighed på Grav & Kør spillet. Det er han blevet ret ferm til. Hannibal kunne pludselig en dag alle tallene sikkert, og han har nu kastet sig over alfabetet så småt. Han genkender s og o og synger abc sangen med indtil flere k’er… Han vil også gerne spille computerspil med bogstaver, men hans lille hånd kan ikke selv styre musen, og det er desværre alt for sjældent vi tager os tid til at sidde med ham og føre musen rundt.

Vitus (7) er en 1. klasses dreng! I februar havde han fået nok af at ligge om aftenen og kikke på Valdemars læserier i sengen, så i vinterferien satte han sig ned og lærte sig selv at læse! Det var svært at sige om det var Valdemar eller Vitus selv der var mest stolt. Så da skolestarten i midten af august oprandt, var Vitus om muligt endnu mere klar end sidste år. Heldigvis fik Vitus allerede på den første rigtige skoledag kryds og tværs hæfter og andet godt af hit-læreren Birgitte. DET DUEDE, og klassens nyuddannede matematiklærer er også bare et hit, synes Vitus. Når man tænker på hvordan vi for år tilbage var nervøse for om Vitus ville kunne sidde stille på en stol og lære noget, må man sige at vi tog godt og grundigt fejl!! Skak er droppet, men springgymnastik og svømning er stadig lige Vitus. I musikskolen står den på klaverspil, og Et barn er født i Betlehem har lydt i huset en del gange her i december.

Valdemar (9) render i vejret og ud af skoene og spiller også klaver på livet løs. Livets alvorligheder begynder så småt at dukke op i Valdemars liv – således er frisuren tit anledning til frustrationer. Det KAN bare ikke stritte på den rigtige måde, men vi tror nok at vi nu har fundet recepten… Rigtig alvorligt blev livet dog i oktober, da Valdemar ved lægen blev ordineret skadespause til fodbold og springgymnastik. Hælen har voldt problemer, og et silikoneindlæg samt uendelig svær tålmodighed har nu hjulpet så meget, at Valdemar prøver at gå i gang med springgymnastikken igen i det nye år. Internettets mange gratis spil trækker en del – især dem hvor man kan spille online mod kammeraterne. Derfor købte de 3 drenge her i efteråret deres egen nye computer der kan leve op til tidens krav. Christiane havde ikke penge i sparebøssen til at bidrage, så mor & far betalte hendes del… Valdemar er en fantastisk hjælper om morgenen – han er god til fx at hjælpe Christiane i overtøjet – når altså prinsesse Hysteria ikke insisterer på noget andet – men så er det i hvert fald ikke Valdemars skyld, at det ikke lykkes!

Vitus og Valdemar hygger sig, læser og roder på deres fælles soveværelse og har sjældent konflikter de ikke kan løse selv. De har styr på selv at komme hjem, og det er en LYKKE at kunne hente de 2 små i nabogarderoberne i børnehuset! UPS – “de 2 små” har her i efteråret udløst “JEG ER IKKE LILLE, MOR!”, og det resulterede i en midlertidig bødekasse og 10-15 kr. i Hannibals sparebøsse, inden den ubetænksomme mor havde lært det! Hannibal og Christiane har fået køjesenge, som de nyder at ligge i – og lidt mod vores forventning (?) bliver de faktisk liggende! SLUT er det med tremmesenge, SLUT er det med barnevogn, puslebordet ovenpå er foræret væk, og trappegitrene er pillet ned her i efteråret. Hannibal smed bleen, da han fik lov til selv at vælge en hvid Rolls Royce potte med ryglæn (!!), og Christiane tror også af og til, at hun er ved at gøre det. Måske bliver 2007 det år hvor vi piller det sidste puslebord ned – SÅ skal der være fest i badeværelset! I hvert fald føles det, som om 2007 kunne blive året, hvor vi kommer “over the hill”.

Rasmus trives hos PRI-DANA der har ansat en ny miljøingeniør til januar. Rasmus er derfor i gang med at udarbejde en ny jobbeskrivelse – alt miljøarbejdet med tilhørende kontroller og dokumentation er støvsuget bort, og i stedet for miljøchef skal vi nu vænne os til at titulere ham teknologichef. Om alt går efter planen, er alt det kedelige væk, og han får lidt mere tid til (og lov til) at tænke lidt store tanker. Haven trækker altid i Rasmus i alt slags vejr, og sommerens køkkenhave var igen i år en drøm at komme i – ukrudtet voksede op og blev fjernet indtil flere gange, men det vi høstede smagte vidunderligt! Drengene er begyndt at gå en del i værkstedet – der lyder ofte meget hyggelig snak og værktøjslarm derudefra. Og Rasmus er vores faste madanker! Næsten utrætteligt gearer han ned og lader op med madlavningen. Drengenes nye computer har også trukket Rasmus op af sofaen og ind i kontoret mange aftener – det er smadderhyggeligt at sidde og arbejde lidt begge to, mens fjernsynet kører derudaf med gud-ved-hvilken nyhedsudsendelse den dag!

Jeg elsker mit arbejde – og det er ret så heldigt, når det nu tager så lang tid. Tankevækkende er det at jeg kun har konfrontationstimer i ca. 50% af min arbejdstid. Skolens udvalgsarbejde fylder stadig en del, og når man som jeg bare ikke kan lade være med at blande sig og mene noget, er det jo meget praktisk at der er noget at kaste sig over. Kurser hver måned er det skam også blevet til – MEGET inspirerende, men hvornår er det nu lige tiden til at lave de spændende nye undervisningsforløb dukker op? Der var arbejdsnedlæggelser i hele landet her i efteråret – vist nok de første i 7 år. Når man tænker på hvilke omvæltninger der er sket i gymnasiet i de 4½ år jeg har været der, er det helt vildt at tænke på, at det først er nu, der var nok, der fik nok! HELDIGVIS er eleverne sjove, søde, dygtige, nysgerrige og positive, så jeg glæder mig stadig hver dag jeg står op. Et af højdepunkterne for både eleverne og mig i år var uden tvivl da gymnasiet havde besøg af jazzbassisten Chris Minh Doky. Jeg arbejder netop nu på at få ham til at komme og lave master-class i foråret. Sådan nogle oplevelser er SÅ tilfredsstillende at være med til at give eleverne! Formanden for bestyrelsen i Asperup Børnehus er trådt lidt i baggrunden for webmasteren, der er slet skjult stolt over resultatet – tjek selv intet mindre end landets flotteste daginstitutionshjemmeside på www.asperup-boernehus.dk! Det har været skægt at følge husets udvikling nu hvor vuggestuebørnene er blevet integreret i huset – der kom også nye voksne med ny energi og nye ideer! Og så blev jeg forelsket i ROM, da Det Fynske Kammerkor var dernede på koncertturne i efterårsferien – jeg tager tilbage på studietur med elever næste efterår og i mange år endnu! CIAO!!!

Vi fejrer julen i Nørresundby bl.a. med londonerne – Nytårsaften fejres i år i Vojens, og 6. januar tager vi så til Idre Fjäll til bunker af sne og høj frostklar sol – håber vi! Det ser godt nok ret brunt ud lige nu, meeeen vi venter naivt! (I øvrigt har vi bestilt tid på værkstedet i vist nok bedre tid i år, så vi ikke starter ferien med at give mekanikeren overarbejde..) I år er rejsefællerne Fyens Stiftstidendes udsendte anmelder af Idre Fjäll m. sønner. Poul, Bjørn og Troels tror måske at de kan få familie-oprejsning for den der pinlige Falck-episode i Legoland (?), men vi får se hvad der sker på pisterne, når først sneen og vi når derop.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2007! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, ”julen” 2005

Kære familie og venner

Julen 2005 stod for døren… Og så skete det i de dage hvor familien Juel Enemærke ikke lige nåede det hele inden det blev jul! Men nu har det været Hellig 3 kongers tid, og julen varer lige til påske! Jeg har fra flere erfaret at vores hjemmeside har været flittigt besøgt for om monstro årets epistel var at finde der. Der er simpelthen nogle der har været bekymrede for, om de mon var ”smidt af modtagerlisten”. DET ER I IKKE, men vi har haft meget om ørerne…

Vi havde en drøm om at restaurere bryggerset efter at fyret blev fjernet og rummet dermed var uden varmekilde. ”Vi” havde også en drøm om at det skulle stå færdigt til jeg skulle starte på arbejde i august (…) Enden på den historie blev at vi startede 31. juli og at stort set alle weekender i efteråret er gået med byggerod af den ene eller anden slags. Til gengæld er det snart færdigt, og det er blevet supergodt! Båring Sommerland Hårde Hvidevare-center er i løbet af processen blevet udvidet med en ny A++ kummefryser og en – tørretumbler! Jeg holder hvad jeg lovede (mig selv), og tørrer kun kogevask og strømper! Jeg kapitulerede m.h.t. tumbleren, da jeg var ved at gå i brædderne over det våde danske klima, ca. 100 strømper og lige så mange klemmer hver eneste uge…

Vi har også fået en kanin – en meget særlig en, nemlig Hannibals dagplejemors kanin Sophus, som Hannibal fik af Maja i 2 års fødselsdagsgave samtidig med at hun flyttede til Randers. Og haven er blevet udvidet med et kæmpestort legehus. Vi havde rejsegilde på H.C. Andersens fødselsdag (da vi fejrede Rasmus’ ditto med en hel del arbejdskraft indbudt…), og legehuset er derfor opkaldt efter eventyret ”I børnestuen”. Til Vitus’ fødselsdag stod den på projekt kæmpe rutscherør, og til gymnasie-kliketræffet blev klatrevæggen udvidet til hele nordgavlen. Vi håber i det kommende år at arbejde lidt i beplantningen i de udendørs omgivelser – vi har jo heldigvis et hold aflægger-velhavende havearkitekter i en afstand af ca. ½ times bilkørsel…

Året 2005 blev også året hvor vi måtte til begravelse endnu engang med en af oldeforældrene – denne gang oldemor Else på 89 som fik en afslutning på livet man kun kan misunde – i eget hjem i ro og fred. Nu er der kun Halsolderne tilbage – men de har lovet at holde 10-15 år endnu, og til februar fejrer de diamantbryllup sammen.

Christiane og jeg nød det første halvår herhjemme – jeg fik malet de døre der manglede, soklen udenfor og en masse småtterier – alt det man ellers ender med at gå på kompromis med. Christiane og jeg blev også bedt om at være med til at starte Babysalmesang i vores kirke. Det var et meget spændende lille bijob, og Christiane og de andre ca. 15 babyer var meget optaget af sang, orgelmusik, kædedanse og tæppevugger. Desuden fik jeg lavet 8 GYM-IT opgaver da time-fag-fordelingen var faldet på plads, så jeg havde nogle forløb i skuffen til arbejdsstarten. Og lad det bare være sagt en gang for alle – det var en både vidunderlig og meget meget barsk arbejdsstart. Vidunderlig fordi jeg er velsignet med et job jeg elsker, og barsk fordi jeg startede samtidig med den nye gymnasiereform – og hvis jeg siger at den var delvist ugennemtænkt, har jeg på ingen måde sagt for meget! Der har været adskillige perioder i løbet af efteråret hvor vi har planlagt ting og forløb, som der måske kom kontraordre på ugen efter, eller hvor man samme aften kunne se Bertel Haarder udtale i nyhedsudsendelser at det ville han se positivt på at ændre til næste år… MEN ELEVERNE ER JO DE SAMME – søde, sjove og glade for at få lov til at lære noget. Hvis nogen af jer har lyst til at følge med i hvad fx 1y laver i matematik, ville det glæde mig meget om I slog en smut omkring vores (reformtvungne) offentlige studieplan – så har jeg da ikke lavet den 100% forgæves… Og så ellers nok om det – det kunne jeg skrive mange sider om alene…

Christiane (1) startede i dagpleje hos hendes elskede Connie da skolerne startede. Hun går sammen med 2 andre af mødregruppebørnene, så det er en fin dagplejegruppe med 2 piger og 2 drenge – stort set jævnaldrende. Lidt hårdt for Connie i starten, men nu hvor de så småt spiser og drikker selv alle mand, er det vist ved at være på skinner. Christiane trives meget i selskab med sine 3 storebrødre og står IKKE tilbage for en moslekamp. I mødregruppen blev hun efterhånden som hendes grønne og blå garderobe udfoldede sig ”døbt” Christian E – til stor fortrydelse for Rasmus som ikke var hurtigst med det navn… Christiane siger mange ting og kan efterhånden en del dyrelyde – altså hvis man ser bort fra at fuglene på Fyn siger pop og ikke pip. Hun har fra børnehaven arvet en flot trædukkevogn som Rasmus har repareret, og i julegave fik hun sin første dukke af Connie. Den interesserer hende endnu overhovedet ikke, men hun elsker at gå rundt med dukkevognen – eller sidde deri og få en af alle de villige storebrødre til at køre hende en tur.

Hannibal (2½) er i sit es! Han søger nu mere og mere Christianes selskab og giver hende tit og ofte et kæmpe kram. Senest afslog han tilbuddet om at sove i Valdemar og Vitus’ fodende en fredag aften hvor Christiane allerede var puttet – han ville sove med Christiane. Hannibal har én yndlingsfarve – og det er GRØN! Der er faktisk tale om en besættelse, og det er et held at Hannibal har mange grønne sokker og trøjer. Den mørkegrønne yndlingstrøje har farmor strikket – den har et stort H på maven. Hannibals grønne periode er så markant at han selv i dagplejen nægter at bruge andet end grøn maling, farver e.l. endsige rydde det legetøj op der ikke er grønt… Det har Hannibals nye dagplejemor Marianne ikke oplevet før! Desværre blev Hannibal tvunget af omstændighederne omkring hans dagplejemor Majas skilsmisse i maj måned flyttet til en ny dagplejegruppe. Heldigvis blev det ud til Marianne på en bondegård udenfor Kærby. Hannibal sover sammen med hønsene, og det er bl.a. hans job at bære brænde til træfyret og at fodre alle fårene, hesten og kaninerne. Nabogården har køer, og der er også 2 gårdkatte, der jævnligt leverer døde mus på trappen…Båring Zoo blev skiftet ud med Kærby Zoo og i medgift fulgte 2 næsten jævnaldrende drenge. Der gik alt for lang tid og meget energi med at overbevise pladsanvisningen om at det ville være helt urimeligt at Hannibal skulle flyttes fra Marianne igen i august, selv om det betød af Marianne skulle passe 5 børn i 5 måneder. Men det er i hvert fald godt nu – Hannibal udbrød forleden morgen ”JEG EEELSKER DET” da jeg meddelte, at nu var ferien slut, og han skulle ned til Marianne.

Vitus (6) er en stor, fornuftig og frisk dreng, og i starten af december var han alene hjemme 2 formiddage med influenza. Oldemor Inger var telefon-sygepasser, og Vitus klarede det så flot at oldemor og mormor hver donerede en 50’er til sparebøssen. (Samme aften følte Valdemar sig lidt sløj, så vi håber at donatorerne husker det, når Valdemar engang bliver syg og skal være alene hjemme.) Vitus er startet i 0. klasse og var mere end klar. Han er lidt skuffet over at der ikke er nok matematik i skolen, men det klarer vi så herhjemme og ikke mindst i bilen. Vitus kender alle store og små bogstaver og kan med et skriveunderlag med Skrivefidusen skrive lige så længe han orker. Således brugte han 45 minutter sidste forår på at skrive et svar på invitationen til moster Sinnes bryllup. Vitus har nu kastet sig over at læse, og han har fået en lamineret A3-dækkeserviet med de 120 såkaldte begynderord. Han tager gerne en række eller søjle i forbindelse med hvert måltid. Vitus trives også i SFO’en og går efter skole til svømning, springgymnastik og skak. Desuden går han i musikskolens karrusel hvor han er igennem klarinettimerne og nu spiller violin, men han glæder sig nu mest til trompetdelen – på Valdemars anbefaling fik han det arrangeret så det blev (Valdemars) favoritinstrument til sidst…

Valdemar (8) er som sædvanligt glad for skolen og også for de to nye fag historie og engelsk – især engelsk tiltaler ham, og han taler det gerne med londonerne moster Sinne og Claire der naturligvis er behørigt imponerede. Valdemar er begyndt at spille klaver og går som Vitus til springgymnastik og svømning. I år har Valdemar og hans vuggestueven Oliver, der bor i Hillerød, fået besøgt hinanden begge to – vi tror det fortsætter mange år endnu. Valdemar leger stadig meget gerne med kammeraterne, men alt andet lige er det ikke helt så tit som det var da jeg altid gik herhjemme… Valdemar er skiftet fra SFO’en til Klubben, og det trives han med. De havde i efteråret en teltovernatning på marken bag skolen, og det var en god og trættende oplevelse. Mælkelågssamlingen nåede nærmest uanede højder før den i en kæmpe affaldssæk blev overdraget til opbevaring hos Anders fra klassen. Vi håber der går laaang tid før den evt. havner her igen… De sjældne mælkelåg fra England er dog sorteret fra og er stadig tit at finde midt på gulvet i legeværelset…

Vitus og Valdemar har fortsat fælles soveværelse, og der er intet der tyder på at det skal stoppe foreløbigt. De trives i hinandens selskab og har selv styr på at skiftes til at passe og fodre Sophus. De tager bussen hjem fra skole og SFO. Det er meget sjældent jeg kommer der– faktisk kun hvis det er smuttet at aftale, hvilken bus de skal tage hjem. De synes, det er så hyggeligt at komme hjem og være lidt alene hjemme – og det helt nye er at der står eftermiddagste parat, når jeg dukker op med de to små. Om morgenen har de deres faste hjælpeopgaver – de rydder af bordet, giver de små fod- og overtøj på mens jeg bliver færdig, og de åbner portene og spænder de små fast i bilen. Men det glipper naturligvis jævnligt – de er jo kun mennesker… De har lånt en ekstra computer af en af mine gode kolleger, så nu er der drøn på spillebulen ovenpå – Hannibal er nu også i gang med computerspiloplæringen.

Rasmus har stadig gode udfordringer på fabrikken. De har luftet nogle store planer om at lave en udviklingsafdeling, og Rasmus har været på sin første messe i München. Dem kommer der vel med tiden flere af, men jo længere tid der går, jo ældre bliver flokken herhjemme… Det er altid en særlig oplevelse at høre Rasmus berette om arbejdstilsynets besøg! De er jo ikke forpligtet til at finde alting ved det første besøg, så de finder af og til (på) noget, som også jeg finder det svært at se logikken i. Herhjemme er outfittet i weekenderne altid arbejdstøj. Jeg har en ordreliste så lang så lang, men Rasmus har for længst indset og udnyttet at hvis der går tid nok, er det kun de mest sejlivede vilde planer der overlever… Efter et langt efterår i bryggerset glæder Rasmus sig utroligt meget til et forår i haven!

Jeg elsker mit korliv – det er ren rekreation at have nogle timer hver uge, hvor jeg er 100% Rikke og giver mig selv lov til ikke at tænke på noget andet. Vi har netop fået tildelt Fyns Amts (sidste) Musikpris på 50000 kr. og skal til Rom i efterårsferien. Jeg er p.t. på lavt blus som formand for bestyrelsen i børnehaven – dels fordi vi ikke har nogle børn der i øjeblikket, og dels fordi det rent faktisk lykkedes os at få Kommunalbestyrelsen til at vedtage at udvide børnehaven til en integreret institution med 8 vuggestuepladser til august næste år. Samme dag budgetforhandlingerne var overstået havde pladsanvisningen en ansøgning på Christiane. Desværre ser det lige nu ud til at Thor Bussemand Pedersen tvinger Sammenlægningsudvalget i Ny Middelfart Kommune til at genåbne budgetterne, så vi holder vejret og ruster os til evt. endnu en runde af opringninger og mails til de lokale politikere. På gymnasiet er jeg med i IKT-udvalget (information, kommunikation og teknologi) og er blevet formand for Økonomiudvalget – på sin vis en stor mundfuld her frem mod det snarlige selveje, men det hjælper noget på det at jeg også er kommet med i forretningsudvalget og derigennem får fingeren på pulsen mht. skolens traditioner og diverse forhandlinger. Det er spændende, og jeg har jo altid haft let ved og lyst til at ”blande mig”. Midt i januar overtager jeg 20 elever fra min egen 1g-matematik-klasse i musik. Klassen skal deles, og det var blevet overset i time-fagfordelingen af nogle tekniske årsager. Til gengæld er alle de mange administrative møder og planlægning af tværfaglige forløb (vist nok) først aktuelle igen i forbindelse med eksamensperioden. Med andre ord håber jeg lysegrønt på et lidt mindre hæsblæsende hektisk forår på trods af flere undervisningstimer…

Vi fejrede julen i Bukkerup – alle børn og børnebørn var hjemme, og der kom jo masser af sne så det var nogle dejlige og afslappende dage. Nytåret blev skudt ind her – og selv om at vi kom til at hoppe 2 gange, fordi nogle var lidt for hurtigt ude, og selv om at nogle lige måtte tage en powernap omkring halv tolv for at have kræfter til at åbne champagnen, ja så var det som altid en meget hyggelig og festlig aften med super selskab fra Vojens-folket. De 4 store drenge har jo altid haft det storartet sammen, og det er dejligt at se at de 3 små nu også begynder at lege og hygge sig sammen.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2006! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2004

Kære familie og venner

Julen 2004 står for døren, og selv om det meste foregår i orlovstempo her på matriklen, føles det alligevel som om det er meget snart… Vi har netop holdt 4. (og sidste) barnedåb den 4. (og sidste) søndag i advent. Det var en rigtig fin dag hvor Christiane opførte sig fuldstændigt som enhver anden dag i hendes liv – hun sov, hun spiste og hun sked…

Sidste år skrev jeg om alle de ting vi har 2 af, og stordriften er fortsat. Ønsket om en ekstra vaskemaskine blev indfriet i september samtidig med et nyt gaskomfur, så vi således også har 2 komfurer, og her for en uges tid siden fik vi så det foreløbigt sidste til samlingen – et ekstra køleskab til når vi er mange. Og det er vi tit… Når vi har fødselsdage kommer der som regel overnattende gæster fra Nordjylland og/eller London, og hver sensommer inviterer vi Rasmus’ gymnasieklike hertil – i år var vi 21 – de 11 børn oversteg for første gang antallet af voksne. Derfor har vi nu også 2 sæt gæstedyner, og – nej ikke 2 – men hele 5 gæstemadrasser i skunken. Tøv derfor endelig ikke med at melde jeres ankomst – vi nyder hvert besøg!

Huset og haven bliver fortsat pænere hvis vi selv skal sige det. Og efter lokale røster at dømme har vi ret – vi har efterhånden oplevet en del gange at folk siger noget i retningen af “Åh, det er der hvor alle træerne nu er væk – det har I vel nok gjort en masse pænt ved.” Personligt nåede min tilfredshed nye højder da flagstangen i sommer blev malet hvid. Desværre var sommeren så våd at det ikke blev til alt det malerarbejde udendørs som vi (læs: jeg) havde planlagt, men der kommer jo en sommer igen næste år, og vindskederne render jo ingen vegne… Jeg håber at foråret kommer hurtigt i år, så jeg kan udnytte min orlov til bl.a. at få malet soklen og et par døre der stadig mangler noget hvid maling.

Vi må jo nok sige at 6. oktober i år var et stort højdepunkt. Trods et væltet træ der spærrede Skyttevej, kom jordemoren og moster Lotte frem, så Christiane kunne ankomme vel til verden med hele sin familie omkring sig. Vitus havde glædet sig helt utroligt meget til at opleve det, så det var dejligt at det kunne blive sådan. Hannibal stod ved karrets kant med STORE og måbende øjne og bevidnede at der kom en lillesøster ud af mors mave. Alle 3 drenge havde meget store oplevelser på hvert deres niveau, men vi kan godt nogle gange synes at det er lidt synd for Hannibal at han ikke kommer til at huske det. Heldigvis har vi nogle meget gode billeder at vise ham senere i livet.

Christiane er yderst nem og fredelig. Hun spiser og sover – både nat og dag. Den første måned var hun vågen ca. ½ time i døgnet, men nu kan det godt på en god dag snige sig helt op på 3-4 timer. Men så forbeholder hun sig altså også retten til at blunde ind imellem! Hun smiler gerne til os og finder sig i alle kys og kram – selv Hannibals (ikke altid helt rolige) klap på hoved og mave får et smil med på vejen. Som familiens “4. dreng” føler vi os dog overbeviste om at hun nok skal få lært at sige fra og komme efter dem…

Hannibal (1½) er en dejlig harmonisk og trivelig dreng. Han spiser meget og gerne – også hos hans elskede dagplejemor Maja som vi på alle måder har været heldige med. De, som ikke kender Hannibal, måtte tænke at her er tale om et ufatteligt selvcentreret barn, eftersom han hver morgen går rundt og siger “Mig – mig – mig” på repeat. Det betyder da bare “Maja” – jo nærmere vi kommer huset, jo højere bliver de begejstrede “mig”-hyl! Hannibal er ikke mindst begejstret for alle dyrene i “Båring Zoo” hos Maja – bl.a en hest, hunde, katte, hamstre, høns og senest 3 kaninunger har alle været udsat for Hannibals ufattelige kærlighed. P.t. er Hannibals sprog i rivende udvikling. Indenfor den seneste uge har han således sagt “mor” første gang (efter at have jublet “far” og “farfar” i ca. 2½ måned i tide og utide!) Han er glad for at danse til musik, og han begejstres let over en fagtesang rundt om bordet. Og så tusser han ellers stille rundt og passer sig selv hvis han ikke lige gider være med til det storebrødrene er i gang med.

Vitus (5) er blevet dobbelt storebror og er nu i storegruppen i børnehaven. Han er yderst skoleklar og glæder sig behørigt til at starte i skole til sommer. OL var en oplevelse for Vitus i sommer – når der var håndbold og bordtennis sad Vitus og læste og regnede på stillingerne, og siden har han dyrket matematik-interessen med stor fornøjelse. Han er også meget optaget af at skrive og elsker at sidde i køkkenet og lave “lektier” som mormor har været flink til at sende ham. Men den begyndende brøkregning er nu Valdemars fortjeneste – de har hver aften nogle hyggestunder inden de falder i søvn, hvor de er tæt ved hinanden. Der er dog også stadig liv i Vitus Banditus ind imellem, og det er jo et dejligt sundt tegn. Begrebet selektiv hørelse er kendt, men man har vel lov at være lidt distræt når man er 5 år?! Vitus har her i december fået sin første rokketand, så nu kan det kun gå for langsomt med at få den til at falde ud!

Valdemar (7) stortrives så vidt vi og lærerne kan mærke med at gå i 2. klasse. Han eeeeeelsker at læse og læser sig meget ofte i søvn. Senest har han kastet sig over krydsordshefter og Anders And med stor fornøjelse. Han er i år begyndt i musikskolen med skiftevis trompet, klarinet og violin. Han mangler endnu violinen, men de andre instrumenter har han været begejstret for. Der er en stor og god drengegruppe i klassen som på kryds og tværs leger ofte sammen, så der går sjældent en uge uden en legeaftale. Valdemar er glad for at tage bussen hjem, så jeg kommer faktisk meget sjældent i SFO’en – det er en stor hjælp kun at skulle hente 2 forskellige steder! Valdemar er stadig glad for skak og er blevet rigtig glad for svømning også – det hjalp på det at han vænnede sig til at have ørerne under vand, og at han kom på hold med kammeraterne Bjørn, Anders, Bjørns lillebror Troels og Vitus. Valdemars mælkelågssamling er i øvrigt vokset betydeligt siden sidste år (!) – så der er nu restriktioner på hvor lågene må placeres i hjemmet…

Rasmus kører glad og tilfreds til Hedensted og retur hver dag. Han virker vellidt deroppe og var sågar havnet i selskabssangen til årets firmafest med beretningen om tudende ugler og et væltet træ i forbindelse med Christianes fødsel. Herhjemme er han fortsat flittig i arbejdstøjet. De store linier er vel ved at være overstået, men Rasmus er også glad for og dygtig til at kæle for detaljerne som fx afslutningerne på vindueskarmene. “Hobbyerne” starter med M – madlavningen er blevet sjovere efter vi fik gaskomfur, og moslekampene bliver stadigt mere udfordrende efterhånden som Hannibal og de to store bliver større…

Jeg hænger i herhjemme og har altid en masse planer for den kommende tid. Jeg er god til IKKE at sætte tidsfrister på, så der er altid plads til en dag i et lavere tempo hvis trangen melder sig. Om mandagen er der sjældent noget mere alvorligt end indkøb på tapetet – der er ofte brug for en formiddagslur efter en weekend på fuld skrue i storfamilien Juel Enemærke… Foråret skal bl.a gå med at læse en frygtelig bunke musikbøger så jeg forhåbentligt bliver skræmmende klar til reformen, når jeg begynder at arbejde igen til skoleårets start i august. Her i efteråret blev der også endelig sopran-plads i Det Fynske Kammerkor, så nu er jeg tilbage i det danske korliv med meget stor glæde.

Vi fejrer i år jul i Nørresundby og nytår i Vojens. I juledagene skal vi mestendels hygge os med familierne i Nørresundby og Bukkerup, men lur mig om der ikke også findes tid til at få trappen gjort færdig for slet ikke at tale om kløvning & stabling af kæmpestakken af træ fra sidste jul som snart skriger på at blive kløvet.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2005!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Ørredbækgaard, julen 2003

Kære familie og venner

Julen 2003 nærmer sig med hastige skridt, og vi er “back on track” og får posten ud til tiden i år… Vi har nået noget i år (!), men vi sidder heller ikke ret meget og kikker ud i luften som vi plejer at sige. Vi har også hygget os meget – bl.a. med at vise vores dejlige sted frem til rigtig mange af jer – vi håber resten kikker forbi i det nye år. Og så er vi for alvor blevet voksne – ud over husets to opvaskemaskiner er vi nu også udstyret med to kummefrysere og to livsforsikringer (hver…) Et fremtidsmål er nu to vaskemaskiner der kan matche tre drenges leg i haven, skoven, havedammen (Vitus!), bækken (Vitus’ ide?) og på stranden. Vi elsker vores sted og deler gerne haven med fx egern, ræve, flagspætten, ugler, fasankokken og et hav af småfugle. Knap så gerne deler vi bryggers/køkken hhv. kælder med mus hhv. rotte – ej heller haven mod syd med en kinesisk bambusmur. Vi kan derfor med slet skjult stolthed berette at vi har vundet kampen over bambussen – og det endda helt uden sprængstof! (Men nok ikke helt uden slemme kemikalier…)

Vi gik ved årsskiftet igen forventningsfulde ind i et nyt år. I januar brugte vi en del tid på at shoppe i byggemarkeder – der var som altid en masse gode udsalg til ægte gør-det-selv folk som vi med hushandlen netop havde kåret os selv til. Vi overtog nøglerne d. 31. januar og udrustet med to tapetdampere gik min far, Rasmus og jeg i krig. Da den første weekend var gået, var der “kun” en vej frem. Vi knoklede løs i de 6 weekender og vinterferien der var til rådighed indtil vi skulle flytte herud 16. marts. Ikke mindst takket være vores 4 meget flittige og hjælpsomme forældre kom vi rigtig langt. I vinterferien rykkede det for alvor – og det endda til trods for at Rasmus’ farfar Georg faldt, blev syg og døde 14 dage efter. Helle og Torsten kørte landevejene tynde mellem Bukkerup, Baaring, Haderslev og Silkeborg. Det var hårdt for hele familien at miste Georg, men han savnede Lyø, og vi fik sagt farvel på en god måde med breve og tegninger. Valdemar tegnede Georg, Lyø og Gud i himlen – og vi ved at sådan er det, og det er godt! Godt var det også at min farmor endelig fik fred kort tid efter – Valdemar og Vitus havde først lidt svært ved at forstå at og hvorfor kisten skulle brændes, men det blev endnu en god afsked. Valdemar (og ekkoet Vitus) funderede i den forbindelse lidt over, at nu skulle både farfar og morfar til at klare sig selv…

Alt imens blev huset – OG haven! – pænere og pænere og maven større og større. Hannibal skulle fødes i kontoret i et lejet fødekar, og alt var klar. Efter Vitus’ bilfødsel skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg havde drømme tendenserende til mareridt over hvordan det skulle gå. De blev hverken færre eller bedre af at en af jordemødrene snakkede længe om hvad vi havde tænkt os at gøre hvis de nu ikke ville nå frem(!) Heldigvis bestemte Hannibal sig for at give tegn kort efter midnat en fredag nat, og jordemoderen nåede frem. Det samme gjorde fødselshjælperen moster Lotte, og Valdemar der havde glædet sig i ca. ½ år til at være med puttede sig under dynen i en stol ved siden af karret og syntes det var “rigtigt godt” at have oplevet sin lillebror komme ud af mors mave. Vitus blev hentet med søvndrukne øjne da Hannibal netop var født og kunne slet ikke få øjnene fra ham – nu var han endelig blevet storebror ligesom Valdemar! Vi havde alle en stor og fantastisk oplevelse og kan KUN anbefale det.

Hannibal var stor, er stor og vedbliver at være stor. Han trives og har altid været meget god til at spise… Han er også blevet god til at sove – i den forgangne uge satte han ny rekord med 6 timer i barnevognen, så vi nær var kommet for sent til julearrangementet i børnehaven. Han er vild med at grine af og med de mandlige familiemedlemmer – måske er det fordi han tænker “hvem er hun – hende har jeg vist ikke noget tilfælles med” når han ser på mig? Han triller og kryber rundt, men guderne skal vide at han ikke kommer til at kravle foreløbig – r…. er simpelthen for tung!

Vitus Banditus (4) ligner stadig sig selv. Han er glad og kær og vil IKKE kysses – det er vist kun for piger!?? Han snakker heller ikke så gerne med pigefamiliemedlemmerne i telefon – til morfars og oldefar Jacobs store fordel. I årets løb har han også været indblandet i et par “ulykker” – vi nævner i flæng: bagrudeviskeren faldt af “lige mens han stod og kikkede på den”, cd-afspilleren i bilen gik ikke i gang selvom der var to cd’er i den, nabobilen på en parkeringsplads fik en ridse i forskærmen og halogenspottene i børnehavens garderobe blev udsat for sandalkast. Men han kan også komme med helt fantastiske kommentarer og associationer: han spurgte mig om jeg også brugte øjenchokoladelinser ligesom moster Sinne, han talte ikke med mad i munden – “det er bare min stemme der er lidt hæs” – og han konstaterede en mandag eftermiddag: “Du er pæn i tøjet i dag, far!” For at få det fulde udbytte af den kommentar skal man forestille sig Rasmus i splinternyt arbejdstøj fra fabrikken – mørkeblå lærredsbukser og en lys gråmeleret meget almindelig sweatshirt. Det særlige var dog at Rasmus for første gang i MEGET lang tid – måske så længe som Vitus er i stand til at huske (?) – IKKE havde huller i tøjet. Skarp iagttagelsesevne har han, ham Banditus…

Vitus og Valdemar faldt begge meget hurtigt og meget godt til herude i lokalsamfundet og fandt nye venner. I sommersæsonen gik de begge til fodbold, og nu går de til svømning – ja altså Vitus går vist mest til dykning; han er i hvert fald mere under vandet end over.

Valdemar (6) var med en kammerat hjemme allerede inden vi havde været her i en uge. Efter sommerferien blev de to børnehaveklasser slået sammen til en (stor) 1. klasse på 26 elever, men det går indtil videre over al forventning, og Valdemar elsker at gå i skole. Da han først havde lært at skrive tallene, blev han også rigtig glad for matematik, så nu er han ikke til at standse. Valdemar går til skak på skolen og har hele efteråret haft faste legeaftaler med Bjørn både hjemme hos ham og her hos os. Han mangler p.t. de midterste fortænder i overmunden så det læsssper så ssskønt når han taler. Valdemar bruger mange batterier i drengenes Gameboy – en af de helt store skolediller her på egnen. Diddl-papir der samles og byttes, er også en stor succes her på egnen og er i hvert fald heller ikke undgået Valdemars opmærksomme samlerinstinkt. Sågar plastiklåg fra nærmest hele klassens skolemælk har han SLÆBT hjem hele efteråret. Valdemar nyder desuden meget at skrive breve – computer- og almindelige – og han laver hefter af sammenfoldet A4-papir som han skriver små fortsatte historier i. Der er stadig ingen tvivl om hvem der er “tænkeren” og hvem der er “tonseren”! Foreløbig er Hannibal så “trilleren”.

Rasmus futter derud af i sin lille grønne Punto til PRI-DANA og hjem igen. Han trives MEGET med kombinationen af at være problemknuser såvel ved skrivebordet som ved linierne i produktionen – deraf hullerne i tøjet… Han fortæller glad og gerne om dagens oplevelser når han kommer hjem, og vi var i november for første gang med til den årlige firmafest. For mig var det sjovt at få sat ansigter på alle navne og historier. Rasmus’ hobbyer har i år været fyraftensvisitter i fx Jem&Fix og husforbedringer…

Jeg savner min arbejdsplads, mine kolleger og mine elever hver dag, og jeg ved at jeg kommer til at savne min orlov efter 1. marts når jeg er i gang igen! Det er meget ambivalent for mig, så jeg forsøger at fordele tiden fornuftigt mellem maling (etc.), familiemor-rollen og forberedelse af diverse undervisning jeg kan bruge i fremtiden. Jeg har også meget ambitiøst kastet mig over udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale som jeg håber at tage mig sammen til at prøve at få udgivet i den nærmeste tid. Jeg har også opdateret og udbygget www.juelenemaerke.dk, fået læst bøger som hidtil kun har været opslagsværker i reolen, og jeg nyder helt utroligt meget at have rigtig orlov, uden SU-klippekortet bliver truende mindre for hver dag der går! Ikke mindst derfor husker jeg også at tage en dag med jævne mellemrum hvor jeg bare slapper af og hygger mig med Hannibal og får de store tidligt hjem. Og jeg venter stadig på en ledig sopranplads i Det Fynske Kammerkor – det lader desværre vente lidt på sig.

Vi fejrer i år jul i storfamilien Enemærke i Bukkerup og nytår her for pokerkassen med Vojensfolket. I juledagene har mine forældre meldt deres arbejdsankomst til projekt træfældning – der er 55 store grantræer + hvad der ellers får nådesstødet. PRI-DANAs kompostkværn skal til lejligheden nok få sin sag for med bjerge af grene…

Glædelig jul til jer alle og et godt 2004!

Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Bukkerup, nytåret 2003

Kære familie og venner

Julen 2002 gik godt hos mine forældre i Nørresundby – men ikke upåagtet at vi ikke fik sendt årets juleepistel til tiden… Uden at overdrive kan jeg roligt sige at vi har haft et turbulent år, men eftersom epistlen i år er en nytårsepistel og ikke en juleepistel, kan vi med glæde konstatere at vi er på vej ind i næste fase af vores liv. Vi har nemlig haft en travl december med nyt job til Rasmus, bilkøb og senest dagen før nytåret huskøb. D. 21. december kastede jeg derfor håndklædet i ringen og valgte at slappe lidt af i stedet for at forsøge at “nå” årets epistel til tiden – det føltes helt rigtigt!

Vi gik forventningsfulde ind i år 2002. Jeg startede i mit praktiske pædagogikum og havde et godt forløb på Risskov Amtsgymnasium med dejlige elever, vejledere og kolleger der alle tog pænt imod mig og bekræftede mig i at jeg har valgt den rette hylde. Det var et hektisk forløb på lige godt 3 måneder, men resten af foråret var til gengæld frit til at lægge fremtidsplaner i. Imens havde Rasmus afleveret og forsvaret sin Ph.D. afhandling og var helt igennem systemet umiddelbart inden påske. Efter påske begyndte han så at søge jobs for alvor. Vi vil ikke trætte nogen med lange forklaringer, men Rasmus har oplevet mange mystiske ting og indtil flere virksomheder der ikke har styr på at viderebringe ansøgninger og oplysninger til rette vedkommende – sågar et enkelt sted der ikke var klar over at de havde et jobopslag på nettet, men de takkede da for ansøgningen! Det var kort sagt i perioder som at løbe panden mod en mur, og pludseligt stod vi i en komplet nytænkt situation for os – vi skulle vælge vores geografiske fremtid efter mine muligheder for ansættelse.

Det endte efter en del rektorhenvendelser og ca. 3 ugers hektisk mental konstant flytten rundt på Sct. Knuds Gymnasium og HF i Odense. Ud over at det virkede som en god skole for mig, ville Rasmus have mulighed for at nå såvel Trekantsområdet som dele af Sjælland med en forhåbentlig acceptabel transporttid. Vi så på hus, fandt drømmehuset i nærheden af Ejby, men turde ikke slå til uden job til Rasmus. I stedet tilbød Helle og Torsten at vi kunne rykke ind i den ene længe her i Bukkerup – Kristine og Carsten var 1. juni rykket ud, så her var tomt igen. Selv om det ikke var og er nogen drømmetilværelse at “flytte hjem igen” som 30-årige med 2 børn, har det for det første været et utroligt, uvurderligt privilegium at have den mulighed, og vi synes også vi har det godt her, selv om vi ind imellem må ud og rode i de ca. 60 flyttekasser i laden der ikke blev plads til, og vi også kan finde på at savne resten af vores egne møbler, køkkengrej og “ting”.

Men selv om efteråret også gik med opture (indtil flere jobsamtaler og fra november et konsulentjob hos Dicon A/S i Lystrup) og nedture (afslag til Rasmus fra et firma i Odense og tilbud om militærjob i Hjørring han takkede nej til) gik det pludselig stærkt i starten af december. Efter lang tids venten kunne PRI-DANA Elektronik A/S i Hedensted tilbyde Rasmus job – og dagen efter købte vi en fin lille ny mørkegrøn Fiat Punto til ham. Den rundede de ca. 2000 km efter 14 dages ejerskab… Men den er også indkøbt til samme formål. Midt i december faldt vores opmærksomhed på et dejligt “lille” hus i Båring Sommerland med masser af plads ude og inde, ca. 500 m. til vandet og en skov som nabo. Efter et bud fra vores side og en god portion is i maven (og søvnløse nætter hos undertegnede…) fik vi sælger presset 10% i pris – så det er vi rigtigt godt tilfredse med. Huset er næsten indflytningsklart – der skal ikke flyttes vægge, men til gengæld afhøvles gulve og males vægge og lofter. Vi ser hvad vi når inden den planlagte overtagelse 1. marts, og resten må komme hen ad vejen.

Vitus Banditus Juel Enemærke (som han selv TROR han hedder) fortæller gladelig alle og enhver sit fulde navn & alder. Vitus er glad og tilfreds – kun ganske lidt hysterisk… – og beretter gerne om sin tykke mave. Han startede efter sommerferien i børnehaven sammen med Valdemar på Brahesholmskolen hvor Rasmus selv har gået i skole som dreng. Den lille Banditus fik som ventet sin sag for og tog nogle eftermiddage hvor han helt frivilligt lagde sig i seng og trak dynen op – det ville jeg have forsvoret kunne ske med ham og hans aktivitetsniveau.

Men miraklernes tid er ikke forbi, og Valdemar er vokset en hel del med sin seneste udfordring – skolestart her efter nytåret. Vi har i løbet af efteråret flere gange talt om at vi synes han er klar til skolens udfordringer, og efter en samtale i børnehaven hvor de bekræftede os i at det var en god ide, fik vi lavet en aftale med skolen om at han kunne starte efter nytår. Børnehaveklassen og SFO’en har lokaler umiddelbart ved siden af børnehaven kun adskilt af en dør, og fredag d. 13. december var Valdemar så gået ind for lige at sige hej, og de havde ikke set ham i børnehaven hele dagen… Officielt gik Valdemar i december i børnehave og gik på besøg i skolen, men ifølge Valdemar var det stik modsat! Han havde også “lært” at spille skak den første dag… Nu hvor han er startet officielt og har fået en uvurderlig og elsket skoletaske i julegave er han på et par dage vokset kolossalt med opgaven – fx var han ikke til at drive ud af brusebadet (træningslektion i hjemmet før gymnastik i skolen), hvor han tidligere var verdens mest pylrede brusebadende…

Rasmus nåede at arbejde 2 uger hos PRI-DANA inden juleferien og er glad for det. Hans forventninger er p.t. blevet indfriet, og han er glad og tilfreds når han kommer hjem hver dag. Men hvor står han tidligt op – han møder klokken syv, og på de sneglatte dage kører han herfra halv seks… Om et par måneder når vi rykker til Båring skulle han gerne kunne tilbringe ca. 45 min mindre om dagen i Puntoen. Rasmus har brugt MANGE timer i efteråret i Torstens værksted – trædrejning er blevet hans seneste specialitet, og det er blevet til svampe, frugter, rangler i forskellige udformninger og en flot peberkværn til Helle. Men det store træmesterværk er ikke drejet i træ – det er derimod et meget flot pokerspillebord han har snedkereret (og som naturligvis er blevet indviet i pokerklubben med Christian og Lone. Vi fik også i år en ordentlig nytårsfest for pengene…)

Jeg trives i meget høj grad på Sct. Knuds – det er en skole lige efter mit hoved og med totalt styr på tingene. Derudover er vi også privilegerede med nyistandsatte musiklokaler, og jeg glæder mig meget til at skulle arbejde der til jeg skal pensioneres(!) Det første år har jeg haft en meget luksuriøs og privilegeret tilværelse med bl.a. et højniveauhold i musik, kun en enkelt 1.g klasse og derforuden også et drømmeskema med fredagen skemafri. Mit skoleår slutter d. 6. marts hvor jeg går fra inden Hannibal kommer til verden i maj – denne gang bliver det hjemmevandfødsel… Så jeg regner med at få malet en del i Båring i marts og april!

Mange nytårshilsener fra Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Se mange flere billeder på: http://www.juelenemaerke.dk/ og følg linket eller klik den direkte vej på: http://www.juelenemaerke.dk/skyttevej

Skæring, julen 2001.

Kære familie og venner.

Julen nærmer sig med hyggelige og hurtige skridt, og Valdemar og Vitus er nu blevet så gamle og optagede af det at de virkeligt glæder sig i år. Det betyder jo også at tiden er kommet til endnu en “opdatering” og hilsen fra enemærkerne i Skæring.

Vi trives alle 4 i Skæring, men for hver dag bliver lunten på den store stygge flyttebombe stadigt kortere… Tror vi altså nok… Rasmus skal aflevere sin Ph.D. afhandling d. 14. februar, og derefter skal han så finde sig et (drømme?)-job. Mulighederne er størst på Sjælland (NOVO, Haldor Topsøe, Lundbeck etc.), men hvor er det langt væk fra min familie i Nordjylland, vores netværk i Århus, mit uvurderlige kor og ikke mindst drengenes hverdage i vuggestue og børnehave! Jeg er ufatteligt rastløs ved tanken og gruer i mit stille sind for at trække Valdemar op med rode og evt. måtte lade Vitus skifte daglige omgivelser 2 gange inden for få måneder (han skal jo i børnehave til sommer).

Vitus lever i lykkelig uvidenhed om alt dette – han er en Vitus Banditus der ikke lader sig kue af sin storebror! Vitus synger stort set altid og lever for bolde og togbaner! Han bygger og bygger morgenen, dagen og aftenen lang med BRIO togbanen og er besat af at sparke til bolde. Han er ikke bange for noget som helst – desværre heller ikke stiger. Det resulterede dagen før hans 2 års fødselsdag i at han kravlede op og hoppede lidt i overkøjen hvorefter han fik overbalance og faldt ned på underkøjens kant og flækkede skinnebenet. Da han bogstaveligt talt for første gang i sit liv græd/skreg “Av, av, av. Det gør ondt, mor!” utrøsteligt i mere end ca. 1 minut og ikke var interesseret i cola med sugerør (!), sagde jeg: “Vi kører!” Det betød 4 uger i gips hvilket ikke var sjovt, men det var jo heldigvis sommer, så det gik. Men da gipsen så kom af kom den virkelige udfordring – at gå og ikke mindst hoppe/løbe igen. Alt i alt gik der yderligere 5 uger før Vitus var helt på banen igen. Han er ikke blevet mindre vild, men har aligevel lært at hvis man ikke passer på, så kan man brække benet. Det fortæller han alle og enhver, men det virker lidt som om han ikke har genemskuet koblingen til sin vilde livsførelse!

Valdemar er blevet 4 år, og det er han sandelig klar over! “Jeg er sådan en stor dreng” siger han selv, og det er faktisk rigtigt. Han er jo født mageligt anlagt og er på mange måder en doven dreng, men her på det seneste er det (endelig) blevet rimeligt at forvente at han står op og tager tøj på selv uden verbale slagsmål. Det er en utrolig lettelse i tidsplan og morgenstemning! Mens Vitus er “tonseren”, er Valdemar vores “tænker”, og lige for tiden synes Valdemar (og dermed også Vitus!) at det er interessant at vide hvad ord hedder på engelsk – for moster Sinne er i efteråret flyttet til London… I januar flyttede Valdemars bedste kammerat, Oliver, til Hillerød, og det var, da realiteterne gik op for Valdemar, en stor sorg. Men vi har fået en udveksling af weekendbesøg i stand så de stadig ser hinanden, og det er rigtigt godt – for selv om der er mange andre gode kammerater i børnehaven, så kan Oliver tilsyneladende ikke erstattes fuldt ud derhenne.

I foråret fik jeg et aftenskolekursus i matematik på Århus Købmandsskole. Det var jeg glad for, men tidpunktet var svært foreneligt med livet med drengene, så jeg søgte orlov i koret og savnede det alt for meget! Jeg fulgte også et enkelt kursus på matematik og skrev mit speciale om børnemusik. Jeg var i gang med slutfasen da Vitus brækkede benet. Det betød lige et par kameler at sluge på tidspressets alter, men i de lyse nætters skær og med fælles indsats lykkedes det mig at aflevere d. 27. juni i dejligt solskin med et par flasker rosé og en bunke gode venner på plænen foran musikinstituttet. At blive kandidat er uden nogen form for sammenligning det største jeg hidtil har præsteret i mit liv (inklusive at føde Valdemar og til dels Vitus…)

Jeg var også blevet optaget på pædagogikum med start 1. september, så jeg holdt med god samvittighed sommerferie i juli. I august underviste jeg i opgradering i matematik på Århus Købmandsskole, og i hele efteråret har jeg så slået mine folder med endnu et tvunget ½ års 2. dels matematikstudier som jeg heldigvis nu kun har ganske få lektioner tilbage af! Jeg skal d. 7. januar starte den praktiske del af pædagogikum på Risskov Amtsgymnasium, men hvis vi skal flytte i foråret, er jeg måske nødsaget til at starte forfra på dele af den praktiske undervisning. Måske kan jeg så ikke nå at undervise det antal lektioner man skal inden sommerferien, og hvem ved hvornår jeg så bliver færdig – og hvor længe de vil give mig løn?! Så alt i alt bliver jeg meget rastløs, når jeg forsøger at overskue vores kommende år (hvilket jeg gerne vil kunne!!!)

Jeg indså forholdsvist hurtigt på de 2. dels kurser jeg følger, at hvis jeg skulle forstå det hele, ville døgnet mangle timer. Jeg har derfor valgt den lidt intuitive indlæring (!) og har brugt en masse tid på at ordne ting man ellers aldrig når. Fx har jeg gennemredigeret vores hjemmeside (http://enemarke.homepage.dk) og oversat/redigeret et lille hæfte med pokerregler. Men i august vi fik jo også en dejlig ny brugt Fiat Multipla – den lille grønne frø der i vores familie hedder “TJ” efter nummerpladen. I denne forbindelse skal det endelig ikke undervurderes hvor lang tid det tager at finde den billigste forsikring, at få det korrekt aftalte skriftlige tilbud samt at skifte forsikringsselskab og få det gamle til at forstå at de ikke behøver blive ved med at sende rykkere… Det er netop gået i orden med de sidste detaljer her midt i december! Og når man bliver færdiguddannet er der jo pludseligt a-kasser og fagforeninger – der har jeg også ventet nogle timer i telefonsluser i løbet af efteråret. Det tager tid at være “arbejdsløs”…

Rasmus har i et par måneder nu været at finde på sin pind på kontoret hvor han er i gang med at skrive sin afhandling. Han har længe erklæret, at nu havde han de måledata som han og vejlederne mente var repræsentative og tilstrækkelige for at skrive en afhandling. Nu er der kun 2 måneder tilbage, så nu begynder selv jeg at tro på at det er rigtigt, og at de ikke lige pludseligt får en ny og fiks idé som lige skal efterprøves i laboratoriet på ca. 14 dage (læs: mindst ½ år)… Rasmus har læseplads i et rart kontor med bl.a. 3 andre Ph.D. studerende. De trives med alle deres b(l)ærbare computere og spiller poker sammen ca. en gang om måneden.

I august indledte vi en forhåbentlig ny tradition med at holde sommerferie med Christian, Lone, Magnus og Oskar. Vi lærte også Christian og Lone at spille poker, og det er der blevet en nytårsaftens-pulje ud af. Den prioriterede rækkefølge for brugen af puljen er: indkøb af “klokken-tolv-raket”, champagne, diverse luksus og mad. Sikken en nytårsaften vi får i år takket være Lone og jeg… Måske skal vi næste år spille til skiferien?

Akademisk Kor Århus har store planer for det kommende år – vi skal på konkurrencerejse til Canada i starten af juli måned. Konkurrencen ligger i nærheden at Victoria hvor en af vores tidligere sangere nu bor – og synger i kor. Så Erik er gået i sit nye kors bestyrelse for at forberede vores ankomst, og vi knokler i Danmark for at skaffe fonds- og sponsormidler nok til at det kan lade sig gøre at rejse derover! Jeg synes det ville være en dejlig måde at afslutte 8 års medlemskab i koret på – hvis altså vi flytter et sted hen hvor jeg ikke kan køre til Århus fra for en korprøves skyld…

D. 22. drager vi til Torup hvor vi holder juleaften i år. 2. juledag tager vi til Nørresundby og sender Rasmus hjem for at skrive et par dage i fred inden vi andre kommer hjem til nytåret. Christian, Lone, Magnus og Oskar kommer her i år. Valdemar og Vitus starter først i vuggestue og børnehave igen d. 7. januar, så der bliver god tid til at lege med de nye julegaver og hygge os inden forårets begivenheder tager fart!

Med ønsket om en god jul, et godt nytår og et lykkebringende 2002!

Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.

Skæring, julen 2000.

Kære familie og venner.

Året går på hæld, og det er blevet tid til endnu en epistel om de “enemærkske” meritter her i det østjyske. Vi trives stadig meget her i Århus’ opland, og selv om specielt jeg vægrer mig lidt ved det, begynder datoen, hvor vi måske må flytte teltpælene, at tone frem i tidshorisonten… Rasmus har 14 måneder tilbage af sit Ph.D. studium, og det er ikke godt at vide, hvor han ender i landet. Rasmus trives med arbejdet, men han (og hans to vejleder-kumpaner) ville vist gerne have, at døgnet havde godt og vel 30 timer!

I forbindelse med studiet var Rasmus i Dortmund i 2 måneder i foråret. Det var en meget anderledes tid for os alle 4 – vi syntes alle, at tiden sneglede sig af sted. Valdemar er en tænksom og følsom dreng, der midtvejs savnede Rasmus rigtigt meget, men de havde nogle gode lange telefonsamtaler. På mange måder var det rart at kunne love Valdemar, at når far kom hjem, så skulle han ikke af sted igen. Rasmus talte også til Vitus i telefon et par gange om ugen, og vi tror, den indsats var medvirkende til, at også Vitus på 10 måneder gav Rasmus en overvældende velkomst, da kom hjem. Vi fik hurtigt familielivet bragt på skinner igen, og det er frygteligt dejligt, at udlandsophold af den karakter nu kan lægges bag os!

Jeg læser i øjeblikket til eksamen i det sidste fag på matematik, så forhåbentligt kan jeg lægge de gule bygninger bag mig efter d. 5. januar. Jeg var i august måned ude i “det virkelige liv” på Århus Købmandsskole, hvor jeg havde et 3 ugers intensivt matematik-kursus for nye studerende. Det var en virkelig stor tilfredsstillelse for mig at prøve kræfter med rollen som underviser, og jeg havde det som en fisk i vandet. Det at undervise og jeg som underviser var, nøjagtigt som jeg havde gået og forestillet mig. Da det var slut, gik jeg bare rundt med en fornemmelse af, at nu kunne det kun gå for langsomt med at blive færdiguddannet!

Og hvornår er jeg så det??? Til januar starter jeg for alvor med mit speciale, og når det er skrevet, er jeg færdig… Min disposition er godkendt, så det venter stort set bare på at skrive sig selv – hmm… Jeg har SU til og med maj, så der er en optimal deadline deromkring. Til september håber jeg at blive optaget på pædagogikum, og jeg har i den forbindelse indledt en tæppebombning af undervisningsministeriet for at forhøre mig om alle mulige kedelige og diskutable vilkår, som jeg ikke vil trætte nogen med her.

Valdemar og Vitus er et par meget veltilpasse og glade brødre, der sætter stor pris på hinanden, livet, mad og søvn… De nåede at være i vuggestuen sammen i ½ år, inden Valdemar i oktober startede i børnehave. Nu tager det så lidt længere tid at hente og bringe, men det er egentligt også meget hyggeligt, og jeg nyder i hvert fald at bruge noget tid på deres dagligdags omgivelser. Jeg har af og til forsøgt mig med at hente dem tidligt for at vi rigtigt kan hygge os herhjemme, men de har det begge to sådan, at hvis der er for mange børn tilbage, så er de ikke til at drive derfra… De er simpelthen så bange for at gå glip af noget – hvor mon de har det fra?

Valdemar er en rigtig livsnyder – utroligt mageligt anlagt er han. Han tænker meget over tingene, og han elsker at synge. Vi slæber “dagens sang” eller “dagens cd” frem og tilbage mellem bil, under- og overetage. Han elsker også Vitus over alt på jorden, og han er så sød til at lege med ham og finde på lege og udskejelser, som Vitus også kan være med til. Det passer meget fint, at Valdemar er en rolig dreng i den forbindelse, for guderne skal vide, at det er Vitus ikke! Vitus er intet mindre end verdens største efteraber og medløber. Så med hensyn til hvad de (tror de) kan motorisk set og det påkrævede mod til at udføre det, passer de suverænt sammen som legekammerater. Vitus har fået oprettet sit første klippekort til skadestuen – et flækket øjenbryn er det foreløbigt blevet til. Til Rasmus’ store glæde og stolthed er det i højre øjenbryn og derfor magen til det han selv har.

Vitus er jo blevet 1½ år her i december, og det er derfor allerede lang tid siden, at Akademisk Kor Århus’ cd med Povl Dissing blev indspillet. Men det bliver jo jul hvert år, så vi besluttede at arrangere en række koncerter med Povl igen i år. Vi har allerede sunget i Fredericia og Silkeborg og synger d. 17. i Odder og Århus. Vi er meget glade for samarbejdet med ham, og tilsyneladende går glæden begge veje. Derudover har vi 3 egne koncerter i december, så vi er spændt ret hårdt for i år. I sommer havde jeg den store fornøjelse at være i Ungarn med koret i 12 dage. Vi deltog i en stor korkonkurrence, som vi i øvrigt vandt. Det var en usædvanlig dejlig tur, og det var også en stor oplevelse at tale i telefon med Valdemar et par gange. I koret er jeg genindtrådt i bestyrelsen og nyder meget “ikke at gå glip af noget”… Vi planlægger i øjeblikket næste års konkurrencetur til Italien i august – men jeg skal sandsynligvis på Århus Købmandsskole igen, så jeg må desværre igen sende koret af sted uden mig.

Rasmus derimod kappede båndene til rugbyklubben, da han rejste til Tyskland. Hans erfaringer med bestyrelsesarbejdet der har været meget blandede. Blandt mange af de udenlandske spillere var der en udbredt manglende forståelse for den danske foreningstradition, og det gjorde på mange områder arbejdet tungt – meget tungt. Desværre tog det også spilleglæden fra ham, så nu er hans fysiske aktivitet begrænset til de daglige cykelture til universitetet. Eller rettere næsten daglige – han har lappet utallige huller i dækkene dette efterår sammen med drengene.

D. 23. drager vi til Bukkerup, hvor vi holder juleaften i år. 1. juledag sender vi drengene med mormor og morfar til Nørresundby, og så skal de rigtigt more sig til omkring nytår, mens mor læser. Nytåret fejrer vi som sædvanligt med Christian og Lone. I år i Vojens med lille Oskar som ny deltager. Nytårsdagene får Valdemar og Vitus lov til at tilbringe hos farmor og farfar, mens jeg forhåbentligt får de sidste matematiske sætninger banket på plads til spørgetimer m.v.

Vi ønsker alle en god jul og et lykkebringende 2001.

Kærlig hilsen Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.