Ørredbækgaard, ”julen” 2005
Kære familie og venner
Julen 2005 stod for døren… Og så skete det i de dage hvor familien Juel Enemærke ikke lige nåede det hele inden det blev jul! Men nu har det været Hellig 3 kongers tid, og julen varer lige til påske! Jeg har fra flere erfaret at vores hjemmeside har været flittigt besøgt for om monstro årets epistel var at finde der. Der er simpelthen nogle der har været bekymrede for, om de mon var ”smidt af modtagerlisten”. DET ER I IKKE, men vi har haft meget om ørerne…
Vi havde en drøm om at restaurere bryggerset efter at fyret blev fjernet og rummet dermed var uden varmekilde. ”Vi” havde også en drøm om at det skulle stå færdigt til jeg skulle starte på arbejde i august (…) Enden på den historie blev at vi startede 31. juli og at stort set alle weekender i efteråret er gået med byggerod af den ene eller anden slags. Til gengæld er det snart færdigt, og det er blevet supergodt! Båring Sommerland Hårde Hvidevare-center er i løbet af processen blevet udvidet med en ny A++ kummefryser og en – tørretumbler! Jeg holder hvad jeg lovede (mig selv), og tørrer kun kogevask og strømper! Jeg kapitulerede m.h.t. tumbleren, da jeg var ved at gå i brædderne over det våde danske klima, ca. 100 strømper og lige så mange klemmer hver eneste uge…
Vi har også fået en kanin – en meget særlig en, nemlig Hannibals dagplejemors kanin Sophus, som Hannibal fik af Maja i 2 års fødselsdagsgave samtidig med at hun flyttede til Randers. Og haven er blevet udvidet med et kæmpestort legehus. Vi havde rejsegilde på H.C. Andersens fødselsdag (da vi fejrede Rasmus’ ditto med en hel del arbejdskraft indbudt…), og legehuset er derfor opkaldt efter eventyret ”I børnestuen”. Til Vitus’ fødselsdag stod den på projekt kæmpe rutscherør, og til gymnasie-kliketræffet blev klatrevæggen udvidet til hele nordgavlen. Vi håber i det kommende år at arbejde lidt i beplantningen i de udendørs omgivelser – vi har jo heldigvis et hold aflægger-velhavende havearkitekter i en afstand af ca. ½ times bilkørsel…
Året 2005 blev også året hvor vi måtte til begravelse endnu engang med en af oldeforældrene – denne gang oldemor Else på 89 som fik en afslutning på livet man kun kan misunde – i eget hjem i ro og fred. Nu er der kun Halsolderne tilbage – men de har lovet at holde 10-15 år endnu, og til februar fejrer de diamantbryllup sammen.
Christiane og jeg nød det første halvår herhjemme – jeg fik malet de døre der manglede, soklen udenfor og en masse småtterier – alt det man ellers ender med at gå på kompromis med. Christiane og jeg blev også bedt om at være med til at starte Babysalmesang i vores kirke. Det var et meget spændende lille bijob, og Christiane og de andre ca. 15 babyer var meget optaget af sang, orgelmusik, kædedanse og tæppevugger. Desuden fik jeg lavet 8 GYM-IT opgaver da time-fag-fordelingen var faldet på plads, så jeg havde nogle forløb i skuffen til arbejdsstarten. Og lad det bare være sagt en gang for alle – det var en både vidunderlig og meget meget barsk arbejdsstart. Vidunderlig fordi jeg er velsignet med et job jeg elsker, og barsk fordi jeg startede samtidig med den nye gymnasiereform – og hvis jeg siger at den var delvist ugennemtænkt, har jeg på ingen måde sagt for meget! Der har været adskillige perioder i løbet af efteråret hvor vi har planlagt ting og forløb, som der måske kom kontraordre på ugen efter, eller hvor man samme aften kunne se Bertel Haarder udtale i nyhedsudsendelser at det ville han se positivt på at ændre til næste år… MEN ELEVERNE ER JO DE SAMME – søde, sjove og glade for at få lov til at lære noget. Hvis nogen af jer har lyst til at følge med i hvad fx 1y laver i matematik, ville det glæde mig meget om I slog en smut omkring vores (reformtvungne) offentlige studieplan – så har jeg da ikke lavet den 100% forgæves… Og så ellers nok om det – det kunne jeg skrive mange sider om alene…
Christiane (1) startede i dagpleje hos hendes elskede Connie da skolerne startede. Hun går sammen med 2 andre af mødregruppebørnene, så det er en fin dagplejegruppe med 2 piger og 2 drenge – stort set jævnaldrende. Lidt hårdt for Connie i starten, men nu hvor de så småt spiser og drikker selv alle mand, er det vist ved at være på skinner. Christiane trives meget i selskab med sine 3 storebrødre og står IKKE tilbage for en moslekamp. I mødregruppen blev hun efterhånden som hendes grønne og blå garderobe udfoldede sig ”døbt” Christian E – til stor fortrydelse for Rasmus som ikke var hurtigst med det navn… Christiane siger mange ting og kan efterhånden en del dyrelyde – altså hvis man ser bort fra at fuglene på Fyn siger pop og ikke pip. Hun har fra børnehaven arvet en flot trædukkevogn som Rasmus har repareret, og i julegave fik hun sin første dukke af Connie. Den interesserer hende endnu overhovedet ikke, men hun elsker at gå rundt med dukkevognen – eller sidde deri og få en af alle de villige storebrødre til at køre hende en tur.
Hannibal (2½) er i sit es! Han søger nu mere og mere Christianes selskab og giver hende tit og ofte et kæmpe kram. Senest afslog han tilbuddet om at sove i Valdemar og Vitus’ fodende en fredag aften hvor Christiane allerede var puttet – han ville sove med Christiane. Hannibal har én yndlingsfarve – og det er GRØN! Der er faktisk tale om en besættelse, og det er et held at Hannibal har mange grønne sokker og trøjer. Den mørkegrønne yndlingstrøje har farmor strikket – den har et stort H på maven. Hannibals grønne periode er så markant at han selv i dagplejen nægter at bruge andet end grøn maling, farver e.l. endsige rydde det legetøj op der ikke er grønt… Det har Hannibals nye dagplejemor Marianne ikke oplevet før! Desværre blev Hannibal tvunget af omstændighederne omkring hans dagplejemor Majas skilsmisse i maj måned flyttet til en ny dagplejegruppe. Heldigvis blev det ud til Marianne på en bondegård udenfor Kærby. Hannibal sover sammen med hønsene, og det er bl.a. hans job at bære brænde til træfyret og at fodre alle fårene, hesten og kaninerne. Nabogården har køer, og der er også 2 gårdkatte, der jævnligt leverer døde mus på trappen…Båring Zoo blev skiftet ud med Kærby Zoo og i medgift fulgte 2 næsten jævnaldrende drenge. Der gik alt for lang tid og meget energi med at overbevise pladsanvisningen om at det ville være helt urimeligt at Hannibal skulle flyttes fra Marianne igen i august, selv om det betød af Marianne skulle passe 5 børn i 5 måneder. Men det er i hvert fald godt nu – Hannibal udbrød forleden morgen ”JEG EEELSKER DET” da jeg meddelte, at nu var ferien slut, og han skulle ned til Marianne.
Vitus (6) er en stor, fornuftig og frisk dreng, og i starten af december var han alene hjemme 2 formiddage med influenza. Oldemor Inger var telefon-sygepasser, og Vitus klarede det så flot at oldemor og mormor hver donerede en 50’er til sparebøssen. (Samme aften følte Valdemar sig lidt sløj, så vi håber at donatorerne husker det, når Valdemar engang bliver syg og skal være alene hjemme.) Vitus er startet i 0. klasse og var mere end klar. Han er lidt skuffet over at der ikke er nok matematik i skolen, men det klarer vi så herhjemme og ikke mindst i bilen. Vitus kender alle store og små bogstaver og kan med et skriveunderlag med Skrivefidusen skrive lige så længe han orker. Således brugte han 45 minutter sidste forår på at skrive et svar på invitationen til moster Sinnes bryllup. Vitus har nu kastet sig over at læse, og han har fået en lamineret A3-dækkeserviet med de 120 såkaldte begynderord. Han tager gerne en række eller søjle i forbindelse med hvert måltid. Vitus trives også i SFO’en og går efter skole til svømning, springgymnastik og skak. Desuden går han i musikskolens karrusel hvor han er igennem klarinettimerne og nu spiller violin, men han glæder sig nu mest til trompetdelen – på Valdemars anbefaling fik han det arrangeret så det blev (Valdemars) favoritinstrument til sidst…
Valdemar (8) er som sædvanligt glad for skolen og også for de to nye fag historie og engelsk – især engelsk tiltaler ham, og han taler det gerne med londonerne moster Sinne og Claire der naturligvis er behørigt imponerede. Valdemar er begyndt at spille klaver og går som Vitus til springgymnastik og svømning. I år har Valdemar og hans vuggestueven Oliver, der bor i Hillerød, fået besøgt hinanden begge to – vi tror det fortsætter mange år endnu. Valdemar leger stadig meget gerne med kammeraterne, men alt andet lige er det ikke helt så tit som det var da jeg altid gik herhjemme… Valdemar er skiftet fra SFO’en til Klubben, og det trives han med. De havde i efteråret en teltovernatning på marken bag skolen, og det var en god og trættende oplevelse. Mælkelågssamlingen nåede nærmest uanede højder før den i en kæmpe affaldssæk blev overdraget til opbevaring hos Anders fra klassen. Vi håber der går laaang tid før den evt. havner her igen… De sjældne mælkelåg fra England er dog sorteret fra og er stadig tit at finde midt på gulvet i legeværelset…
Vitus og Valdemar har fortsat fælles soveværelse, og der er intet der tyder på at det skal stoppe foreløbigt. De trives i hinandens selskab og har selv styr på at skiftes til at passe og fodre Sophus. De tager bussen hjem fra skole og SFO. Det er meget sjældent jeg kommer der– faktisk kun hvis det er smuttet at aftale, hvilken bus de skal tage hjem. De synes, det er så hyggeligt at komme hjem og være lidt alene hjemme – og det helt nye er at der står eftermiddagste parat, når jeg dukker op med de to små. Om morgenen har de deres faste hjælpeopgaver – de rydder af bordet, giver de små fod- og overtøj på mens jeg bliver færdig, og de åbner portene og spænder de små fast i bilen. Men det glipper naturligvis jævnligt – de er jo kun mennesker… De har lånt en ekstra computer af en af mine gode kolleger, så nu er der drøn på spillebulen ovenpå – Hannibal er nu også i gang med computerspiloplæringen.
Rasmus har stadig gode udfordringer på fabrikken. De har luftet nogle store planer om at lave en udviklingsafdeling, og Rasmus har været på sin første messe i München. Dem kommer der vel med tiden flere af, men jo længere tid der går, jo ældre bliver flokken herhjemme… Det er altid en særlig oplevelse at høre Rasmus berette om arbejdstilsynets besøg! De er jo ikke forpligtet til at finde alting ved det første besøg, så de finder af og til (på) noget, som også jeg finder det svært at se logikken i. Herhjemme er outfittet i weekenderne altid arbejdstøj. Jeg har en ordreliste så lang så lang, men Rasmus har for længst indset og udnyttet at hvis der går tid nok, er det kun de mest sejlivede vilde planer der overlever… Efter et langt efterår i bryggerset glæder Rasmus sig utroligt meget til et forår i haven!
Jeg elsker mit korliv – det er ren rekreation at have nogle timer hver uge, hvor jeg er 100% Rikke og giver mig selv lov til ikke at tænke på noget andet. Vi har netop fået tildelt Fyns Amts (sidste) Musikpris på 50000 kr. og skal til Rom i efterårsferien. Jeg er p.t. på lavt blus som formand for bestyrelsen i børnehaven – dels fordi vi ikke har nogle børn der i øjeblikket, og dels fordi det rent faktisk lykkedes os at få Kommunalbestyrelsen til at vedtage at udvide børnehaven til en integreret institution med 8 vuggestuepladser til august næste år. Samme dag budgetforhandlingerne var overstået havde pladsanvisningen en ansøgning på Christiane. Desværre ser det lige nu ud til at Thor Bussemand Pedersen tvinger Sammenlægningsudvalget i Ny Middelfart Kommune til at genåbne budgetterne, så vi holder vejret og ruster os til evt. endnu en runde af opringninger og mails til de lokale politikere. På gymnasiet er jeg med i IKT-udvalget (information, kommunikation og teknologi) og er blevet formand for Økonomiudvalget – på sin vis en stor mundfuld her frem mod det snarlige selveje, men det hjælper noget på det at jeg også er kommet med i forretningsudvalget og derigennem får fingeren på pulsen mht. skolens traditioner og diverse forhandlinger. Det er spændende, og jeg har jo altid haft let ved og lyst til at ”blande mig”. Midt i januar overtager jeg 20 elever fra min egen 1g-matematik-klasse i musik. Klassen skal deles, og det var blevet overset i time-fagfordelingen af nogle tekniske årsager. Til gengæld er alle de mange administrative møder og planlægning af tværfaglige forløb (vist nok) først aktuelle igen i forbindelse med eksamensperioden. Med andre ord håber jeg lysegrønt på et lidt mindre hæsblæsende hektisk forår på trods af flere undervisningstimer…
Vi fejrede julen i Bukkerup – alle børn og børnebørn var hjemme, og der kom jo masser af sne så det var nogle dejlige og afslappende dage. Nytåret blev skudt ind her – og selv om at vi kom til at hoppe 2 gange, fordi nogle var lidt for hurtigt ude, og selv om at nogle lige måtte tage en powernap omkring halv tolv for at have kræfter til at åbne champagnen, ja så var det som altid en meget hyggelig og festlig aften med super selskab fra Vojens-folket. De 4 store drenge har jo altid haft det storartet sammen, og det er dejligt at se at de 3 små nu også begynder at lege og hygge sig sammen.
Glædelig jul til jer alle og et godt 2006! Vi håber at se rigtigt mange af jer her og hos jer!
Christiane, Hannibal, Vitus, Valdemar, Rasmus og Rikke.
