Juleepistler

Ørredbækgaard, julen 2007

Kære familie og venner

Julen 2007 er lige om hjørnet – gaverne er købt over nettet og i Kolding Storcenter i midten af november, så vi ved slet ikke, hvor mange mennesker der er at finde i ræset bortset fra de almindelige dagligvarebutikker… Med farmor på efterløn har vi også haft julegodter det meste af måneden. Vi får i det hele taget jævnligt fyldt fryseren op, når vi på næsten fast ugentlig dag spiser i Bukkerup. De 3 kummefrysere i Bukkerup er tit fyldt med bagværk og andet godt. Der er ofte “aftagerpligt” ved afgangstid – og jævnligt drager en af ungerne hjem i nyt hjemmestrik. Dejligt! Jeg afslører tit overfor kolleger, at jeg har et hemmeligt 6. gear, når vi taler om hæsblæsende tilstande i dagligdagen.

2007 blev året, hvor vi indhentede teknologien og blev mobile telefonister… Først trådte Valdemar ind i den moderne tid, og i sensommeren også forældrene. I de jordnære omgivelser er de synlige forandringer i år en ny, lækker Aduro brændeovn, som kom til huse efter en lang række forsøgsmålinger for min fætter Christians firma. Vi testede på livet løs, om der var målbare forskelle på fordelingen af varme fra brændeovne med og uden fedtsten. Til det formål var stuen dekoreret med 6 termometre og ekstra måleudstyr lånt fra fysikdepotet på gymnasiet. Æggeuret holdt os til ilden (!) med jævne mellemrum, og et stort datasæt blev analyseret, bearbejdet og grublet over både her og hos fætter Christian. Vores nye ovn endte nu med at blive uden fedtsten, og det er skønt at kunne se ilden gennem den buede glaslåge helt ud i køkkenet. Og her i december har vi fået skiftet flagstangen ud til en højere glasfiberstang, så nu kan vi se flaget, når vi kommer gående hjem fra stranden.

I foråret fik jeg nok af hver aften at sætte mig til en hærget arbejdsplads i kontoret efter ungernes web-udskejelser, og vi flyttede lidt rundt i overetagen. Det ene værelse blev indrettet som børnekontor, og i samme runde blev underetagen ryddet for “spor” efter småbørn. I juni smed Christiane bleen, og i august holdt vi så en helt og aldeles fantastisk badeværelsesfest i forbindelse med den rituelle handling, det var, at puslebordet blev skruet ned fra væggen. Der var et orgie i slik, chips etc. i små skåle, der sejlede rundt i badekarret, vi dansede og drak champagne med og uden alkohol. Således indviet i den danske festkultur kastede Christiane op i sjældent set store mængder natten efter at have forspist/-drukket sig til festen. Må vi på det varmeste anbefale et sådant overgangsritual?!

Christiane (3) har i løbet af året opdaget, at hun er en pige. Hun har fået samlet sig en større samling af nederdele og kjoler, og jeg kan kun lokke hende i bukser, hvis jeg bilder hende ind, at det er for koldt til kjoler, og hun får lov til at få strømpebukser på indenunder bukserne. Men det bliver sjældnere og sjældnere. Der er en meget stor og fin pigegruppe i hendes årgang i børnehaven, så der er mange legeaftaler der skal passes, men Emma er stadig førstevalget. De sover nogle gange sammen, og Emma, som bor i et moderne parcelhus, ELSKER at få lov til at komme i karbad, når hun er her. Vi har derfor en ret stor samling krokodillebilleder af de to… Christiane er dog også stadig en krudtugle – vi kalder hende Vitus 2, men har heldigvis endnu ikke været på skadestuen med hende. Hun samler rigeligt med udtryk op i omgivelserne, skal vi hilse og sige. Fx da hun 2¼ år gammel kort efter skiferiens stribevis af “Terkel i knibe”-fremvisninger en morgen irettesatte sin skyndende mor med: “Mor, jeg får gøjseren!”

Vi fik musikskolens førskolehold flyttet til Båring Skole efter en større reklameindsats blandt børnehusets forældre, så nu går Christiane og Hannibal til musik med alle vennerne derfra, og de glæder sig stadig hver eneste gang til at komme af sted. Jeg havde drømt om, at dette år skulle være svømmekørsels-frit – Vitus og Valdemar var efter 4 år habile svømmere, og Christiane var ifølge brochuren 1 år for lille. Men Vitus og Valdemar begyndte at græde i bilen hjem, da sæsonen var ved at være slut, så vi fandt et tidspunkt, hvor de store svømmer i det store bassin, og de små i det lille. Der er kun 7 på Hannibal og Christianes begynderhold, så det gør ikke så meget, at hun ikke engang var fyldt 3, da hun startede. Efter lidt tilvænning ved kanten i et par uger, er nu også Christiane godt og vel i gang. Det minder i foruroligende grad om mønsteret fra for 4 år siden, da de store startede på næsten identisk vis.

Hannibal (4) blev efter sommerferien mellemgruppe-barn i børnehaven, så watch out! Der er desværre ikke rigtigt nogle jævnaldrende drenge, han kan matche i børnehuset, men det lader ikke til at gå Hannibal på – han leger med et par storgruppebørn og nyder meget at være den store, når Christiane har venner med herhjemme. Hannibal regner på fingre, leger med bogstavlyde og elsker computerspil med alfabettræning etc. Efter han fik en børnemus, gik det bare over stok og sten. Hannibal synger også meget – senest går han rundt og “tryller med min hashvægt” (man er vel lillebror…). Som modvægt til Yallahrup-sangene, har vi fået Jullerup-sangene digitaliseret, og de er heldigvis også sjove… Det bedste i verden er weekenderne, hvor han får lov til at sove med Valdemar og Vitus. Her sidst på året i øvrigt sammen med Christiane, der ikke bare sådan er til sinds at lade søvnen overmande sig en fredag eller lørdag aften.

Vitus (8) nyder livet og smiler så stort og bredt, at alle ser “den manglende tand”. Efter i foråret for 2. gang at have fået opereret en overskydende tand ud, fik han opereret en ornli syg totally street guldkæde ind på den blivende tand for ved hjælp af en togskinne-bøjle og et fjedertræk i guldkæden at hive den blivende tand ned. 2 uger før togskinnerne skulle sættes på, faldt guldkæden desværre ud gennem gummen, og Vitus var trist og nervøs for at skulle igennem en 3. operation. Men hans søde tandlæge, Karen, fik ondt af ham, så vi håber nu, at tanden kommer, når togskinne-bøjlen sørger for lidt ekstra plads – og guldkæde-operationen er udsat til foråret. I skolen arbejder Vitus derudaf – og lidt afhængigt af hvilken pige han sidder ved siden af, er det de faglige eller sociale kompetencer, Vitus arbejder mest med! Han er glad, når han kommer hjem, og glad når han skal af sted – om end det ofte er i en noget søvndrukken slowmotion læggende ører til “har du husket madpakken?”, “VIIITUS – tag støvler og jakke på!” eller lignende matriarkalske udbrud fra mor og storebror.

Valdemar (10) fik i foråret som den første i familien en mobil. For nylig lykkedes det Hannibal at smadre skærmen, så Valdemar måtte vente en uge på at få en afløser. Der var MORD i øjnene, da forbrydelsen blev opdaget og opklaret. I september fejrede Valdemar sin første runde fødselsdag. Det gik ikke stille af… Vi havde ryddet garageloftet og indrettet slyngelstue til spisning og bordfodbold. I garagen var der så diskotek og bar, og som Valdemar selv udtrykte det, så var det jo faktisk en hel klassefest. Vi havde en fantastisk aften med hele 5. klasse, og Vitus glæder sig meget til at fylde rundt! Vi gav Valdemar en tur til London med Vitus, og vi boede alle 4 hos moster Sinne og Claire i en dejligt forlænget weekend. Vi var noget nær power-turister, og højdepunkterne var nok Hamley’s, “Ceremony of the Keys” på Tower of London og et besøg ved den halve tranportvogn på Kings Cross Station ved Platform 9¾. Valdemar går nu også i ungdomsklub. Hele to medlemskaber er det blevet til. Det ene i Nørre Aabys klub “Musen” om mandagen, og så i Bårings lokale klub “Pluto” om tirsdagen. Så der er på ny gang i den logistiske planlægning i forældregruppen.

Valdemar og Vitus synger også i skolens kor, og der var fin koncert i november i Lillebæltshallerne med over 100 børn. Valdemar fik så godt som kureret sin sceneskræk ved den anledning, så den hørte vi ikke meget om, da han skulle synge for på 5. klasses afskedsnummer til viceinspektøren “Irene hun er for sej” – jo, “Terkel i knibe” fletter sig ind i familielivet på flere fronter. Vi har lavet en ugeplan med små rengøringsopgaver, de skal gøre, men det er godt nok lidt svært at få det kørt ind i et rygrads-system…

Rasmus kører stadig til PRI-DANA i Hedensted. De holdt 25 års jubilæum i en juni-weekend, og vi kørte frem og tilbage til 4 forskellige arrangementer med og uden børn. Vi havde helt glemt, hvordan man laver mad efter den omgang. Herhjemme er Rasmus altid udenfor – hvis ikke det er i haven, er det i værkstedet, vi finder ham. I år fik vi som så mange andre en voldsom invasion af dræbersnegle, så bevæbnet med en særlig sneglesaks, kom der en ny sport til udfoldelse i haven. Køkkenhaven led under denne sports grundlæggere og det ALT for meget vand, der kom. Rasmus er blevet webmaster på www.bamok.dk – så især i forbindelse med den lokale musikforenings 2 årlige koncerter i Båring Multisal, bruger Rasmus nogle timer ved computer-skærmen.

Jeg er nu på 3. år på overtid – men det kommer jeg IKKE næste år, nu vil jeg gerne prøve at arbejde på almindelig fuld tid! I sidste uge kom endnu en gang varsling om ændringer i reformen fra næste skoleår. Så begynder 4. årgang på 4. udgave af reformen. Det begynder så småt at ligne et grundvilkår, at der hvert år ryddes lidt op i de mange uhensigtsmæssigheder i reformen. For guderne skal vide, at der er så mange, at det slet ikke er muligt at berette om dem her. Hidtil har lyspunktet været, at eleverne jo var de samme, men selv det synspunkt kom hårdt under pres her i efteråret. Mine højtelskede 3y’ere, som jeg var i Rom med i september på en for altid uforglemmelig tur, havde simpelthen fået nok af det meget voldsomme pres, de som reformens prøvekaniner er udsat for. I det store tværfaglige fag AT (egentligt Almen sTudieforberedelse, men jeg er efterhånden gået over til Alment Tidsfordriv) blev deres gnist simpelthen slukket i det afsluttende forløb, og normalt meget flittige, dygtige, engagerede, glade og loyale elever sad med tårer i øjnene, stive af skræk for at blive valgt til en prøveeksamen. Det gjorde et meget stort desillusionerende indtryk, og det var endog meget svært at komme i gang igen efter efterårsferien. Men efter ikke kun i tanke, men også i praksis i højere grad at undervise, så det giver mening i forhold til virkeligheden end embedsmændenes ambitioner, er jeg nu ved at få gnisten generobret. Jeg laver også stadig meget udvalgsarbejde, andre administrative opgaver og forsøger jævnligt at være medvirkende til et godt socialt kollegialt fællesskab. Jeg har på den konto været med til at arrangere rundvisning på Indslev Bryggeri i vores ølklub “Hyggeriet” og diverse konkurrencer – fx “Sofavalget 2007”. Skønt var det også, at ca. 15 kolleger var med på at lave et lærer-luciaoptog for eleverne under vild jubel! Børnehusets hjemmeside er desværre ikke blevet opdateret i helt samme tempo som vanligt her i efteråret, men den er da ikke blevet pinligt forældet på noget tidspunkt… Jeg har også fået en ny ugentlig passion – yoga. Kroppen i almindelighed – lænd og skulder/nakke i særdeleshed – har fået det ikke så lidt bedre i løbet af efteråret. Til gengæld stoppede jeg i Det Fynske Kammerkor før sommerferien, men korsang er nu engang en del af mig, så en række af de gamle Århus-sangere og vores gamle dirigent Uffe Most prøver nu at få et nyt semiprofessionelt fynsk kor på benene. Vi skulle have haft debutkoncert 22. december, men tenorerne hænger ikke på træerne, og det er nu udsat til april. Jeg håber meget det lykkes – det har været nogle givende korprøver, vi har haft her i efteråret.

Lillejuleaften kommer 3y til UHM ÆG (matematik Uden HjælpeMidler med Æbleskiver og Glögg), og juleaftensdag går det så til Bukkerup. Næsten alle gaver er sendt i forvejen, og det bliver SKØNT med nogle dages familiehygge og vores livret – gratis mad. Nytåret er med Vojens-familien Schrøder/Larsen, og i uge 3 triller vi via Øresund til Idre Fjäll med familien Svenstrup fra Herlev i højt ski-humør – og der er allerede over ½ m sne i år… Christiane skal med på skiskole i år, så nu er snart hele familien hjernevasket.

Glædelig jul til jer alle og et godt 2008! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!

Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.